Artikel - Artikel 0

20. juni 2016 - 8:00

Nudging i Aarhus

Grønne pile mindsker trængslen

Flere og bredere veje hjælper ikke på trængslen. I stedet skal bilister hjælpes til at ændre adfærd gennem ’nudging’. Et paradigmeskift er i gang hos myndigheder med ansvar for infrastruktur og mobilitet.

Trængsel er et vilkår i store byer. Flere og bredere veje hjælper kun i en periode, fordi trafikanterne søger hen mod de veje, hvor fremkommeligheden er størst – med det resultat, at de nye veje hurtigt propper til igen.

Erkendelsen, som mobilitetschef i Aarhus Kommunes Center for Byudvikling og Mobilitet, Susanne Krawack udtrykker, er langt fra ny. Men nu tager mobilitetsansvarlige i større kommuner i højere grad konsekvensen af erkendelsen. De har slået autopiloten fra og svarer ikke længere ’flere vognbaner, ’nye veje’ eller ’bedre kollektiv trafik’ på spørgsmål om trængselsproblemerne.

- Folk vælger jo ikke at tage bilen, fordi de holder af at sidde i kø. Valget af transportmetode er et resultat af rationelle overvejelser om, hvad der for den enkelte opleves som den hurtigste, mest fleksible og komfortable løsning, siger Susanne Krawack.

Ud over det ret nye job som mobilitetschef i Aarhus Kommune har hun erfaring fra den grønne tænketank Concito, Transportrådet, Trængselskommissionen og fra trafikplanlægningsvirksomheden Tetraplan, hvor hun var direktør.

BEHAGELIGT FRIRUM

Bilen har fordele, som ingen andre transportmidler kan hamle op med. Den bringer dig helt fra A og helt til B, og det sker varmt og behageligt i al slags vejr.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en app, hvor man taster bestemmelsesstedet ind på sin smartphone og straks bliver hentet ved kantstenen af en bil eller bus, der skal samme vej. Men selv hvis en sådan samkørselstjeneste fungerede perfekt og gav os præcis samme fleksibilitet som en bil, ville der stadig være mange – især af os lidt ældre – der ville vælge bilen, siger Susanne Krawack. Hun uddyber:

- Bilen giver et dagligt frirum, som mange vil have svært ved at undvære. Det er her, vi hører radio, samler tankerne, slapper af og planlægger fremtiden. Derfor er det for mange ikke afgørende, om køreturen varer en halv time mere eller mindre. Og selv om kollektiv transport kunne bringe os hurtigere til målet, opleves den som mere besværlig.

VI SKAL SELV VÆLGE ’RIGTIGT’

Mobilitetschefen understreger dog, at betragtningen fortrinsvis gælder den generation, der er vokset op med at ”tage bilen på” hver morgen, som hun udtrykker det. For yngre generationer er dét at komme fra A til B det vigtigste – og helst så billigt som muligt. Derfor er unge storforbrugere af delebilstjenester og kollektiv transport, og de fleste vil i øvrigt hellere køre på cykel end at sidde og lumre i en bil.

Det er altid et individuelt valg, hvordan vi lader os transportere. Derfor går moderne trængselsbekæmpelse ud på at få trafikanterne til selv at træffe de valg, der giver mindre trængsel og i visse tilfælde også mindre CO2-udledning. Det kræver dog, at trafikanterne har de rigtige informationer at vælge ud fra.

Med ombygning og informationstavler er det faktisk lykkedes os at få flyttet op til 6.000 biler i døgnet fra vejen langs havnen til ringvejene.

PILE HAR FLYTTET 6000 BILER

Trængsel i sig selv er én af de informationer, der kan få trafikanter til at vælge en anden rute. Ved at oplyse trafikanterne om trafiksituationen, kan man faktisk flytte en hel del trafik.

I Aarhus er der er mindst fire mulige ruter mellem de nordlige og sydlige bydele. Den gamle bykerne er ikke egnet til voldsom trafik, og byen bruges i dag til helt andre rekreative formål end for tyve år siden. Derfor er det en klar politisk holdning, at trafikken mellem forstæderne i nord, vest og syd skal uden om centrum.

Men det kræver blot et kig på et kort at se, at den korteste rute mellem to destinationer uden for Aarhus centrum næsten altid går langs vandet. Alle andre ruter går i større eller mindre buer uden om byen. Derfor er vejen langs havnen i dag én stor trafikprop fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Og det er ikke blevet bedre af, at vejen er indsnævret til én vognbane i hver retning.

Vaner er svære at bryde, og mange trafikanter fortsætter med at holde i kø på strækningen. De skriver vrede læserbreve til Aarhuus Stiftstidende, når det bliver for meget. Kortest er ikke altid hurtigst, og Aarhus Kommune registrerer løbende køretiderne på forskellige strækninger. Tavler ved indfaldsvejene viser med kraftigt lysende grønne og røde pile, hvilken vej der er hurtigst. Bilisterne vælger instinktivt ofte den grønne rute, selv om tavlen nogle gange viser, at forskellen i køretid er ganske minimal.

- Med ombygning og informationstavler er det faktisk lykkedes os at få flyttet op til 6000 biler i døgnet fra vejen langs havnen til ringvejene. Og når bilisterne først har prøvet at komme uhindret frem på den nye, firesporede omfartsvej ved Skejby, vælger de måske også den vej næste gang, siger Susanne Krawack.

PRØV FØRST – VÆLG SIDEN

Eksemplet med røde og grønne pile illustrerer principperne bag moderne trafik-nudging. Trafikanter skal ’hjælpes’ til at prøve alternativer. Først derefter kan de selv vælge den løsning, der passer bedst til den enkelte. Ofte vil de vælge den løsning, der skaber mindst trængsel eller mindst forurening. Ikke for at tilgodese samfundets interesser, men fordi det er den bedste løsning for dem selv.

I Aarhus har principperne været afprøvet med succes i en helt anden boldgade.

- Vi er netop ved at afslutte et projekt, vi har kaldt ”365 dage på cykel”, hvor folk, der har ca. ti km til arbejde og tidligere altid kørte i bil, låner en el-cykel og kører på den. Nu, hvor testpersonerne har prøvet det, er de begejstrede, og mange vil købe deres el- cykel. De er blevet sundere, og de nyder cykelturen. For hver biltur, der bliver til en cykeltur, begrænses trængslen. Indtil trængslen opstår igen… på cykelstierne, siger Susanne Krawack med et smil.

INFORMATION SOM NØGLEFAKTOR

Det er ikke altid nødvendigt at prøve selv for at ændre vaner. Bilister, der gang på gang bliver overhalet af busser og biler med flere passagerer, som kommer hurtigt frem i særlige baner, spørger måske naboen, om ikke de kan følges ad. Så kan de begge spare tid og brændstof.

Men for at kunne vælge er det nødvendigt at kende de reelle valgmuligheder, og derfor går meget af arbejdet ud på at informere om løsninger.

- Mange bilister aner ikke, hvordan man tager en bus, hvilke muligheder de har for at komme frem med kollektiv trafik, eller at andre transportformer kan løse deres behov lige så godt eller bedre. Vi skal blive bedre til at informere kreativt – også om de mange muligheder for at kombinere flere transportmidler og tilpasse rejsen præcist til den enkeltes behov, konkluderer Susanne Krawack.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gordon Vahle

Sciencejournalist.dk

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2016

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny