Brugerbetaling for vandløb

Lars Hvidtfeldt fastslår i sin artikel i Altinget den 12. januar 2016, at vandløb er infrastruktur. Måske en pointe? Øget service til grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse udfordrer nemlig kommunernes slunkne kasser. Så måske rummer betragtningen en løsning på finansieringen af dette. Tilsvarende infrastrukturer i byerne er nemlig brugerfinansierede.

Regnvandssystemer og kloakker i byerne har i bund og grund samme funktion som vandløb – at bortlede spildevand og regnvand. Driften betales af brugerne som spildevandsafgifter og har ikke noget med skat at gøre. Det kører i sit eget lukkede system efter ”hvile i sig selv”-princippet. Det samme gør drikkevandsforsyning. Det er også infrastruktur.

Hvis vandløb vitterligt er infrastruktur og dermed skal sidestilles med regnvandssystemer og kloakker, så kan man med rette spørge, om driften
af vandløb ikke burde finansieres på samme måde? Altså brugerbetaling. For hvorfor skattefinansiere den infrastruktur, som lovgivningsmæssigt styres af vandløbsloven. Måske fordi den efterhånden gamle vandløbslov ikke har fulgt med tiden?

Infrastruktur eller ej

Rigtig mange vandløb i det åbne land – de fleste vil nogen sige – er menneskeskabte. De bruges til at bortlede vand og spildevand. Ligesom byernes regnvandssystemer og kloakker. At sidstnævnte skal betragtes som infrastrukturer, er der nok ingen, der vil bestride. Ergo er vandløb det også, som Lars Hvidtfeldt fastslår i sin artikel.

Vandløbsloven er en ældgammel konfliktlov, som er justeret og tilpasset adskillige gange i over hundreder af år. Den håndterer ikke vandløb som moderne infrastrukturer. Men det giver faktisk god mening, at tage udgangspunkt i tankegangen om vandløb som en del af infrastrukturen.

Øget service koster

Lige nu møder kommunerne et stort pres i retning af ønsker om øget service på grødeskæringsområdet. Mere grødeskæring koster. For de kommunale politikere vil det indebære beslutning om nedsat service på andre områder eller hævning af skatten. Pengene skal jo komme et sted fra.

Samtidigt har miljøministeren nedsat en ekspertgruppe til at se på dette.

Veje og byer skal også betale

Brugerbetaling på vandløb må selvfølgelig betyde, at offentlige vejarealer skal bidrage til vandløbsdriften. Og forsyningsselskaberne skal også. Efter vandløbsloven er brugerne primært de, der har direkte nytte af vandløbs-vedligeholdelsen. Måske er det i virkeligheden en bredere kreds.

Det kommer for vidt at pege på praktiske måder at gribe en modernisering af vandløbsloven og driften an på i denne artikel. Vi vil nøjes med at påpege, at de tekniske udfordringer er til at overkomme, og at der findes flere løsningsmodeller. Juraen kan hente inspiration fra de lovgivninger, der rummer infrastruktur som vandforsyning, spildevand. KTC mener derfor fortsat, at vandløbsloven trænger til en modernisering.

Ensartethed

Det korte af det lange er, at hvis vandløb betragtes som infrastruktur, så kan man løse en masse finansielle udfordringer, som politikere i stat og kommune med stor sandsynlighed vil komme til at stå over for. Det vil desuden skabe ensartethed mellem by og land, når det gælder afvanding.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Medl.

Bjarne B. Svendsen

KTC's faggruppe - Natur og overfladevand

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Brugerbetaling for vandløb

Infrastruktur eller ej

Øget service koster

Veje og byer skal også betale

Ensartethed

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper