Forskning og Citizen Science giver kvalificerede beslutninger

Politiske beslutninger skal hvile på faktuel viden. Men vidensbegrebet er under forandring, og vi skal være i stand til at gribe de nye muligheder.

Et specialeprojekt fra Aarhus Universitet i 2014 om videns rolle i politiske beslutningsprocesser kom frem til, at forskningsbaseret viden bliver brugt og påvirker de politiske beslutninger (Knudsen, 2014). Ligeledes fandt man, at næsten igen politiske beslutninger var i direkte modstrid med forskningsbaseret viden. Det er jo en succes, når antagelsen er, at viden har betydning for kvaliteten af beslutninger.

Inddragelse nødvendig

Viden bliver genereret af mange forskellige aktører med inddragelse af endnu flere. Universiteter og forskningsinstitutioner har en nøglerolle, men også kommuner, rådgivere og andre private virksomheder deltager, ligesom interesseorganisationer og borgerinddragelse spiller en stor rolle. Denne inddragelse er helt essentiel. Dels for at sikre at den viden, der kommer frem, er relevant og ikke produceres i elfenbenstårne afsondret fra brugerne, og dels fordi der findes nødvendige data og anden information, som man ellers ikke får med. Denne inddragelse er nødvendig og grundlæggende fornuftig for at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt. Samtidig er det også en kunst at sikre, at resultaterne er uafhængige af deltagernes potentielt mangeartede interesser. En kunst som forskere konstant arbejder med og skal kunne mestre. Det er indbegrebet af den faglige uafhængighed og integritet og en forudsætning for den nødvendige faglige kvalitet.

Nye metoder og nye aktører

Inddragelsen udvikler sig hele tiden. Data indsamles ved nye metoder og af nye aktører. Borgerne deltager på mange forskellige måder i observationer i naturen, hvor apps spiller en central rolle i den såkaldte citizen science. Klassikeren er fugleobservationer, men området er inde i en rasende hurtig udvikling, hvor eksempelvis spillignede metoder bruges til at få selv børn til at bidrage. Der er især to grunde til, at folk deltager: De interesserer sig levende for det pågældende emne (de kan for eksempel være fugleinteresserede), eller de vil bidrage til samfundet ved på den måde at hjælpe forskere. I en helt anden boldgade beder man landmænd fortælle detaljeret, hvordan de dyrker deres jord, og hvilke beslutninger de træffer i den forbindelse, for at forbedre grundlaget for at finde nye måder at reducere miljøbelastningen fra landbruget.

Mange mennesker viden

Den tekniske udvikling, og især it-udvikling, er grundlaget for, at meget af dette er praktisk muligt og data efterfølgende overkommelige at analysere. Udover apps, er droner en af de nye muligheder for at samle data ind hurtigere og måske få nye typer af data.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet understøtter udvikling af de nye metoder og lægger stor vægt på samarbejde og inddragelse af forskelligartede aktører. Vi mener, det er vejen frem, og at forskerne kan håndtere de forskelligartede input, så længe man ved, hvor de kommer fra, og der er åbenhed om samarbejdet. På den måde kan vi kvalificere beslutninger i en moderne, demokratisk proces. For beslutninger har en længere levetid, jo flere menneskers viden, der har været inddraget i processen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

direktør for DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Hanne Bach

Aarhus Universitet.

Faglige emner

Natur og overfladevand›Øvrige

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Forskning og Citizen Science giver kvalificerede beslutninger

Inddragelse nødvendig

Nye metoder og nye aktører

Mange mennesker viden

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper