Artikel - Artikel 0

20. februar 2016 - 8:00

Paradigmeskift i myndigheden

Farvel til curlingkommunen - Goddag til den ansvarlige borger

Kommunernes rolle som serviceleverandør udfordres massivt.Teknisk chef i Skanderborg Kommune, Luise Pape Rydahl mener, at man ligefrem kan tale om et paradigmeskift i forvaltningskulturen, som vender op og ned på tilgangen til opgaveløsningen. Teknik & Miljø har interviewet Luise Pape Rydahl, som også er nyudnævnt formand for KTCs faggruppe for Natur- og overfladevand

FAKTA OM LUISE PAPE RYDAHL

Læste statskundskab på Aarhus Universitet

Har bl.a. arbejdet i Miljøministeriet

Har arbejdet i Ungarn og de baltiske lande samt ved FN i New York

Bor nu i Stavtrup ved Aarhus

- Vi er definitivt på vej væk fra servicekommunen. Vi skal ikke være en
enstrenget serviceleverandør, men skal derimod understøtte dem, der vil noget selv - dem der har et projekt, fortæller Luise Pape Rydahl med begejstring i stemmen og stort smil på læben.

For Luise Pape Rydahl, som har været teknisk chef i Skanderborg Kommune
siden 2012, er det helt indlysende at tænke i nye baner om kommunernes rolle i forhold til borgerne.

- Kommunen har bevæget sig fra primært at være myndighed til servicevirksomhed i løbet af de sidste 25-30 år, hvor New Public Managament (NPM) har været den mest dominerende forvaltningsmetode i det offentlige. Men vi kan simpelthen ikke imødekomme alle de behov, som borgerne har i en ren serviceorienteret kommunal konstruktion, hvor borgeren betragtes som kunde og den ansatte som servicemedarbejder. Så drukner vi helt enkelt i arbejdsopgaver. Worst case scenario er jo, at vi
hverken kan rekruttere politikere eller kompetente medarbejdere til stillinger i det offentlige, forklarer Luise Pape Rydahl.

Alle er borgere – alle er lige

- Jeg mener, det er vigtigt at vi får udvisket grænsen mellem borger og
kommunalt ansat. I Skanderborg Kommune er der 5.200 ansatte, men vi er 59.000 borgere. Det er essentielt, at vi fremhæver, at vi ALLE er borgere, forklarer Luise Pape Rydahl og fortsætter:

- Pointen er, at vi som medarbejdere i kommunen har en tendens til gå ind og overtage folks projekter – fx, hvis der skal anlægges en sti rundt om en sø. Og så kan vi ikke altid leve op til borgernes krav og forventninger.

Grønne partnerskaber

Et bud på, hvad man SÅ skal gøre som kommunal enhed, har Luise Pape Rydahl fra sin egen kommune:

- Her i Skanderborg har vi i en årrække arbejdet med ”Grønne partnerskaber”. Et frugtbart samarbejde mellem kommunen, som står for myndighedstilladelser og koordineringen, Naturstyrelsen, Danmarks naturfredningsforening, Friluftsrådet, borgere og lodsejere. Fx har vi i Galten et projekt, hvor en tidligere borgmester donerede penge til opholdsarealer ved den lokale sø, Præstedam, og et grønt partnerskab blev etableret, forklarer Luise Pape Rydahl. Hun understreger, at der er rigtig mange fordele ved at indgå et grønt partnerskab:

- Man kan få bilagt gamle, opslidende konflikter. Fx hvor en lodsejer ikke vil have en sti hen over sin grund. Med grønne partnerskaber opstår et fællesskab, en fælles begejstring.

De tusinde fællesskabers land

I Skanderborg bruger byrådet generelt betegnelsen ”De tusinde fællesskabers land” om den måde at være kommune på, som motiverer til og bygger på lysten til at gøre noget sammen.

- Vi har gennemført over 20 grønne partnerskaber. Det er partnerskaber, som samler sig om blandt andet badebroer og stier. Et partnerskab har finansieret en båd i Ry, som skolerne bruger til at sejle ud på søen i som led i undervisningen i natur&teknik, fortæller Luise Pape Rydahl.

Vi kan simpelthen ikke imødekomme alle de behov, som borgerne har i en ren serviceorienteret kommunal konstruktion, hvor borgeren betragtes som kunde og den ansatte som servicemedarbejder. Så drukner vi helt enkelt i arbejdsopgaver

Vi er ikke curling-kommune

Skanderborg Kommune arbejder bevidst med at få borgerne til at tage ejerskab og ansvar for projekter.

- I Hørning havde vi en masse klager over lastbiler, der parkerede om natten tæt på et beboelsesområde. Her var den almindelig opfattelse, at ”det er da noget kommunen må gøre noget ved”. Men det er ikke særlig ”kommune 3.0-agtigt”. Vi skal ikke bare per automatik gå ind og agere curlingforældre og tage over, når der opstår problemer. Det er jo også virksomhedernes ansvar, forklarer Luise Pape Rydahl.

Kommunen foranstaltede derfor et møde med de involverede parter, virksomhederne, der modtog lastbilerne. Det viste sig, at virksomhederne havde masser af plads til at have lastbilerne parkeret natten over, og at de var klar til at tage ansvaret på sig.

Men betyder det så ikke, at kommunen fralægger sig ansvaret?

-Nej, bestemt ikke. Vi sparer faktisk ikke noget på det, men vi får mere – og mere holdbare løsninger og kvalitet ud af det. Det koster meget tid at gennemføre partnerskaber. Her har politikerne en vigtig rolle, fordi de er med til at bakke op om processerne og projekterne, siger Luise Pape Rydahl.

Helt konkret har kommunen nogle puljer, som støtter med halvdelen af det beløb, der skal til i et projekt. Den anden halvdel skal lodsejere,virksomheder eller borgere stå for.

Ikke kunde – men borger

I Skanderborg taler man ikke om at servicere ”kunderne”, men om at samarbejde med borgerne.

- Det er vigtig at italesætte processen på den rigtige måde, så samarbejdsrelationen er afklaret. Vi skal som kommune ikke leve op til ”kundernes” forventninger. Vi omtaler ikke kommunens indbyggere som kunder, men som borgere, og giver dem samtidig et ansvar. De skal være med til at sætte deres præg på deres egen by og deres egen kommune. I den her byrådsperiode har vi haft fire § 17 stk. 4-udvalg. På den måde får borgerne mulighed for at være med til at bestemme.

Hvad gør I så konkret i Skanderborg for at få medarbejderne i kommunen til at tænke i samarbejde frem for at servicere?

-I fagsekretariatet Teknik og Miljø skal alle medarbejdere deltage i et kursus om ”styrket borgerkontakt”, hvor der bliver trænet i dialogmetoder. Vi har fokus på den gode proces i hele kommunen. Tilgangen og det at se muligheder for, at borgerne kan lykkes med deres projekter er vigtig. Det er jo ikke sådan, at vi slet ikke vil tage ansvar - tværtimod, siger Luise Pape Rydahl.

Hvilke udfordringer støder I så på?

- Vi bliver udfordret, når der opstår konflikter, som vi kun kan løse ved at håndhæve de gældende regler. Hvis for eksempel en virksomhed støjer for meget, prøver vi først med en konstruktiv dialog, men hvis virksomheden ikke medvirker til at finde en løsning, ja, så bliver vi nødt til at håndhæve den lovgivning, der er på området, af hensyn til naboerne. For der er en bagkant. Det er ikke alt, vi som myndighed kan eller må acceptere. Vi har et ansvar og en forpligtelse som myndighed. Nogle gange SKAL vi sætte foden ned, forklarer Luise Pape Rydahl.

Hvorfor er I så gode i Skanderborg til organisatorisk at få sat gang i frugtbare processer?

- I Skanderborg er vi gode til på tværs af organisationen – fra Byrådet til den enkelte medarbejder – at tage ejerskab til denne forandring. Vi er kommet langt, men der er selvfølgelig stadig noget at arbejde med.

- Vi prøver hele tiden at blive inspireret til nye måder at løse opgaverne
på. For eksempel har vi et velfungerende ”advisory board”, som består af virksomhedsledere. Dem mødes vi med fire gange om året for at finde ud af, hvad der betyder mest for virksomhederne – og hvordan vi som kommune kan hjælpe.

HVORDAN TROR DU, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SER UD OM TI ÅR?

Luise Pape Rydahl:

- Jeg håber, at teknik- og miljø er blevet meget mere end blot en fagforvaltning. At vi er blevet en vigtig samarbejdspartner i forhold til at skabe gode rammer i kommunen. At medarbejderne kan få mest mulig ud af ressourcerne i lokalsamfundene.

- Det kræver kompetenceudvikling og uddannelsesfokus. Vi skal blive endnu bedre til at facilitere processer med borgerne. Det kræver også ejerskab fra både direktionen og politikerne.

- Jeg håber også, at borgerne går fra at have en forventning om, at kommunen løser det hele, til at føle sig som en DEL af fællesskabet.

- Det kræver en kulturforandring, et paradigmeskift. Både hos den enkelte borger og den enkelte medarbejder.

LUISE PAPE RYDAHL - NY FORMAND FOR KTC FAGGRUPPEN NATUR- OG OVERFLADEVAND

Hvordan vil du forholde dig i din nye rolle som formand for NOV-faggruppen, hvor du med stor sandsynlighed vil blive udsat for kritik fra landbrugets side?

- Det er en ny rolle for mig, derfor også et svært spørgsmål. Det vi gør på hjemmebane i dag, og som fungerer godt, er en meget tæt kontakt til landbruget og de grønne organisationer. Min oplevelse er, at man kommer langt ad dialogens vej, og ofte er der behov for, at man snakker sammen, at man mødes – menneske til menneske – med et mål om at finde løsninger, som alle kan leve med.

-Jeg oplever af og til, at embedsværkets forpligtelser i forhold til natur, miljø og vand fejlagtigt tolkes som en politisk holdning. Det er jo helt skævt, for kommunens opgave med at forvalte miljøet lokalt er jo en opgave, Folketinget og EU har givet os. Derfor har vi en lovmæssig forpligtelse til at forholde os til, hvordan opgaven kan løses.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny