Årsmøde 2011 - resultater

Gruppe 1: Fra MINUS-BY til PLUS-BY – en innovationsmotor

Borgernes ressourcer skaber +byen. Vi vil gerne have, du deltager lidt længere…

Projektet er en måde at få borgerdeltagelse på. Projektet medvirker til at borgerne i højere grad tage ansvar for egen by og skaber udvikling ved hjælp af uudnyttede ressourcer, kommunen ikke alene kan skabe adgang til.
Borgerne bliver mere ansvarlige, gladere og sundere. – med en økonomisk gevinst til følge

Hvad skal der til:

Der skal skabes et bredt ejerskab med inddragelse af lokalområdets organisationer, borgere, virksomheder og myndigheder.
Starter med kommunikation: Profilering i Teknik & Miljø, et projektrum på KTC Portalen til videre dialog i gruppen, etablering af en CAMP i foråret 2012 til udvikling af ideen.
Modelkommune udvalgt???

Hvorfor:

Ideen opfylder et behov for, at skabe flere eksempler og ressourcer, og dermed en bedre by. Det bliver en turn-around på tænkningen ift. en fortsat forringelse af den offentlige service.

Gruppe 2: Dynamisk by – Middel ved igangsættelse af områdefornyelse og ny planlægning

Hvordan skaber vi den multifunktionelle dynamiske by?

Hvordan skaber vi forpligtende fællesskaber?

•   Forskellige typer af by til forskellige typer af liv
•   Bevidst tankegang om hvad man vil med byen
•   Infrastruktur – også bløde trafikanter – øget mobilitet
•   Bilerne ud af byen…
•   Natur, vand og lys ind i byerne
•   Bruger/Borger designede byområder
•   On line byrum – leve i nuet – levende byrum - for alle aldre
•   Skabe rammer for fællesskabet.

Hvad skal der til:

Modeller for borgerbidrag udvikles, samt identifikation af incitamentsstrukturer herfor.
Ex. Konfliktråd (så vi fx ikke skal bruge tid på nabokonflikter pakket ind som miljøklager)
Incitament i form af ydelser, fx lokaler, for at gøre en indsats. Eller billetter til kommunalt støttede kulturaktiviteter.
Betalingsaspekt: fx løsning af vandafledningsproblem udløser betaling på 50% af konventionel løsning.

Hvorfor:

Konkret udfordring, koncept, borgerne som ”middel” til at skabe:
Byernes tilpasning til fremtidens borgere og borgernes bidrag til byernes tilpasning (fx klimatilpasning, ændret demografi, kulturel sammensætning, forskellige behov for byoplevelser), Borger – erhverv – kommune

Gruppe 3:Innovand – fra ekstrem regn til ekstrem ressource

Nationalt partnerskab for innovativ regnvandshåndtering.

Der skal i et nye kommunefællesskab (ankret i KTC) tages initiativ til dannelse af et Partnerskab mellem Kommuner, forsikringsselskaber, forsyningsselskaber - borgere og virksomheder.
Passive penge skal gøres aktive: Den passive erstatningsøkonomi, konverteres til aktive by- investeringer. Den tabte arbejdskraft som følge af ventetid og skadesudbedring anvendes aktivt.
Om 5 år skal INNOVAND være den danske vandmodel.

Hvad skal der til?

Partnerskab for det gode regnvand
Stine Bosse som vandminister
Prisloftloven skal laves om.
Gruppen laver prospekt, som skal aktivere partnerskabet – KTC - KL- Forsikring og pension – DANVA-DI.
Konkret plan for aktivering, med offentliggørelse på skybrudskonferencen 14. november.
Andre partnere: Klimaministeriet, Landbruget, videninstitutioner.

Hvorfor?

Innovand vil medvirke til:

Økonomisk vækst

erhvervsudvikling
Sociale effekter
Naturkvalitetseffekter
Innovand vil have positive effekter på økonomi og erhvervsudvikling:
- Mere af kendt teknologi med mange investeringer: bassiner, kloakker, osv. taler ind i en vækstdagsorden
Salgbare kompetencer til udlandet – Rådgivere / entreprenører
Teknologiudvikling – Teknikker til håndtering i hele vandkæden fra græs på taget, intelligente tagrender, nye dyrkningsteknikker - til oversvømmede arealer.
Produkter, som f.eks. turismemuligheder, de tusind søers land.

Gruppe 4: Én time om måneden – kom med det, du har, vi har brug for det!

Målet er et landsdækkende koncept a.la. Klimakommuner

Partnerskab imellem organisationer, borgere, virksomheder, kommuner.
•   Nedbryder opfattelsen af kommunen, som adskilt fra borgerne
•   Benytte de organiserede kræfter (fx idrætsforeninger, grønne organisationer…)
•   Skaber ejerskab og ansvarsfølelse
•   Kulturændring hos os selv – vi må ikke få borgernes gode ideer til at dø
•   Mindre bureaukrati – flere mål og rammer
•   Kvalitet!
•   Billigere drift og fokusering af ressourcerne der, hvor behovet er størst

Hvad skal der til?

Der etableres en landsdækkende kampagne med fælles logo og synlighed. Synliggør konceptet og fortællingen om de gode historier, f.eks. på Facebook.
Fælles aftalekoncept udarbejdes, men metodefrihed.
Starte i 4 kommuner: Indledes m. workshop, hvor de 4 kommuner konkretiserer. (Elevatortalen udarbejdes)
Politisk commitment. Finde alliancepartnere.
Fundraising.

Hvorfor?

Bedre steder at bo/leve.
Renere, tryggere, sjovere, sundere, pænere nærområder, mere sammenhold, mere energi end kommunen kan tilvejebringe.
Nye organisatoriske rammer og frisætning af lokal energi.
Vi arbejder mere områdebaseret, skaber rammer og understøtter.
Billigere drift og fokusering af ressourcerne der, hvor behovet er størst.

Gruppe 5: OPP – vi smider data ud

Målet er at gøre alle data tilgængelige.
Konceptet er, at alle data gøres tilgængelige digitalt, og at de automatisk gøres tilgængelige for både borgere, virksomheder og sagsbehandlere, som herefter alene beskæftiger sig med skøn.
Hvilke behov opfylder konceptet?
•   Internt:
Rationalisering, effektiv brug af tid, entydig og fejlfrit, grundlag for dialog.
•   Eksternt for borger/virksomhed:
Kort sagsbehandling, gennemsigtighed, følge sin sag, tillid + ligeværd.
Det giver:
•   Bedre service og hurtig sagsbehandling
•   Nye løsninger opstår

Hvad skal der til?

Handlingsplan er udarbejdet:
1.   Screening: potentialet vurderes – skrivebordsopgave - gennemføres i efteråret 2011
2.   Interessenterne mobiliseres (POP) Der gennemføres en ”vi smider data ud”-camp. Januar 2012
3.   Pilotudviklingsprojekt gennemføres i 2012
4.   Beslutning i Folketinget på baggrund af pilotprojektets resultat. Primo 2014
5.   Implementering. Sensommeren 2014

Hvorfor?

Med gennemførelse af projekt ”Vi smider data ud” skabes et nyt myndigheds- og forvaltningskoncept, som kan medvirke til at skabe:
•   nye løsninger der ikke er tænkt på
•   DI bliver glade ”og” Miljøstyrelsen bliver sure
•   Ændret kompetenceprofil i forvaltningen/administrationen fra kontrol til rådgiver
•   Positiv business-case
•   Bedre retssikkerhed
•   Ny borgerinddragelse

Gruppe 6:Mere energi til det gode liv

Energiforbruget er ikke problemet - det er energiproduktionen!
•   Et paradigmeskift til lokal energiproduktion på vedvarende energikilder.
•   Minimere menneskeskabt CO 2 udledning.
•   Flytte fokus fra minimalistiske løsninger til kvalitetsløsninger.
•   Udvikling af nye løsninger til kendte og nye behov.
•   Vækst og eksport på bæredygtige vilkår.

Hvad skal der til?

Danne en ”Open source”-/”Wikipedia”-organisation
Et globalt net bestående af mange mindre, lokale net
Kerneorganisationen (Edderkoppen) udvikler, samler og distribuerer viden og inspiration. KTC´s netværk udgør vækstmedie og ambassadører
”Krydsningspunkterne” består i sig selv af mindre net bestående af forskningsmiljøer, NGOére, energibyer, klimakommuner, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner o.l.

Hvem skal involveres og hvordan – de næste 100 dage?

• Organisationer: KTC, Gruppe 6, Dansk Industri, universiteterne. 3-5 fra hver organisation.
• Samles til udviklingscamp under overskriften ”Fra udviklingscamp til affyringsramp`”

Hvorfor?

De tre største potentialer, i forhold til gruppens tema, for at skabe kommunen ver. 2.0 er:
•   Lokal energioptimering/ produktion
•   Håndtering af regnvand - I åben land og i byer
•   Byer uden spildevandskloakering - Lokale vakuum løsninger, Lokal spildevands rensning

Vi et nyt koncept vælger
I energi vi gerne svælger
Det koster ingen isbjergs kælven
En hel ny verdens skælven

Gruppe 7: NATUR+ - Hvordan bliver benyttelse = beskyttelse?

Vi vil bringe naturen i spil / Skabe merværdi ved at samle gamle og nye interessenter

Hvad skal der til?

Finde projektområde (Nivå Ådal)
Bringe interessenter i spil (sektorer, jordejere, virksomheder)
Finde økonomiske ressourcer / partnerskaber (forsyningsvirksomheder, andre sektorer, private)
Finde egenart (potentiale) for området:
   Hvilken natur er i spil?
   Hvor skal der fokuseres på benyttelse, hvor på beskyttelse?
   Hvad med den omkringliggende natur (spille med)
   Hvilke delområder kan anvendes til hvad?
Opgaven defineres på forhånd – derefter åben innovativ proces – ”Nej” er ikke tilladt

Hvorfor?

Der er begrænsede ressourcer til drift, pleje og udvidelse af naturen i de kommunale budgetter.
Hvis vi vil bringe naturen mere i spil, skal vi finde nye partnere blandt naturens mange interessenter – også helt nye
Vi skal som myndigheder have et mere holistisk syn på hvad der er natur og hvad vi vil bruge den til for at høste de mange muligheder for synergi til andre områder.

Gruppe 8: Eksperimentarium for selvforvaltning

Målet er at skabe:
Områder med ”muligheder” i balance. Styrke områder der selv kan gro, og afvikle det der ikke er bæredygtigt.
Nye tilbud for folk der bor i byen. Større indflydelse på eget liv, ejerskab og engagement for folk i udvalgte lokalområder.

Hvad skal der til?

1.   KL skal sætte spørgsmålet til debat:
Italesætte potentialerne/mulighederne. ”Områder med muligheder – i balance”. ”
Forskellighed – fremtidens styrke”. ”Involvering og forskellighed – fremtidens styrke”.
2.   Spotte interesserede ildsjæle/lokalsamfund.
3.   KL samler de involverede parter og udarbejder projektskabelon for vidensopsamling og erfaringsdeling.

Hvorfor?

Politikere og ressourcer (eller mangel på samme) står i vejen for nødvendig udvikling:
•   Yderområderne er de flotteste områder!
•   Accept af mindre service og dermed mindre krav, andre driftsløsninger - Mulighed for lokal selvdrift
•   Højere til loftet – skabe friområde for lokale ildsjæle.
•   Mikroorganisme, evne til at omstille sig hurtigt

Gruppe 9: FLERE MENNESKER I FÆRRE - MEN ATTRAKTIVE - LANDSBYER

Nedlægge ikke-bæredygtige landsbyer for at styrke de bæredygtige samfund

Etablering af energiparker, hvor ikke-bæredygtige landsbyer er forsvundet.

Se yderområder som ressource – kommunal service for færre midler.
Hvordan aktiveres arealerne i ydre områderne, så der skabes bæredygtig vækst?

Hvad skal der til?

Landsbyfornyelse eller Aktiv dødshjælp.
Der skal udvikles metoder til flg.:
a) Metode til at udpege, hvilke landsbyer, der skal styrkes, og hvilke der skal lukkes.
b) Metode til at styrke og svække landsbyer, når prioritering er foretaget.
c) Metode til at lukke og slukke.
d) Økonomisk model.
- Gruppen arbejder videre med metode b.

Hvorfor?

Ved at nedlægge nogle landsbyer spares penge til kollektiv trafik, snerydning, hjemmehjælp og andre kommunale serviceydelser. De penge der spares kan anvendes til at udvikle andre lokalsamfund.
De større sammenhængende arealer kan anvendes til energiparker.

Gruppe 10: SLK – Social Lokal Kapital

Etablere konceptet SLK 2025 (social lokal kapital)
- Hvordan kan borgernes engagement anvendes til gavn for fællesskabet.
- Hvordan kan frivillige borgere/erhverv kræve at løse en offentlig opgave.

Hvad er det konkrete koncept?

- Incitamentsstruktur / demonstrations projekt / Aftale, rettigheder, pligter. Lokale aktier & lokal prioritering
- Udbrede udfordringsretten til borgerne/erhverv/frivillige, gennem krav i offentlige udbud.

Hvad skal der til?

Hvorfor?

Målet for det udvidede samarbejde mellem Erhverv, Borger, Offentlig forvaltning er at finde nye veje til at spare 20% på udgifterne, så kommunen har 10% til vækst
Derfor: Krav i kommunale udbud om effektivisering i samarbejde med borgerne
- Ældrebyrde -> Ældrestyrke F.eks. seniorer som anden lærer i skolen.
- Retten til forskellighed skal udvikles.

Gruppe 11: APPS til unge

Gøre de 15-30 årige selvhjulpne i dialogen med det tekniske område
Apps om. buskort, idrætstilbud, arrangementer, parkering, SU, lejeregler, hvad gælder her hvor jeg står.
Vi skal tilpasse vores dialog med målgruppen til den kommunikationsmåde, de til enhver tid anvender, så målgruppen bliver selvhjulpen.
Vi ønsker at sikre, at den næste generation – nu de 15 – 30-åriges brug af systemerne skal øges over perioden
Vi kunne finde et delområde indenfor det tekniske område som kunne være testområde m.h.p. at skabe en model for andre områder.
Mulige områder: Forsyning, natur fritid

Hvad skal der til?

Hvorledes skal vi kommunikere med denne gruppe?
Kortlægge hvad barriererne er, og så omgå/fjerne disse.
Vi skal finde nogle samarbejdspartnere. Kontakte uddannelsesinstitutter, kaospiloter m.v.
På digitaliseringsmessen etableres en arbejdsgruppe af deltagere.
Finde en finansiering. Arbejdsgruppen undersøger kommunebidrag, fonde, puljer, m.v.
Finde testkommuner. Inden 1.1.2012

Hvorfor?

Digitalisering kan frigøre økonomiske og personalemæssige ressourcer til besparelser eller øget service.
Digitalisering af den tekniske forvaltning kan give mere værdi for interessenterne gennem øget tilgængelighed, åbenhed og lettere adgang til data hvilket giver øget tilfredshed og interessenternes konkurrencekraft
Aktivering af kommunens digitale informationer kan give de politiske beslutningstagere et mere kvalificeret beslutningsgrundlag til deres ressourceprioritering.

Gruppe 12: Folkeprojekter på teknik- og miljøområdet

- Giv nærområdet tilbage til borgerne igennem folkeprojekter.
- Vi vil udfinde og initiere projekter/temaer, der har borgerinteresse – og gerne tiltrække ildsjæle – som kan skabe motivation for en bred borgeraktivering.
- Det kunne være indenfor områderne: Passe egne nærområder (indflydelse), overfladevand, græs, sne, leg, affald, etc.

Hvad skal der til?

Vi vil udfinde og initiere en proces, der skal munde ud i et ”Folkemøde” om frivillighed og selvforvaltning.
Procesplan udviklet.

Hvorfor?

Kan man forestille sig, at folk selv:
•      Passer grønne områder, offentlige arealer
•      rydder veje
•      bygger faskiner i haven

Kan man forestille sig, at vi kan definere/initiere folkeprojekter
• Hvis vi ved, hvad folk ønsker at bidrage med, kan vi få fart på det frivillige arbejde
• Reducere fejlfinderkultur ved involvering i udførende projekter

Gruppe 13: Slip mobiliteten løs – og scor kassen.

Målet er at gøre det attraktivt for den enkelte at træffe miljøvenlige transportvalg i hverdagen.
• Mindske trængslen i byerne
• Fremme transportmulighederne i landdistrikterne
• Integrere offentlige og private transportformer
• Fremme brugen af vedvarende energikilder (parallelt projekt)

Hvad skal der til?

Udvikle Min rejseboers.dk:
• Just-in-time digitalt overblik for alle transportformer
• Integrere Tog/busser, offentlige cyklesystemer og privat transport
• Betalingssystem og incitamentssystemer, miljøparametre
• Varedeklaration: CO2, rygning, musik
• Let oprettelse af digitale lukkede rum for events og virksomheder.
Metode:
Partnerskaber mellem interessenter. OPP. Udviklere af APPS.
Pilotområde i nogle sammenhængende kommune
Staten – evt. lovændringer

Hvorfor?

Fleksibel og billig transport
Understøtter en bæredygtig udvikling
Kommunen sparer plads til P-pladser, vejinvestering og kollektiv trafik, Co2 reduktion, sundhedsfremme.
- Færre biler på vejene
- CO2-besparelse
- Mindre behov for P-pladser
- Videndeling i bilen, når der samkøres.
- Sammenhængskraften i samfundet øges.
- Øger den sociale kapital

Gruppe 14: Energisøer

Vi vil udnytte øgede vandmængder til et aktiv i stedet for at se det som et problem.
Derfor vil vi som en forretningsmodel etablere Energisøer ® som:
• Tilbageholder/opmagasinerer vand udenfor byerne – undgår oversvømmelser.
• Udnytter søerne til energiproduktion (biomasse, søvarme, køling ).
• Udnytter søerne til rekreative formål (natur, attraktive boliger)
• Reducerer udgifter til spildevandshåndtering
• Forbedrer vandmiljø – vandplaner (næringsstofreduktion, styring af vandmængder – vandføring/vandløb)

Hvad skal der til?

Vi tilbyder et pilotprojekt til en forsyning og kommune, som i forvejen arbejder med søer til at opsamle regnvand. Projektet kan udbygges med energiproduktion, gerne som OPP.
Udpege en nedstrømsby via personlige kontakter.
Business-case:
Energisøer etableres i områder med risiko for oversvømmelser.
Det finansieres langt hen ad vejen af de udgifter, kommuner, forsyningsselskaber og borgere ellers ville have haft. Energisøen skaber indtægter fra energiproduktion.
Vi gør de passive penge aktive.
Investering:
• Reduceret anlægsudgift til kloakker
• Reducerede udgifter til realisering af vandplaner
• Øgede ejendomsværdier i byen og ved søen
• Nye rekreative områder
Drift:
• Besparelse på håndtering af oversvømmelse
• Besparelse på regnvandskloakker
• Indtægter fra salg af energi

Hvorfor?

Vi vil udnytte øgede vandmængder til et aktiv i stedet for at se det som et problem.
Vi skaber klimatilpasning og løser energiudfordringer (mere vedvarende energi).

Gruppe 15: APP for intelligent samkørsel

Slogan: Dit transportbehov – vores fælles løsning
Hvad er målet?
Større tilfredshed ift. den enkeltes behov
Færre kørte km. Mindre co2

Hvad skal der til?

Udvikle en APP for intelligent samkørsel
Når man skal fra punkt A til B, så trykker man hvor man er og finder ud af om der er nogen man kan køre med.
Betalingen foregår automatisk pr. km

Hvorfor?

Øget mobilitet
Mindre miljøbelastning
Mindre slitage
Mindre vejslid

Gruppe 16: Dialogbaseret sagsbehandling:

Fra sagsbehandler til servicekonsulent på natur og miljøområdet.
Målet er:
• Fælles ansvar for naturen
• Fælles ejerskab til naturen
• Mere natur

Hvad skal der til?

Dialogbaseret sagsbehandling - fra sagsbehandler til servicekonsulent, der rådgiver borgere og virksomheder. (Kommunens proaktive deltagelse i sager/projekter)
Model for etablering af ny sagsbehandlingsform udarbejdet af gruppen.

Hvorfor?

Helhedsløsninger i håndtering af overfladevand (planlægning, kloakforsyning, landmænd, byboere, naturinteresser…)
Være mere offensive i sagsbehandling og planlægning, for at fremme natur- og miljømæssige interesser til fordel for såvel natur og borgere som erhvervsliv og landbrug
Fra kontrollant til samarbejdspartner. ( en udvikling vi kender fra f.eks. Arbejdstilsyn og revision)
Ansvarliggøre og inddrage borgere og andre interessenter i naturpleje/ -drift
Mindre regulering

Gruppe 17: Yderområder som næste generations vækstområder

- Tale yderområderne op
- Større frihedsgrader
Målet er at
• succes måles i lykke
• næste frikommune runde skal rumme 10%-konceptet (”Fri-lykke-kommuner”). Udvilkingsaftaler der rummer endnu mere frihed.
• Langeland som første projektområde

Hvad skal der til?

MENTALT.
Yderområder får 10% stigende til 25% mere eller mindre regulering +/- indenfor 25 år (= én generation). Incitament til at gøre og ville (individet) – og accept og forståelse (samfundet). Og fornemmelsen af at være to steder på én gang - her og der (det digitale / cyberspace). Ansvarstagende borgere.
FYSISK.
Yderområder får 10-25% mere/mindre regulering +/-. Trade-off (noget-for-noget) = frihed med forventning om eksperimentering.
KTC rammesætter dette gennem etablering af en ny tværgående faggruppe.

Hvorfor?

• Harmoni og balance i Danmark ... Og i verden
• BLP (”bruttolykkeproduktet”) stiger
• Forskellige succesmodeller forskellige steder
• Jantelovens endeligt

Gruppe 18: Kommunen åbent 24/7 - En effektiv digital borgerdialog døgnet rundt.

Målet er at antallet af personlige henvendelser – både telefoniske og ved personligt fremmøde – er halveret inden 2016

Hvad skal der til?

Spydspidskommuner i samarbejde med KOMBIT.
Personaliseret borgerindgang til kommunens hjemmeside, som har et hav af selvbetjeningsløsninger med direkte indtastning (ikke blanketter som skal udskrives og scannes ind) i ”selvforklarende” menubaseret brugergrænseflade, hvor borgeren selv udfører en del af sagsbehandlingen.
Mulighed for at forme sin egen personlige indgang og f.eks. abbonere på udvalgte nyheder fra kommunens hjemmeside.
Fælleskommunal drift, tværkommunal døgnvagt, fælles portal med selvbetjeningsløsningskoncepter.
Kommunikationsindsats som får borgerne/virksomheder over på de digitale selvbetjeningsløsninger – kanalstrategi.
Nødvendig information stilles digitalt til rådighed for borgerne (også via sociale medier) allerede inden borgeren har erkendt sit informationsbehov.
Digitale høringer, digitale borgermøder, videokommunikation.

Hvorfor?

Bedre og harmoniseret service overfor borgerne ved brug af færre ressourcer
At borgeren kan skabe tid og rum (overblik) i sit eget liv og nemt kan klare sine mellemværender med kommunen, når det passer borgeren selv, og et vi frigør ressourcer til andre opgaver.

Gruppe 19: Dansk vækststrategi: Bæredygtige byer

Lokale styrker – nationale evner
Kapitel i vinderstrategien:
1. Fremtidens bæredygtige byer
2. Aktivt medborgerskab

Hvad skal der til?

Planlægning og prioritering på tværs af byer indenfor kommunen og mellem kommunerne.
Aktivere borgere og virksomheder til indsats i lokalområdet
”Pilottest” af Bæredygtige Byer i udvalgte byer /geografier–fælles styregruppe og læring opsamling på tværs. (med KL som driver?)

Hvorfor?

Det bedste/rigtige/vigtige er placeret de rigtige steder.
Bedre anvendelse af ressourcer.
Tværgående planlægning af kommunale/regionale servicetilbud for at optimere økonomien og kvaliteten
- Øget sundhed og livsglæde
- Tiltrække fremtidens virksomheder og medarbejdere
- Etc.
Tværgående planlægning og prioritering af udviklingsområder
Arbejdsdeling mellem byerne af servicetilbud og teknik.
Minimering af det samlede transportarbejde