Artikel - Artikel 0

20. januar 2016 - 8:00

Byggeri og byplanlægning

Frederiksberg prøver kræfter med DGNB-certificering

Et ønske om at sikre helhedstænkning, bæredygtighed og kvalitet i byplanlægning og i byggeprocesser har fået Frederiksberg Kommune til at søsætte to pilotprojekter med bæredygtighedscertificeringen DGNB.

Frederiksberg kalder sig hovedstadens grønne hjerte. Med DGNB-certificering af konkrete byggeprojekter sætter vi handling bag ordene.

Bæredygtighed er en forudsætning for byudviklingen på Frederiksberg. Det blev slået fast i Frederiksbergstrategien 2011. På det tidspunkt havde vi arbejdet med bæredygtighed i kommunens eget byggeri og i byplanlægningen gennem et stykke tid. Hvis indsatsen skulle løftes videre, var der et behov for en mere systematisk og struktureret tilgang.

Der var ingen grund til at starte forfra med at opfinde den dybe tallerken. I Frederiksbergstrategien har vi opstillet målsætninger om bæredygtigt byggeri, energirenovering, mere vedvarende energi, et bæredygtigt transportsystem, mere rum til aktivitet og bevægelse, fleksibilitet af bygninger og byrum, samt tryghed og tilgængelighed. Alt sammen kriterier, der indgår i DGNB-certificeringen. Derfor vurderede vi, at DGNB potentielt kunne fungere som løftestang for at omsætte intentionerne i Frederiksbergstrategien til praksis.

DGNB-certificeringen har kriterier for både bygninger og byområder, og en af dens væsentligste egenskaber er, at den omfatter alle aspekter af bygningens eller byområdets livscyklus. Den vurderer kvaliteter inden for hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

Der er krav om en minimums pointscore for hvert af de fem hovedområder, så bygningen eller byområdet tilsammen har en høj kvalitet. Det betyder, at der arbejdes ud fra en fleksibel og holistisk tilgang, der tilgodeser den samlede bæredygtige performance. DGNB er desuden tilpasset dansk lovgivning og planlægningspraksis, hvilket gør ordningen nemmere at arbejde med som kommune.

Blandt byplanlæggerne, arkitekterne og miljømedarbejderne på Frederiksberg Rådhus var der interesse for at arbejde med DGNB. Vi bragte det på
banen overfor Copenhagen Business School (CBS) i forbindelse med udvikling
af campus. CBS viste interesse, og da Green Building Council samtidig inviterede os til at deltage i et pilotprojekt med udviklingen af kriterierne for skoler og daginstitutioner, rullede Frederiksbergs to første DGNB projekter.

DGNB i byplanlægningen

En af styrkerne ved DGNB i byplanlægningen er, at ordningen stiller skarpt på de blødere bæredygtighedsværdier, som ellers kan være vanskelige at fastholde, når vi udvikler den gode by.

Frederiksberg er en meget tæt og udbygget by, og alting bliver hurtigt
sat på spidsen, når der skal forhandles om den begrænsede plads. Vi forventer, at DGNB-værktøjet kan hjælpe os med prioritering, da det skaber et godt overblik - også over sammenhængende mekanismer: Det bliver tydeligt, at hvis vi skruer op for en knap, skruer vi ofte ned for en anden.

Konkret skal CBS med over 20.000 studerende udvide sine faciliteter. Projektet har fra begyndelsen handlet om at skabe et byintegreret campus omgivet af tæt by og flankeret af to metrostationer. Området er præget af boliger, serviceerhverv og mange offentlige funktioner med flere byrum og en fantastisk cykelinfrastruktur.

Vi forventer, at DGNB kan hjælpe os og bygherren med at bringe alt dette i spil og udvikle et fantastisk campus midt i byen - til glæde for studerende og ansatte, men i allerhøjeste grad også for borgere og besøgende i området.

Selvom Frederiksberg virker fuldt udbygget, er der flere andre områder, hvor det kunne være relevant at anvende DGNB. Der er for eksempel enforestående udvikling af arealerne på Frederiksberg Hospital og Diakonissestiftelsens område. Sidstnævnte har netop valgt, at DGNB-certificere deres kommende sundhedshus, og de stiler efter platin.

DGNB på bygningsniveau

Der er flere grunde til, at en DGNB-certificering giver mening for en kommune som Frederiksberg.

Frederiksberg kalder sig hovedstadens grønne hjerte. Med DGNB-certificering af konkrete byggeprojekter sætter vi handling bag ordene.

Nyere undersøgelser viser, at krav til byggematerialer og indeklima har
stor betydning for trivsel og indlæring. DGNB-kravene kan være med til at sikre, at vi får sundere skoler og daginstitutioner. DGNB er også med til at sikre en ensartet kravspecifikation. I stedet for generelle ønsker om et bæredygtigt projekt defineres opgaven til vores rådgivere tydeligere med målbare krav.

Håndteringen af processen gennem hele forløbet er vigtig i kommunale projekter med mange aktører. Og processen er netop et fokusområde i DGNB ordningen. En god proces med tidligt fokus på bæredygtighed kan fjerne misforståelser og skabe færre fejl.

Totaløkonomien i byggeprojekter er en vigtig faktor, for drift og vedligeholdelse udgør samlet set de væsentligste økonomiske poster, når man ser på hele bygningens levetid. Vi forventer, at DGNB kan bruges som redskab til at skabe et godt overblik, så vi får et bæredygtigt byggeprojekt, hvor vi ikke ender med løsninger, der er billige under opførelsen, men mange gange dyrere i driften. Samtidig overholdes det lovgivningsmæssige krav om beregning af totaløkonomi for byggeprojekter over 20 millioner kroner.

Arbejdet med bæredygtighed i byggeprojekter er ikke nyt på Frederiksberg. Vi har arbejdet med bæredygtighed i forhold til kommunens egne bygninger i flere år, så vi har et godt udgangspunkt for at arbejde med DGNB-ordningen.

Det blev meget tydeligt ved DGNB-screeningen af et byggeprojekt ved Skolen på Duevej. Da vi som udgangspunkt stiller en række krav til bæredygtighed for kommunalt byggeri, blev ekstraudgifterne ved en DGNB guld-certificering vurderet til primært at dreje sig om dokumentation og selve certificeringen. Ekstraudgifterne blev vurderet til cirka en halv million kroner oveni anlægssummen på 33 millioner kroner.

De beregnede besparelser ved en DGNB-certificering blev anslået til cirka 1 million kroner over en ti-årig periode. Besparelserne udspringer af forventningen om en bedre proces med færre fejl, bedre commissioning, en dokumenteret reduktion i bygningens energibehov ved idriftsættelsen, øget produktivitet og mindre sygefravær på grund af bedre indeklima samt øget fleksibilitet for at indrette bygningen til andre former for brug.

Den nye bygning ved Skolen på Duevej forventes at stå færdig i 2017 og bliver Danmarks første DGNB-certificerede folkeskole. Vi vil bruge tilbygningen til Skolen på Duevej som et pilotprojekt for at vurdere, om de ekstra omkostninger i starten modsvares af værdiforøgelsen i projektet.

Vi forventer, at DGNB kan bruges som redskab til at skabe et godt overblik, så vi får et bæredygtigt byggeprojekt, hvor vi ikke ender med løsninger, der er billige under opførelsen, men mange gange dyrere i driften.

Forankring og DGNB fremover

Vi har uddannet fire projektledere til DGNB-konsulenter for henholdsvis bygninger og byområder. Bygge- og projektchefen tager konsulentuddannelsen for bygninger i dette efterår. Projektlederne følger pilotprojekterne og arbejder for at forankre bæredygtighed i vores organisation, så DGNB-kriterierne tænkes med i byudvikling og i kommunens egne byggeprojekter.

Lige nu er den vigtigste opgave at indsamle og vurdere erfaringerne fra de to pilotprojekter. Det kan føre til en beslutning om, at certificere alle byggeprojekter over 20 millioner kroner – og måske kan hele kvarterer eller endda hele Frederiksberg opnå certificeringen.

Det er under alle omstændigheder vores håb, at vi som organisation lærer af den grundige metodik. Hvor vi før arbejdede med få udvalgte bæredygtighedsindsatser som for eksempel energiforbrug og eller miljøpåvirkningen fra byggematerialer, sikrer DGNB, at bæredygtighed tænkes i et bredere perspektiv.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

By- og Miljødirektør

Ulrik Winge - P004178

Frederiksberg Kommune - 3195

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny