Artikel - Artikel 0

20. september 2015 - 9:00

Billig fjernvarme

CEVEA-rapport advarer mod kommercialisering af fjernvarmen

Non-profit-princippet samt offentligt eller andelsejerskab er til gavn for fjernvarmesektoren på flere punkter. Omvendt er kommercielt ejerskab og mulighed for profit langtfra ensbetydende med lavere priser. Flere steder vender forsyningsselskaber tilbage på offentlige hænder.

Det er usikkert, om en kommercialisering af den danske fjernvarmeforsyning – som affaldsenergi dækker 20 procent af – og et opgør med non-profit-princippet i selskaberne resulterer i effektiviseringer.

Det viser en rapport fra tænketanken CEVEA, som er udarbejdet for Grøn Energi under Dansk Fjernvarme. Rapporten fremhæver erfaringer og beregninger fra forsyningssektorerne i primært Sverige og Tyskland, hvor store kommercielle energiselskaber både driver dele af fjernvarmeforsyningen, og samtidig er del af ejerkredsen i fjernvarmeselskaberne.

Varme billigst i Danmark

Rapporten indikerer blandt andet, at den gennemsnitlige forbrugerpris på varme fraregnet moms og afgifter er
lavest i Danmark:

Danmark: 142,30 kr./GJ
Sverige: 150,30 kr./GJ
Tyskland: 168,88 kr./GJ

Danske fjernvarmeselskaber er altså mest effektive til at producere, distribuere og administrere fjernvarme.

Ifølge rapporten taler dette imod, at man dropper non-profit-princippet i fjernvarmesektoren specifikt og forsyningssektoren generelt, samt at man åbner op for, at kommercielle interesser nemmere kan træde ind i forsyningsselskabernes ejerkreds, som det er tilfældet i Sverige og Tyskland.

Overblik

En ny rapport fra tænketanken CEVEA fremhæver erfaringer og beregninger fra forsyningssektorerne i primært Sverige og Tyskland, hvor store kommercielle energiselskaber både driver dele af fjernvarmeforsyningen, og samtidig er del af ejerkredsen i fjernvarmeselskaberne.

Vender tilbage på offentlige hænder

Rapporten indikerer samtidig, at billedet er ved at skifte, hvad angår ejerskab i forsyningssektoren. Det politiske klima samt EU-lovgivning har de seneste 20 år først skubbet i retning af privatisering og liberalisering, hvorved de forskellige forsyningsopgaver er blevet overtaget af kommercieller firmaer. De er dernæst gennem fusioner og overtagelser blevet til få men meget store selskaber som fx E.ON, RWE, Veolia, Suez samt Vattenfall, som trods den svenske stats ejerskab opererer som et privat selskab.

I hele Europa vender forsyningsselskaber imidlertid tilbage på offentlige hænder igen. Blandt de mest markante tilfælde er Paris, som efter en 25-års kontrakt med vandselskabet Suez tog vandforsyningen tilbage på offentlige hænder. I kontraktperioden var vandprisen fordoblet.

I Hamborg i Tyskland har befolkningen ved en afstemning stemt for, at el-, gas- og varmeforsyningen tages tilbage på offentlige hænder, og det er der nu lagt en plan for

Om rapporten: ”Kommercialisering eller samfundsnytte? Fjernvarmen under lup”

”Offentlige forsyninger sikrer effektivitet og lave priser”

Non-profit-princippet giver stabile rammer i forsyningssektoren uden at hindre effektiviseringer, siger Kristian Weise, direktør i centrum venstre-tænketanken CEVEA, som har udarbejdet rapporten om kommercialisering af fjernvarmen.

Til hvis fordel er det, at kommercielle interesser bliver en del
af forsyningssektorens ejerkreds?

Når fx kapitalfonde og kommercielt drevne energiselskaber interesserer sig for den offentlige del af forsyningssektoren, så er det fordi, de ser en god investering i det. Men det spiller ind i en bredere politisk diskussion: Tror man fx på, at den mest effektive ejerform er børsnotering, eller ser man nogle andre forhold gøre sig gældende ved forsyningsvirksomheder? Vi peger på det sidste.

Hvilke andre forhold er der i et forsyningsselskab?

De her selskaber er historisk set oprettet, fordi man stod med fælles samfundsmæssige udfordringer – manglende varme, dårlig kloakering, afhentning af affald osv. – som så er blevet løst i en andelsejede eller offentlige selskaber. Det har sikret stabilitet, effektivitet og lave priser. Det er det ene ben. Det andet ben er, at forsyningsselskaberne også bruges politisk strategisk – fx på sundheds-, miljø- og forsyningssikkerhedsområdet. Det ser jeg ikke som kapitalfondes interesse. Deres vigtigste formål er profit – selvom de dog heller ikke ønsker at være meget upopulære. Pointen er dog, at hvis man overlader forsyningen til markedet, så mister det offentlige de strategiske styringsmuligheder i sektoren.

Non-profit-princippet i sektoren kritiseres for at være en stopklods for udvikling og effektivisering. Er det korrekt, mener du?

Vores vurdering er, at organiseringsmetoden ikke er afgørende for effektivisering. De stabile rammer, vi har om non-profit-princippet, kan godt udnyttes til effektivisering. Omvendt, hvis man åbner for privatisering, kan omkostningsbesparelser på det ene område, måske blive slugt et andet sted. Og effektiviseringer resulterer ikke nødvendigvis i fx billigere varme. Kommercialiseringen af dele af fjernvarmen i Tyskland og Sverige har ikke umiddelbart givet mere effektive selskaber.

Rapporten sætter fokus på systemeksport. Er pointen, at der for samfundet er flere penge i det, end der er i eventuelle effektiviseringsgevinster i fx fjernvarmesektoren?

Nej - hvis der er et effektiviseringspotentiale, så skal man gå efter det. Formålet
er mere at sige, at systemeksport ikke er forhindret af den nuværende regulering
for fjernvarmen. Det er forkert at tro, at den eneste måde, man kan bruge de danske
erfaringer i udlandet på, er ved at kommercialisere ejerskabet.

Det handler i stedet om at skabe nogle muligheder for systemeksport, fx via konsortier eller samarbejdsmodeller. For Danmark er bare førende grundet en positiv kobling mellem private leverandører og offentlige forsyninger.

Rapporten peger på, at forsyningsselskaber rundt omkring i verden købes tilbage på offentlige hænder. Er det en reel tendens, eller bliver der privatiseret ligeså mange offentlige forsyninger?

Jeg kan ikke sætte en fed streg under, at det generelt går den ene eller den anden vej. Men historisk set har forsyningerne været offentligt ejet. Så var der en privatiseringsbølge i 1980’erne og 90’erne, og nu ser vi så en modbølge, hvor helt konkrete selskaber, der har været privatiseret, er blevet købt tilbage af det offentlige.
Og her er det typisk fordi, man af den ene eller anden grund har været utilfreds
med det private ejerskab.

Du kan hente hele rapporten fra CEVEA og Grøn Energi på Dansk Fjernvarmes hjemmeside: www.danskfjernvarme.dk/groen-energi

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Niels Toftegaard

Dansk Affaldsforening

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny