Aarhus sætter lokale mål for håndtering af regnvand

Aarhus Kommune, Aarhus Vand og EnviDan har udviklet en metode, der som noget nyt sætter lokalt tilpassede mål for håndtering af vand ved skybrud. Metoden bygger på principperne i Skrift 31, som Spildevandskomitéen og DANVA snart barsler med.

Med lokalt differentierede mål for håndtering af vand på terræn behandler vi bedst borgerne ens. Samtidig sikres en samfundsmæssig ansvarlig klimatilpasning og en økonomisk optimal anvendelse af ressourcerne. Det er konklusionen i Aarhus Kommune, hvor en ny metode til at udarbejde mål for skybrudshåndtering skal politisk behandles med spildevandsplanen i foråret/sommeren 2016.

Spildevandsforsyningernes afløbssystemer etableres med en kapacitet, der mindst svarer til et fastlagt serviceniveau. Nedbørshændelser, der overstiger afløbssystemets kapacitet, medfører oversvømmelser, som kan forårsage skader. I de lovpligtige klimatilpasningsplaner har landets kommuner givet et bud på oversvømmelsernes udbredelse ved forskellige nedbørshændelser og de skadesomkostninger, som de vurderes at medføre.

I Aarhus er klimatilpasningsplanens GIS-temaer udgangspunkt for et estimat af, hvad det koster kommunen, borgerne og erhvervslivet, hvis der ikke gennemføres klimatilpasning. Forsimplet er idéen bag den nye metode, at målet for klimatilpasningen lægges efter, at investeringen skal være proportional med de værdier, der beskyttes, både ud fra en økonomisk beregning og en bredere samfundsmæssig vurdering.

Klimatilpasning eller ej

Serviceniveauet for skybrud fastsættes nogle steder som et teknisk krav om fx maksimalt 10 cm vand på terræn ved en 100-års regnhændelse. Vi er i Aarhus nået til den erkendelse, at fastlæggelse af det samme tekniske serviceniveau (makismal vanddybde ved en bestemt nedbørshændelse) for hele kommunen ikke nødvendigvis er det bedste investeringsgrundlag. I tråd med principperne i det igangværende arbejde med Skrift 31 har Aarhus Kommune derfor valgt at udvikle en ny metode til at fastsætte mål for vand på terræn.

Det grundlæggende i metoden til at fastsætte et mål for vand på terræn er, at den investering, der foretages i klimatilpasning, tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger vurderet i en cost-benefit-analyse og/eller ved at sikre, at vitale samfundsnyttige funktioner kan opretholdes.

Analysen foretages i et nyudviklet værktøj, der sammenligner de samlede udgifter med og uden klimatilpasning. Værktøjet tager udgangspunkt i en kortlægning af oversvømmelsernes udbredelse og omkostningerne i et konkret projektområde. Analysen resulterer i en økonomisk sammenligning, der bruges til at vurdere, om en given klimatilpasningsindsats tjener sig ind i form af sparede skadesomkostninger.

Den anden del vedrørende opretholdelse af vitale samfundsnyttige funktioner håndteres ved udpegning af en række ”hotspots” i kommunens klimatilpasningsplan. Disse hotspots omfatter anlæg, bygninger eller områder, der har en høj værdi set ud fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, natur- eller miljømæssige og infrastrukturelle betragtninger.

Forsimplet er idéen bag den nye metode, at målet for klimatilpasningen lægges efter, at investeringen skal være proportional med de værdier, der beskyttes, både ud fra en økonomisk beregning og en bredere samfundsmæssig vurdering.

Metoden afprøves i 2017-2020

I perioden 2017-2020 afprøves og tilpasses metoden i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand i forbindelse med projekter for kloakfornyelse og adskillelse af regnvand og spildevand. Aarhus Kommune fastsætter således i samarbejde med Aarhus Vand i hvert enkelt projekt lokale mål for vand på terræn.

Når metoden er prøvet af her, er det forventningen, at den kan implementeres i klimatilpasningsprojekter udpeget i klimatilpasningsplanen.

Nye metoder – nye muligheder

Med den nye metode til at udarbejde lokale mål for tilpasning til vand på terræn bliver det muligt at foretage kvalificerede valg for håndtering af vand under kraftig regn, og det er netop formålet med det nye Skrift nr. 31. Skaderne fra oversvømmelser skal begrænses, og folkesundheden skal opretholdes. Hvis målet tager afsæt i en økonomisk cost-benefit-analyse, vil klimatilpasningen være samfundsøkonomisk ansvarlig. Men det er afgørende at inddrage andet end økonomiske interesser, hvorfor den økonomiske analyse aldrig kan stå alene i fastsættelse af mål om vand på terræn.

Vi vil ikke klimatilpasse byen og forny afløbssystemet alene på baggrund af faste tekniske krav. Vi tilpasser, fordi det giver god mening, og fordi det er nødvendigt for at opretholde vitale samfundsmæssige funktioner. Det afspejles i den metode, vi anvender til at fastsætte mål for håndtering af vand i fremtiden.

NY BEREGNINGSMETODE:

I dag beregnes serviceniveauet i danske kommuner på basis af Skrift 27, som opstiller funktionskrav og danner grundlag for dimensioneringen af afløbssystemet. Den nye beregningsmetode forholder sig til vand på terræn og går bort fra at definere serviceniveauet ud fra 5, 10 og 50-års nedbørshændelser. I stedet sættes mål ud fra en økonomisk analyse kombineret med samfundsinteresser. Resultatet er differentierede mål for tilpasning såvel lokalt som nationalt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gitte Normand Andersen

Aarhus Kommune

Ditte Boel Bank

Aarhus Kommune

Inge Halkjær Jensen

Aarhus Vand

Mads Uggerby

Envidan A/S

Kristoffer Nielsen

Envidan A/S

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Aarhus sætter lokale mål for håndtering af regnvand

Klimatilpasning eller ej

Metoden afprøves i 2017-2020

Nye metoder – nye muligheder

NY BEREGNINGSMETODE:

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper