Artikel - Artikel 0

20. februar 2016 - 7:00

KTCS bidrag til debatten om ny miljølovstruktur:

"En tilladelse, der omfatter det hele"

KTC mener, at en gentænkning af Miljø-, Natur-, Plan- og Energilovgivningen vil kunne give forenklinger, som samtidigt medfører en bedre erhvervsservice og bevarer beskyttelsesniveauet.

Det er væsentligt, at den praktiske forvaltning bringes ind i processen med skabelsen af det nye lovkompleks – og KTC og kommunerne vil være naturlige partnere heri.

Fødevare- og Miljøminister Eva Kjær Hansen har inviteret alle parter til at komme med bidrag til en grundlæggende reform af lovstrukturen, og har valgt at sende opgaven videre i forskerudvalg, frem for at inddrage parterne i det aktive reformarbejde.

I det forestående arbejde er det centralt, at lovgivningen giver plads til, at der kan findes løsninger, som ud fra en helhedsvurdering bedst understøtter den grønne omstilling og afbalancerer benyttelse og beskyttelse. Det indebærer,
at loven skal have fokus på at understøtte gode processer i samspillet mellem myndighed og erhverv. Det er vigtigt at sikre et godt samspil om tilladelses- og godkendelsesansøgninger, ved at sikre nationale rammer for lokalt forankrede afgørelser, der både er målrettede og baseret på helhedssyn på sagen.

Det er vigtigt, at lovkomplekset bliver mere enkelt, set fra borgernes og virksomhedernes perspektiv. I kommunerne er der stor politisk fokus på at styrke erhvervsservicen og samtidig fremme den grønne omstilling. En ambition som kun kan opnås ved et tæt samspil mellem kommunerne og erhvervslivet.

Et lovkompleks, struktureret omkring et borger- og virksomhedsperspektiv, vil understøtte dette tætte samspil.

Hovedprincipper for ny lovstruktur

Recipientbeskyttelse

Det bør være et væsentligt udgangspunkt for en lovreform, at miljø-, natur-, energi- og planforvaltningen tager udgangspunkt i recipienternes sårbarhed.

’Recipienter’ skal her forstås som vand, natur, ressourceeffektivitet, luft og bymiljøet.

Dette udgangspunkt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Det vil også understøtte princippet om en målrettet regulering.

Fleksibel og individuelt tilpasset

Det er centralt for at yde en god erhvervsservice, og fremme innovation i erhvervslivet, at reguleringen giver myndigheden muligheder for at kunne give individuelle og målrettede tilladelser. Tilladelser baseret på en tæt dialog og en fælles udvikling af projektet i samspil mellem myndighed og erhverv.

Helhedsorienterede løsninger

Målet er, at en aktivitet reguleres tilstrækkeligt, dvs. ikke for meget eller for lidt. Derfor skal fokus være på recipientens beskyttelsesbehov – og ikke som i dag fortrinsvis på aktivitetens kategori, dvs. om det er en listevirksomhed, Bilag 1-virksomhed, eller andre af de bundne reguleringsformer.

En hurtig sagsbehandling, med detaljeret kendskab til lokale forhold og sammenhængen mellem den ansøgte aktivitet og de relevante recipienter, forudsætter, at der er en klar national rammeregulering, som definerer mål og krav i forhold til recipienterne, hvad enten dette gælder påvirkning af natur, luft, vand, bymiljø eller ressourceforbrug.

En tilladelse pr. aktivitet

Forudsætningen for, at en regulering opleves overskuelig og relevant er, at den tager udgangspunkt i en helhedsopfattelse hos modtageren af reguleringen. Derfor bør tilladelserne omfatte alle de forhold, som den pågældende aktivitet vil få indflydelse på.

”En tilladelse til en aktivitet” vil give en enklere indgang til myndigheden, og bedre muligheder for at fremme en grøn omstilling i smidigt samspil med ansøgernes ønsker.

Sektorplaner er grundlaget

Sektorplanerne er sammen med de kommunale bæredygtighedsplaner grundlaget for den grønne omstilling. Sektorplanerne indeholder ofte miljø- og servicemål, som sætter rammen for fx spildevandshåndtering eller klimasikring, og er retningsgivende for forsyningsselskabernes udførelse af de offentlige opgaver. Det er derfor afgørende, at sektorplanerne styrkes.

Administrationslov skal forenkle

En forenkling og koordinering af de administrative bestemmelser er afgørende for at imødekomme ønsket om at skabe mere helhed og hurtigere sagsbehandling, samt for at fastholde det gældende beskyttelsesniveau.

En samlet administrationslov vil kunne imødekomme dette.

Stærkt samspil med planloven

Efter KTCs opfattelse skal der som grundlag for den aktivitetsbaserede regulering gennemføres en yderligere zonering af det åbne land. Derfor bør planloven sammenkoble recipienter og zonering af det åbne land baseret på princippet om, at arealer og bygninger skal adskilles, samt at zoneringen skal forholde sig til områder for intensive bedrifter og ekstensive bedrifter (se figur).

EKSEMPEL PÅ OPDELING AF EN AKTIVITETSBASERET REGULERING

A) Bekendtgørelser – ”En tilladelse til En aktivitet”

I denne struktur meddeles hver aktivitet en aktivitetstilladelse med hjemmel i en bekendtgørelse, hvor krav og vilkår er bestemt af rammer og mål for recipienterne opstillet i recipienthovedlovene. Disse krav og vilkår er ”oversat” og målrettet i bekendtgørelserne til de konkrete aktivitetstyper, hvor kontrolvilkårene
er bestemt af Miljøtilsynets erfaring med adfærd, samt kendskab til produktionsmetoder og risiko.

Bekendtgørelserne kan omfatte:

1. En tilladelse til produktionsvirksomheder

2. En tilladelse til landbrug under-opdelt i staldanlæg og arealer

3. En tilladelse til servicevirksom-heder og fritidsaktiviteter

4. En tilladelse til øvrige aktiviteter i bymiljøet

B) Planlægning - med lokalt grundlag for regulering af aktiviteten

I sektorplanerne omsættes den nationale rammelovgivning til konkrete lokale mål og rammer. Derfor skal en ny lovstruktur sikre kommunalbestyrelserne entydig og klar hjemmel til at styre forsynings- og affaldsselskaber, samt energiplanlægning på tværs af kommunegrænser via sektorplaner.

Sektorplanerne kan omfatte:

1. Helhedsplaner for vandløbsoplande

2. Indsatsplan for natur

3. Indsatsplan for ressourceeffektivitet

4. Indsatsplan for ren Luft

5. Indsatsplan for jord

6. Indsatsplan for landskab

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Fagshef for By, Land og Kultur

Michael Damm - P003539

Ringkøbing-Skjern Kommune - 4964

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny