Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 337377 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af AF Møller - P00... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. januar 2017 - 7:00
Strategisk byledelse

God byudvikling bygger på tillid mellem aktører

Skal strategisk byledelse have gennemslagskraft, må kommunens ledelse have indsigt i markedet og forstå, at private investorer også kan bidrage til at skabe gode byer. Tillid og involvering er nøgleord.

Danske kommuner har traditionelt forsøgt at påvirke byudvikling gennem den fysiske planlægning og deres jordpolitik.

Den fysiske planlægning har kunnet lægge rammerne for mulighederne for udviklingen, men selve udviklingen har fordret, at "markedet" har udnyttet rammerne. Samtidigt har der været den udfordring, at den fysiske planlægning – som begrebet også antyder – kun kan regulere de fysiske rammer og kun i ringe grad fx indholdet og slet ikke ejerforholdet, fx om der skal være ejerboliger eller privat udlejning.

Mange kommuner har haft en aktiv jordpolitik, hvor kommunen med afsæt i at sikre kommunens udvikling har opkøbt arealer, fx for at kunne imødekomme en prognosticeret boligefterspørgsel og deraf følgende offentlig service. Efterfølgende offentlige udbud af arealerne har i væsentlig grad været et virkemiddel i forhold til forudsætningerne og betingelserne for arealernes anvendelse. Det er der bestemt også strategi i. Begrænsningen er selvfølgelig, at der i mange byer og kommuner ikke er arealer, som kan bringes i handel i større omfang, samt at mange kommuner ikke har en økonomisk situation, hvor de kan erhverve større arealer. Stramningen af ekspropriationsreglerne i 2008 har også gjort det vanskeligere for kommunerne at erhverve jord, da det nu skal ske på grundlag af en lokalplanlægning.

Fra byplanlægning til byudvikling

Op igennem 90'erne og starten af 00'erne er der internationalt opstået nye udviklingsformer båret af initiativ og ledelse fra byernes politiske og administrative styrer, der har involveret borgere og repræsentanter fra erhvervslivet. I starten af 90'erne var der fx i dele af Londons Dock Lands en tæt og dialogbaseret proces mellem bystyret, investorer/udviklere og borgergrupper.

Formentlig inspireret fra udenlandske erfaringer er der sket en mere strategisk og inddragende tilgang til byudviklingen i Danmark. Der har været en erkendelse af, at planlovgivning og jordpolitik ikke har kunnet påvirke de sociale processer, der har været behov for i fx i en række almene boligområder. Med planstrategiernes indførelse i den danske planlovgivning er der skabt et formelt afsæt for et mindre sektorielt syn og et større lokalpolitisk, strategisk engagement i byudviklingen. Der er ikke tvivl om, at den mere strategiske, inddragende og tværsektorielle tilgang til byudviklingen er langt mere resultatgivende, men det afspejler også, hvor komplekst byudvikling er. Derfor er kompetenceudvikling særdeles relevant i forhold til strategisk byledelse.

Pointen i strategisk byledelse

Der findes ingen faste definitioner på strategisk byledelse – også selvom det er et meget brugt begreb.

Fundamentet for strategisk byledelse er den vision, som byudviklingen skal sigte imod. Det gør det muligt at holde fast i et langt sejt træk, samtidigt med at man har mulighed for at agere agilt. Byudvikling er komplekst, og interessenterne er mange, så der skal tid til. Men muligheden for at udnytte opståede muligheder og markedets bevægelser er også af stor betydning.

Hovedoverskrifterne for moderne byers udvikling er bæredygtighed (økonomisk, socialt og miljømæssigt), robusthed i forhold til de nuværende og kommende udfordringer, fx klimaforandringerne, og borgernes oplevede livskvalitet, fx. social stabilitet og lighed.

Nøglebegreberne i forståelsen af strategisk byledelse handler derfor om tværfaglighed og om det politiske og administrative lederskab med den brede involvering af interessenterne i byens udvikling.

I forhold til tværfagligheden er det vigtigt at forstå, at det handler om at få alle de relevante fagligheder repræsenteret i byernes udvikling - hver især i en prioriteret skala, så det ikke er det enkelte fag, der sætter rammen og kursen, men de forskellige fagligheders bidrag til af skabe den gode by. Altså en by der så vidt muligt er bæredygtig, robust over for forandringer, og hvor flest muligt lever et liv med høj livskvalitet.

Er det bare ord – eller giver strategisk byledelse noget?

Strategisk byledelse bidrager til forståelsen for markedets betydning for at realisere planer for vores byer. Der er lavet mange planer, der ikke har været markedsmæssigt grundlag for, og der har ikke altid været indsigt i og forståelse for, at private investorer og bygherrer også kan bidrage til at skabe de gode byer.

Men der er heldigvis bevægelse: I mange kommuner skaber en dygtig politisk og administrativ ledelse en udvikling, der er baseret på stærke visioner og tværfaglighed, herunder viden om samfundsforhold.

Men skal strategisk byledelse have den optimale gennemslagskraft, skal der arbejdes på at skabe større tillid mellem de forskellige interessenter og dermed anerkendelse af, hvad den enkelte part kan bidrage med i processen mod bedre byer.

Lederskabet sætter retning

I forhold til byernes ledelse bidrager strategisk byledelse til at sætte fokus på vigtigheden af både den politiske og administrative ledelse og deres samspil indad til, men også i forhold til deres fælles samspil med andre aktører i byudviklingen.

Byernes politiske og administrative lederskab sætter retning i form af en vision, og lederskabet er afgørende for realiseringen af visionerne. Det er derfor også afsættet for den netværksledelse, der skal sikre realisering gennem en bred involvering, der kan skabe en positiv og vedvarende udvikling eller omstilling af byer. Et eksempel er fx Odenses forandring af Thomas B. Thriges Gade fra en trafikeret vej til et levende og mangfoldigt byområde. Derfor er forståelsen og afbalanceringen af de forskellige parters involvering en vigtig del af strategisk byledelse.

I Danmark har vi lange og gode traditioner med borgerinddragelse, bl.a. gennem ansporingen i planlovgivningens krav om offentlige høringer, men strategisk byledelse skal derudover bidrage til forskellige måder, som borgerne kan deltage på, så det styrker projekters forankring og folder perspektiverne bedre ud. Anvendelsen af midlertidighed kan være et redskab i den forbindelse.

Ny publikation

Strategisk ledelse af byudvikling

Realdania udgav i november 2016 en publikation om strategisk tilgang til byudvikling.  

I publikationen præsenterer Realdania By og Byg en række markante danske byudviklingsprojekter, hvor kommunen har indtaget en aktiv rolle for at forfølge byens visioner og mål. 

Publikationen kan hentes gratis i digital form eller købes i trykt udgave for 49 kr. på: www.Realdaniabyogbygklubben.dk/udgivelser

 

Foto: Colourbox

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Ole Stilling - P008588s billede

Ole Stilling - P008588

Philip Hartmann - P006254 - Gate 21 - 3393s billede

Chefkonsulent

Philip Hartmann - P006254

Gate 21 - 3393

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - September 2024 LÆS ONLINE
  • Tilmeldingen til KTC ÅRSMØDE er nu åben
  • KTC Faggruppekonference 2025
  • KTC ÅRSMØDE 2024 - TILMELDINGEN ER ÅBEN
  • Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse - et studieeksempel
  • Skoler i Odense Kommune får fodgænger- og cykelzoner
  • Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme inviterer til konferencen UD PÅ TUR - en konference om rekreativ infrastruktur
  • Placering af transformerstationer indenfor bevaringsværdige lokalplan
  • Temadag om energifællesskaber i et kommunalt perspektiv
  • Nye værdikæder i partnerskaber

Faglige emner

Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Elisabeth Gadegaard Wolstr.. - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - P008786

Ballerup Kommune - 2754

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 · e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt