Borgere spreder viden om klimatiltag

Det er nødvendigt at engagere flere borgere i klima-problematikken. Ellers bliver det vanskeligt at nå nationale og lokale klimamål. Men klima og CO2 står ikke nødvendigvis højt på dagsorden hos den brede befolkning. Et nyt Green Cities-projekt tager udfordringen op.

Frivillige er klimaambassadører

Kernen i strategien er at nå flere borgere i klimaprojekter ved at involvere frivillige, som på forskellig vis skal agere som klimaambassadører og sprede viden og erfaring om energispare-tiltag. Hvordan spredningen sker i praksis, er meget forskelligt fra projekt til projekt. I en almen boligkarré i København har centrale personer fået en uddannelse som klimaambassadører, så de kan formidle hensigtsmæssig og miljørigtig varmeadfærd til beboerne. I en boligforening i Herning bliver frivillige beboere uddannet som papirpiloter, der skal involvere andre beboere i en bedre affaldssortering. I Kolding deltager husejere i et projekt om energistyring, hvor der satses målrettet på formidling på borgermøder og i form af gode historier til de lokale medier. I Albertslund handler det om videreformidling af energirenovering af række- og parcelhuse. Og endelig har Allerød igangsat et projekt om udlån af klimaudstyr til grundejerforeninger.

- Projekterne rummer stort set alle boligtyper og involverer en bred skare af befolkningen. Det er altså ikke kun ”klimanørderne”, der melder sig som frivillige. Det er en vigtig pointe, at typen af sparetiltag, boliger og formidlingsmetoder spænder vidt. Dermed sikrer vi et bredt erfaringsspektrum med at udbrede energispare-projekter gennem flere led. De erfaringer bygger vi videre på, når vi fremover skal igangsætte nye klimaprojekter, siger Torsten Zink Sørensen.

Drivkraft er vidt forskellig

Som en del af den nye strategi er der fokus på de frivilliges drivkraft. Jo større motivation de involverede har, jo større er chancen for, at de efterfølgende bliver gode klimaambassadører, der kan motivere andre til energibesparende handlinger.

- Vi er blevet meget bevidste om, at det er for snævert kun at pege på en økonomisk gevinst som en motiverende faktor, når vi taler om energibesparelser. Nogle motiveres helt sikkert af, at der på kort eller lang sigt er penge at spare. Andre går mere op i komfort, bekvemmelighed, klimaforandringer, bæredygtighed, sociale gevinster, eller har noget helt fjerde som indgangsvinkel, fortæller Torsten Zink Sørensen.

Projektet ”Papirpiloterne” handler om at få beboerne i en boligforening i Herning til at blive bedre til at frasortere papir til genbrug. Her har motivationsfaktoren været muligheden for at gøre en forskel for miljøet, fortæller klimakoordinator i Herning Kommune Line Thastum:

- Ofte handler projekter i den type boligområder om social mobilisering, men her handler det om, at de frivillige gør noget til gavn for miljøet og får en rolle som ambassadører i forhold til de andre beboere. De får også et fællesskab og socialt samvær, og vi kan se, at projektet har været med til at give dem et løft og en værdi, som har fået en positiv betydning for dem.

De motivationsfaktorer, som projektdeltagere bliver drevet af i klimaprojekterne, bliver beskrevet og indsamlet via projekt-logbøger.

- Dermed får vi et mere fast defineret grundlag for, hvordan vi kan skræddersy fremtidige klimaprojekter, så de giver mening for borgernes hverdagskontekst, forklarer Torsten Zink Sørensen.

Budskaber fra netværket virker bedst

At engagere mange borgere gennem frivillige klimaambassadører er ikke kun et spørgsmål om kommunale ressourcer. Det handler i høj grad også om, at der er væsentlig forskel på, om det er kommunen, der kommer med budskaberne, eller om budskaberne kommer fra borgere, der selv har gjort sig erfaringer. Det giver klimamedarbejderne i kommunerne en ny rolle, forklarer Torsten Zink Sørensen:

- Vores fremtidige rolle bliver at facilitere projekterne, så de frivillige ikke bruger al deres energi på at finde vej i de offentlige systemer. Det kan til tider virke tungt og bureaukratisk, når man er en ildsjæl. Vi stiller nogle rammer til rådighed, som de frivillige kan boltre sig i, og vi hjælper med at nedbryde barrierer. Derfor har vi heller ikke i så høj grad som tidligere direkte involvering i projekterne, men træder et skridt tilbage.

Formidling er nøglen

Film, foldere, borger- og beboermøder, kompetenceudvikling, undervisning, Facebook og den gode gammeldags ’mund til mund-metode’ er blot nogle af de mange formidlingsmetoder, som klimaprojekterne i de fem Green Cities-kommuner benytter for at få klimabudskaberne ud til flere borgere. I Allerød har de grebet det lidt anderledes an.

- Vi har helt lavpraktisk lavet en ordning, hvor mindst tre naboer kan gå sammen om at låne et termokamera. Førhen tog vi ud til hvert enkelt hus og fotograferede selv, men det var meget ressourcetungt og kunne kun lade sig gøre, fordi vi havde en projektansat medarbejder. Nu arbejder naboerne sammen, udveksler erfaringer og hjælper hinanden. Dermed får projektet pludselig flere positive sidegevinster, et større engagement og ejerskab, end tilfældet var, da vi selv lavede termografi-screeninger’, fortæller Allerøds grønne guide, Tommy Dal.

Arbejdet med at udvikle den nye strategi ’Fra de få til de mange’ har nu været i gang i et år og slutter ved udgangen af 2015. Forventningen er estimerede reduktioner på op til 50 procent i det enkelte energisparetiltag.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Astrid Bakkegaard Cramer

Green Cities

Faglige emner

Digital forvaltning

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Borgere spreder viden om klimatiltag

Frivillige er klimaambassadører

Drivkraft er vidt forskellig

Budskaber fra netværket virker bedst

Formidling er nøglen

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper