Artikel - Artikel 0

20. oktober 2016 - 9:00

Energirenovering

Atlas over parcelhuse sladrer om energi og socio-økonomi

Et interaktivt GIS-kort over parcelhusene i Danmark viser kommunerne vejen til yderligere energirenovering. Ved at klikke på kortet kan kommuner både få oplysninger om boligernes alder, størrelse og energimærkning og om beboernes alder, indtægt, uddannelse og meget mere.

Energiforbrug i de danske parcelhuse er en af de største poster på kommunernes CO2-regnskaber. Derfor er mange kommuner i gang med indsatser for at få parcelhusejerne til at energioptimere deres huse. Det kan imidlertid være svært at planlægge og prioritere indsatsen, når der ikke er overblik over parcelhusene i kommunen, hvor de ligger, hvem ejerne er, og i hvilken stand husene er i.

Det er baggrunden for udviklingen af det interaktive parcelhusatlas. Atlasset rummer en række data om parcelhusene, deres ejere og deres faktiske energiforbrug.

Data i atlasset

Da kommunernes indsats ofte vil handle om byens kvarterer, fremfor henvendelser til enkelte husstande, og da både beboere og huse ofte har fælles karakteristika på områdeniveauer, kan det netop være en fordel at se på data for områder fremfor på enkelthusstande. Atlasset rummer følgende data:

Parcelhusene: Antal og andel parcelhuse i hvert sogn, byggeår for parcelhusene (fordeling og gennemsnitlige), boligstørrelse (m2) og offentlig ejendomsvurdering (kr.)

Parcelhusejere: Familietyper (børnefamilier, par uden børn, ældre m.m.), andel enlige, uddannelsesniveau i husstande og disponibel indkomst.

Energiforhold: Varmeforbrug (pr. bolig og pr. m2), energiforsyningstype (fjernvarme, naturgas, olie, el), andel energimærkede parcelhuse og type af energimærke (andel med AB og C hhv. F og G)

Data er hentet fra forskellige kilder - primært BBR-registret og Danmarks Statistiks registerdatabaser. Da mange data er personfølsomme, er de aggregeret på sogneniveau, som er det mindste administrative niveau i Danmark.

Typologi for parcelhuse

På basis af disse oplysninger er desuden udarbejdet en typologi af parcelhuse, der indikerer deres egnethed til energirenovering. Typologien inkluderer såvel spørgsmålet om, hvorvidt huset på baggrund af dets alder må forventes at trænge til energirenovering, som spørgsmålet om, hvorvidt dets beboere må forventes at have overskud, økonomisk såvel som socialt, til at renovere. Som eksempler kan nævnes, at ældre enlige over 80 år er vurderet til at have lille socialt overskud, at enlige vurderes at have mindre overskud end par, og at de, der har den laveste disponible indkomst, vurderes at have mindre overskud. Disponibel indkomst vurderes i forhold til kommunen som helhed og ikke i forhold til landsgennemsnit.

Typologien opererer med fire typer:

Ældre bolig og ejer med overskud

Ældre bolig og ejer med noget overskud

Ældre bolig og ejer med begrænset overskud

Nyere bolig (dvs. at boligen vurderes ikke at have behov for energirenovering).

Kortlægning på kommuneniveau

Da data er aggregeret på sogneniveau, har kommunerne mulighed for at benytte kortet til at udpege de områder i kommunen med de største potentialer for energirenovering, fx baseret på deres energimærker, deres energiforbrug, deres energiforsyningsform, husene alder etc., og samtidig skele til ejernes alder, deres familiestatus (enlige, børnefamilier, empty-nesters m.m.), deres økonomiske formåen, eller til ejendomsvurderingen i området.

Atlasset giver desuden mulighed for at aggregere visse data på kommuneniveau og til at downloade data, så der kan arbejdes videre med dem.

Figur 1: I atlasset kan udvælges forskellige data til visning i den enkelte kommune. Her vises for Samsø Kommune fordelingen af typologier for renoverings-egnethed i de fem sogne samt det gennemsnitlige varmeforbrug for parcelhusene.

Kortlægning på landsplan

Parcelhusatlasset giver også mulighed for at zoome ud og betragte de regionale forskelle i landets parcelhusområder. De danske parcelhuse ligger spredt ud over hele landet, men de overordnede mønstre viser, at der er strukturelle sammenhænge mellem de fysiske data, de socio-økonomiske data og data for husenes energimæssige standard.

De velkendte regionale forskelle på bl.a. ejendomsvurderinger, indtægter og uddannelse slår tydeligt igennem på landsplan, hvor områderne omkring de større byer ligger væsentligt højere end i det øvrige land, og særligt i forhold til yderkommunerne.

Mere overraskende er det måske, at det samme mønster også ses fx i relation til energimærkerne, hvor andelen af de dårligste energimærker er tydeligt høj i yderkommuner som Syd- og Vestsjælland, på Fyn, i Sønderjylland og delvist også i Nordjylland.

De regionale forskelle omfatter også sociale parametre som familietype og alder. Således er der en overvægt af børnefamilier nær de større byer, og en overvægt af ”empty nesters” (dvs. par hvor børnene er flyttet hjemmefra) i det øvrige land, ligesom andelen af parcelhuse med enlige er mindst i og omkring de større byer, og tilsvarende høj i områderne uden for de større byer.

Figur 2: Andel af parcelhuse i sogne, hvor husets energimærke er F eller G, hvilket indikerer den laveste energieffektivitet.

Forskerteamet fra SBi bag kortet og den tilhørende rapport består af Jesper Ole Jensen, Elvira Bräuner, Kirsten Gram-Hanssen, Anders Rhiger Hansen, Jacob Norvig Larsen og Anne Gro Stensgaard.

Rapporten bag kortet kan ses på http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/livsstil-og-adferd/parcelhusatlas

Udviklingen af det interaktive kort er finansieret af Udlændinge-, Integrations- og Boligministerie. Informi GIS A/S har bistået med den konkrete udformning. Desuden har fire kommuner – Frederikshavn, Helsingør, Høje Taastrup og Sønderborg samt ProjectZero – på basis af deres erfaringer med at fremme energirenovering af parcelhuse kommet med input til kortet. Kortet er frit tilgængeligt og tilgås på siden: http://arcg.is/1SI50HQ

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Seniorforsker

Jesper Ole Jensen

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København

Professor MSO

Kirsten Gram-Hanssen

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny