Hvem skal bestemme og betale på private fællesveje

Traditionen tro har regeringen fremsendt lovprogram med de nye tiltag, der kommer i folketingsåret 17/18. På vejområdet ser det ud til, at det lovforslag, der var i høring sidste år nu endelig bliver behandlet.

Hvem skal bestemme og betale på private fællesveje

Af Louise Heilberg, infrastrukturspecialist, Bech-Bruun advokatfirma

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre grundejerne på private fællesvejes retssikkerhed. Det gøres ved to hovedlinjer - dels får grundejerne på private fællesveje større selvstændig råderet over vejen, og dermed bliver kommunens indflydelse tilsvarende formindsket, dels sikres, at beboerne ikke skal betale for vedligeholdelse af veje, hvor trafikken kommer udefra.

Grundejernes større råderet

Der gives mulighed for, at grundejerne på private fællesveje, uden kommunens eller politiets samtykke, kan lave særligt reserverede parkeringspladser til fx dem selv, så længe pladserne ikke strider mod færdselsloven.

Der gives mulighed for, at borgerne på private fællesveje kan lave egne parkeringsordninger, så længe de opfylder kravene for privat parkering i færdselslovgivningen. Det betyder, at man i en kommune hurtigt kan have mange forskellige p-ordninger, og at man på en privat fællesvej, hvor der er flere grundejerforeninger, kan have lige så mange forskellige p-varianter, som der er grundejerforeninger. Det vil nok medføre et øget kommunikationsbehov for besøgende i kommunen, men kommunen vil ikke kunne modsætte sig det.

Inden kommunen giver gravetilladelse eller tilladelse til nedlæggelse af ledninger skal kommunen indhente oplysninger om vejens tilstand. Det skal gøres, fordi der indføres et direkte ansvar for kommunen for tab ved manglende tilsyn med vejarbejdet og med mangelfuldt eller manglende reetablering af vejen. Det betyder, at borgerne fremover vil kunne gå direkte til kommunen med klager over skader på vejen.

Hvem skal betale?

De første 10 år efter en nedklassificering skal kommunen betale en procentsats af udgifterne til påbudt vedligeholdelse. Procentsatsen falder over årene, men starter i forslaget på 90 %. Det gælder også snerydning og belysning. Dette gøres for at sikre, at vejen overdrages til borgerne i god stand, og at nedklassificering ikke sker af økonomiske grunde.

Hvis mere end 50 % af den samlede motoriserede færdsel på vejen går til en institution, der er ejet eller drevet på driftsoverenskomst, og størstedelen af grundejerne anmoder om det, skal vejen opklassificeres til kommunevej. Det kan fx være en sportsplads, et plejehjem eller en kirkegård.

Reglerne om vejbidrag til offentlige veje ophæves. Borgerne kan derefter ikke bedes om at betale til offentlige vejanlæg.

I dag kan de administrative omkostninger, som kommunen har ved myndighedsudøvelsen ved anlægsarbejder på private fællesveje, opkræves hos de vejberettigede/bidragsberetti-gede. Fremover kan kommunen kun kunne opkræve administrative omkostninger svarende til 30 % af udgifterne til selve anlægsarbejdet.

Bech Bruun mener:

Det kommende lovforslag er ikke beskrevet i detaljer i lovkataloget, og ministeriet har endnu ikke offentliggjort hverken høringssvar eller ministeriets bemærkninger hertil. Det er derfor ikke til at vide, om lovforslaget kommer til at ligne det udkast, der har været i ekstern høring. Men hvis det gør, vil det med sikkerhed give anledning til diskussion; og det bliver interessant at se, hvordan reglerne skal udmøntes i praksis, da der synes at være plads til fortolkninger og uenigheder.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

infrastrukturspecialist

Louise Heilberg

Bech-Bruun advokatfirma

Bragt i

Teknik & Miljø November 2017

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Hvem skal bestemme og betale på private fællesveje