Affalds-digitalisering volder problemer

Den digitale omstilling i affaldssektoren har til tider kompliceret mere, end den har effektiviseret. Tre eksempler viser, hvor vigtigt det er, at forberede digitalisering grundigt - og ikke mindst at overveje effekten på forhånd.

Den digitale omstilling er i gang og har været det i mange år – drevet af især et ønske om at effektivisere sagsgange. Der indføres løbende nye hjemler til digitale klage- og sagsbehandlingssystemer, databaser samt registre mv.

Som led i fase 1 af ny organisering af en mere effektiv affaldssektor blev der i 2010 indført tre nye digitale systemer. N-star indeholder kommunernes affaldsregulativer, Affaldsregisteret indeholder virksomheder godkendt til at håndtere erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, mens affaldsdatasystemet afløste ISAG.

N-Star

N-Star er en simpel database, og formålet er alene at samle kommunernes affaldsregulativer et sted, hvor borgere og virksomheder nemt kan få fat i dem for at konstatere, hvad der er gældende i de enkelte kommuner.

Alligevel skabte databasen problemer, da den dagældende affaldsbekendtgørelse fastsatte, at regulativerne trådte i kraft otte dage efter offentliggørelse, og at de
første gang skulle træde i kraft den 1. januar 2011. Skulle den kommunale medarbejder så uploade de kommunale regulativer den 24. december 2010? Hensynet bag reglen var naturligvis, at virksomheder og borgere skulle have
en chance for at sætte sig ind i reglerne efter offentliggørelse, hvilket er et helt sædvanligt hensyn. Kombineret med et bestemt ikrafttrædelsestidspunkt fik
bestemmelsen imidlertid et uheldigt indhold. Flere versioner senere blev reglen i stedet, at regulativerne træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen, medmindre en anden og senere ikrafttrædelsesdata er fastsat i regulativet.

Affaldsdatasystemet

Affaldsdatasystemet er juridisk set relativ enkelt at håndtere. Pligtsubjekterne fastlægges sammen med de data, som de skal indberette. Selvom idéen er god, har aktørerne ikke i tilstrækkelig grad være forberedt på skiftet, og man kæmper fortsat med at få pålidelige statistikker ud af systemet.

Affaldsregisteret

Affaldsregisteret har juridisk set en særdeles vigtig funktion, idet håndtering af de meget store mængder erhvervsaffald til materialenyttiggørelse forudsætter
registrering i affaldsregisteret. Kendskabet til reglerne hos en meget stor del af de forpligtede aktører er særdeles begrænset. Eftersom Energistyrelsen har tilsynet med reglerne – og ikke har ressourcerne til det – er det stort set uden konsekvens at håndtere affaldet uden at være registreret. Eksempelvis skal kommunerne ikke føre tilsyn med, om det er registrerede transportører, der afleverer erhvervsaffald på den kommunale genbrugsplads, selvom affaldsregisterbekendtgørelsen kræver det.

De tre ovennævnte eksempler indbyder forskellige vanskeligheder hos borgere, virksomheder og myndigheder. De er eksempler på, at indførelse af digitalisering skal grundigt forberedes, og det skal overvejes, om der er egentlig effektiviseringsgevinster, så digitaliseringen ikke sker for sin egen skyld. Endelig er det vigtigt, at man ikke tror, at digitale systemer er løsningen på håndteringen af komplicerede regler.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Jacob Brandt

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Affalds-digitalisering volder problemer

N-Star

Affaldsdatasystemet

Affaldsregisteret

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper