Ny regering – hvad kunne vi ønske os?

Danmark har fået en ny regering – og så er det jo ganske gratis at reflektere lidt over, hvad vi som kommuner kan ønske os.

I kommunerne står vi hver dag med ansvaret for velfærden. Det handler ikke kun om skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Det handler i høj grad også om de fysiske rammer om menneskers liv – bygningerne hvori velfærden udfoldes, veje, stier, klimatilpasning af vores byer og naturen.
Om du er stat eller kommune, så er der en stor drift at forvalte, og vi og staten kan helt sikkert blive bedre til dette. Det vil vi gerne bidrage til, og jeg er sikker på, at staten kommer med flere bud på, hvordan de kan forenkle deres drift.

Og så kommer kommunernes ønske: Det må stoppe med statslige forenklingsøvelser, der blot flytter statslige opgaver til kommunerne – naturligvis uden økonomisk kompensation. Resultatet bliver ikke mindre bureaukrati, men blot bureaukrati et andet sted.
Et eksempel er statens beslutning om at nedlægge den funktion på planområdet, som tidligere koordinerede plandialogen med kommunerne mellem de forskellige styrelser. Det betyder, at kommunerne i arbejdet med kommuneplaner og lokalplaner nu skal forhandle direkte med hver enkelt statslig styrelse i stedet for at have én samlet statslig indgang. Det skaber længere processer, flere parallelle dialoger og større usikkerhed om, hvordan statens interesser egentlig skal afvejes.

Hvis vi for alvor ønsker en mere effektiv offentlig sektor, kræver det en dialog om, hvordan opgaverne bedst løses.
Et andet konkret eksempel er reglerne om miljøvurdering af planer og programmer. Intentionen bag lovgivningen er vigtig, men i praksis betyder reglerne, at kommunerne skal gennemføre omfattende screeningsprocesser – også for meget små projekter med begrænset eller ingen reel miljøpåvirkning. Det skaber lange processer og store administrative byrder, som står i kontrast til ønsket om hurtigere sagsbehandling og udvikling af vores samfund.

Vi har samtidig et demokratisk samfund, hvor borgere og organisationer har mulighed for at klage over myndigheders afgørelser mod betaling af et mindre gebyr. Det er grundlæggende sundt, at afgørelser kan prøves af en højere instans. Retssikkerhed og demokratisk kontrol er vigtige værdier.
Men vi må også erkende, at de mange klagesager ofte trækker tempoet ud af nødvendige samfundsprojekter. Det gælder blandt andet udbygning af elnettet, opsætning af vindmøller og solceller, havneudvidelser og andre projekter, hvor der kan være en stor lokal modstand. Selv når projekterne har stor betydning for den grønne omstilling og den nationale udvikling, kan processerne blive så lange og komplekse, at fremdriften går tabt.

Og netop tempo bliver afgørende i de kommende år.
Vi skal klimatilpasse vores byer. Vi skal gennemføre projekter i det åbne land for at implementere den grønne trepart. Vi skal sikre vedvarende energi og skabe de nødvendige infrastrukturer for fremtidens Danmark. Alt sammen til gavn for os alle.

Men samtidig står vi ofte i et indbygget dilemma mellem udvikling og beskyttelse. Naturen skal beskyttes – og det skal den fortsat. Men i dag oplever mange kommuner, at mulighederne for at gennemføre samfundsmæssigt vigtige projekter begrænses betydeligt, selv når der kan etableres ny eller forbedret natur andre steder.

Derfor er der behov for en mere saglig og faglig dialog om balancen mellem udvikling og naturbeskyttelse. Ikke en diskussion for eller imod naturen, men en diskussion om, hvordan vi både kan fastholde udviklingen og samtidig beskytte den nødvendige natur på en måde, der giver mening for samfundet som helhed.

Det kræver, at staten ikke kun taler om forenkling for staten – men er klar til en mere balanceret og helhedsorienteret tilgang til forenklinger.