Finanslov fyrer op under varmepumper og geotermi

Regeringen vil kickstarte udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet. Pilotprojekter med kæmpe varmepumper og en pulje til fremme af geotermi er nogle af de aktiviteter, der er afsat penge til på finansloven for 2015.

Med finansloven for 2015 vil regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti bringe Danmark tættere på målet om en 40 procent lavere drivhusgasudledning i 2020. Finansloven indeholder bl.a. initiativer til udbredelse af geotermi og varmepumper samt over 500 mio. kroner til klimatiltag fra 2015 til 2019.

- Klimaudfordringerne er alvorlige, og de kræver handling nu. Derfor glæder jeg mig over, at finansloven sætter yderligere skub i Danmarks grønne omstilling. Med klimapuljer og konkrete tiltag til omstilling af energisystemet rykker vi en tand nærmere det fossilfrie samfund, lød budskabet fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen ved præsentationen af finansloven i november.

I det energipolitiske forlig fra 2012 var der også afsat 35 mio. kroner til fremme af ny vedvarende energi-teknologi i fjernvarmesystemet, fx geotermi, store varmepumper og lagre.

Sådan holder vi varmen idag

Bærerdygtighed kan som bekendt gradbøjes og diskuteres og bliver det også blandt verdens topledere. Taler vi om fjernvarme i Danmark, er udgangspunktet, at kul er den store synder på en bæredygtighedsskala.

Biomasse har i flere år været på vej til at erstatte den kulbaserede fjernvarme. Men også biomassen, der dækker alt fra affald til træ, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Er det fx bæredygtigt at importere træflis fra Nordamerika til fjernvarmeproduktion?

Hovedparten af den biomasse, der anvendes, er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er blevet firedoblet på 25 år, og import af netop udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget. Der forventes en yderligere stigning i anvendelsen af biomasse til varmeforsyning i fjernvarmeværker og i mindre anlæg til husstande og virksomheder i de kommende år.

Kul forventes stort set at være udfaset i 2020, hvor træflis og træpiller vil overtage rollen som vigtigste brændsel. I 2050 vil varmepumper ifølge prognoserne tage over som vigtigste kilde, så træ er altså også kun inde i varmen i en mellemperiode, som godt nok er lang. På den korte bane ser det altså ikke ud til, at varmepumper og geotermi vil fylde meget i varmeregnskabet.

Støtte til varmeteknologier

Regeringens ambition er at reducere CO2–udledningen med 40 procent inden 2020, og derfor afsættes midler til tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet som geotermi og varmepumper. Konkret afsættes der 55,2 mio. kroner til et pilotprojekt om storskala varmepumper i 2015-16, og der etableres rejsehold, som hjælper de decentrale varmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Desuden afsættes der 60,9 mio. kroner til en geotermiordning. Udfordringen er, at det i dag er forbundet med usikkerhed at investere i geotermi . Varmepumper er mere velkendt teknologi, men med lempelsen af forsyningssikkerhedsafgiften fra 2015, bliver det simpelthen mere attraktivt at fyre med træ frem for at investere i varmepumper til fjernvarme. Den stigende mængde vindmøllestrøm er oplagt at anvende til varmepumper.

Geotermi:

Det vurderes, at 300.000 hustande vil kunne får fjernvarme fra geotermi. Der findes tre anlæg i Danmark - det første blev bygget i 1984 i Thisted, og siden er der kommet anlæg i Sønderborg og København. Sporene fra Kvols-projektet i Viborg afholder dog flere fra at kaste sig ud i nye projekter.

Geotermisk varme er forbundet med økonomisk usikkerhed, og derfor er mange lokale selskaber selvfølgelig tilbageholdende med at kaste sig ud i projekter. Selv hvis der udføres grundige forundersøgelser, kan meget gå galt, da varmen skal hentes i dybder på ned til 2.500 meter. Etablering af geotermiske anlæg forudsætter grundig kortlægning af undergrunden med henblik på lokalisering af geologiske strukturer, der kan udnyttes til geotermisk produktion, og det er en investering uden garanti for afkast.

Især den første boring er forbundet med stor risiko, da det forventede reservoir med varmt vand ikke altid er til stede. Man kan ligeledes risikere, at reservoiret ikke har de produktionsegenskaber, som er nødvendige for at kunne etablere et geotermisk anlæg.

Statslig garantiordning

Reelt har et mislykket geotermisk projekt i Viborg sat arbejdet med geotermi i Danmark på stand-by. Projektet, der startede i 2009, havde som ambition at blive det største af sin slags i Europa, men det strandede og endte med, at fjernvarmeforbrugerne skal betale tabet på 162 mio. kroner over fjernvarmeprisen.

Risikoen ved at etablere geotermi er velkendt, og derfor har det i lang tid været diskuteret, om der skulle etableres en statslig garantiordning. I efteråret 2014 har i hvert fald tre partier, Venstre, Radikale og Enhedslisten, støttet ideen om at etablere en statslig støtteordning.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Finanslov fyrer op under varmepumper og geotermi

Sådan holder vi varmen idag

Støtte til varmeteknologier

Geotermi:

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper