Cirkulær økonomi skaber usikkerhed i kommuner

Indtil cirkulær økonomi bliver tænkt i affaldslovgivningen vil kommuner mangle et klart, retligt grundlag for deres rettigheder og forpligtelser, når det gælder forberedelse af produkter til genbrug eller afsætning.

Cirkulær økonomi får i øjeblikket stor opmærksomhed. Konceptet kan, hvis det bliver fuldt implementeret, afhjælpe store problemer med stigende affaldsproduktion, klima, forurening fra produktion osv. Mange ser cirkulær økonomi som en vej ud af brug-og-smid-væk-samfundet og som en god mulighed for at bruge kræfter på udvikling af intelligente løsninger, der kan føre til vækst, udvikling og eksport af viden.

Cirkulær økonomi handler om at værne om værdierne ved at bevare dem i cirkulære kredsløb. Det står i skarp kontrast til vores nuværende affaldslovgivning, som stadig har sit grundlæggende udgangspunkt i, at genstande og materialer bliver til affald, når brugeren vil skille sig af med dem, og at affald er et miljøproblem, som skal bearbejdes med henblik på genanvendelse, forbrænding eller deponering.

Nuværende affaldslovgivning

Ud fra den oprindelige tankegang er den danske regulering af husholdningernes affald en succes. Husholdningen, som skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med en genstand, gør genstanden til affald. Affaldet skal pga. benyttelsespligten afleveres til den kommunale ordning. Den kommunale ordning er sikret store mængder affald, som giver et sikkert grundlag for planlægning og etablering af en passende behandlingskapacitet.

Fra 2012 blev affaldshierarkiet imidlertid indført i affaldsbekendtgørelsens § 12. Ifølge bestemmelsen skal den kommunale affaldshåndtering så vidt muligt indrettes på en måde, som fremmer forberedelse med henblik på genbrug. Rengøring, kontrol eller reparation af produkter, der er blevet til affald, med henblik på, at produktet kan genbruges uden yderligere forbehandling, blev dermed den højst prioriterede behandlingsform i den kommunale affaldshåndtering.

Rækkevidden af forpligtelsen til at forberede produkter til genbrug er dog ikke klar. Er kommunerne ligefrem forpligtede til at etablere værksteder og faciliteter til i videst mulig omfang at forberede alt det affald, som afleveres på genbrugspladsen, til genbrug? Og hvad skal kommunerne stille op med det, når det så er forberedt til genbrug, eftersom affaldslovgivningen utvivlsomt ikke indeholder hjemmel til, at der kan etableres genbrugsbutikker? Sådanne butikker må i stedet baseres på kommunalfuldmagtens uklare retsgrundlag, som formentlig rækker et stykke af vejen.

Cirkulær økonomi i lovgivningen

Grundlæggende er der behov for at tænke den cirkulære økonomi ind i affaldslovgivningen. Der bør etableres et klart retligt grundlag for kommunernes forpligtelser og rettigheder i forhold til forberedelse af produkter til genbrug og deres afsætning heraf. Indtil det foreligger, bliver første halvleg afgjort, når Statsforvaltningen tager stilling til DI’s klage over udvalgte kommunale genbrugsbutikkers afsætning af produkter modtaget i de kommunale affaldsordninger. DI anser butikkerne for at agere i strid med kommunalfuldmagten, mens de kommunale parter finder det inden for rammerne af det tilladte. Det forlyder, at en afgørelse vil foreligge i august i år.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Specialist-advokat

Jacob Brandt

Bech-Bruun

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Cirkulær økonomi skaber usikkerhed i kommuner

Nuværende affaldslovgivning

Cirkulær økonomi i lovgivningen

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper