Implementering af EU-regler er politik

Ifølge EU-ekspert er der ikke dokumentation for, at Danmark overimplementerer EU-regler. Det handler om interesser og politik, og om at naturforudsætningerne er forskellige fra land til land.

Danske miljø-regler – bl.a. understøttet af landbrugets fortælling - har fået ry for at være nogle af de skrappeste i Europa. Det handler bl.a. om reglerne for husdyrgødning - som er skrappere end EU’s krav - og kravet om randzoner. Spørgsmålet er så om ”die dumme dänen” påtager sig en dukserolle i EU ved at overimplementere EU-reglerne med den konsekvens, at landbrug og virksomheder stilles dårligere i konkurrencen.

Den udfordring har regeringen sat på dagsordnen med et implementeringsudvalg, der har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen som formand. Udgangspunktet for regeringen er, at de ekstra reguleringsbyrder, som Danmark pålægger sig selv, skal lettes med 3 mia. kr. inden 2020. Bl.a. inden for fødevarer, miljø, transport og forbrugerbeskyttelse.

På Altingets konference ”Overimplementering - myte eller realitet” den 9. november spurgte flere deltagere, om vi så får for 3 mia. kr. dårligere miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse osv.

Interesser og politik

Professor og EU-ekspert Dorte Sindbjerg Mortensen, Københavns Universitet, tog udgangspunkt i, at implementering handler om interesser og politik.

- Der er store forskelle på, hvordan man implementerer i de enkelte medlemslande. Risikoen er, at vi får laveste fællesnævner og minimumskrav, så derfor må man se på målsætningerne, sagde hun på konferencen.

Hun pegede på, at hvis lande som Holland og Danmark implementerer reglerne på minimumsniveau, så er der ingen motor, men hun fandt ikke belæg for, at Danmark overimplementerer EU-regler.

Hun pegede desuden på, at ¾ dele af EU-reguleringen er forordninger, og de giver ikke plads til politisk diskussion og rummer mange skønsmuligheder.

Sårbar natur og intensivt opdyrket land

På visse områder er det op til de enkelte lande, hvordan man vil opnå målsætningerne, fx reduktion af nitrat-udledning fra landbruget. Samtidigt er de geografiske og naturmæssige forudsætninger forskellige fra land til land, og i Danmark er landbrugsdriften så intensiv som få andre steder i verden. Eksempler på en anden forudsætning er drikkevand, hvor Danmark bruger grundvand som drikkevand, og England og andre europæiske lande bruger overfladevand. Disse forhold giver forskellige omkostninger og krav til brug af pesticider.

- Vandmiljøet skal have det ens i alle lande, men det betyder ikke at alle landmænd skal have de samme krav, sagde sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologisk Råd.

Han pointerer, at en skrap og ambitiøs regulering jo er til gavn for nogle dele af et erhverv og en økonomisk belastning for andre. En pointe som også EU parlamentariker for SF, Margrethe Auken fremhævede.

– Hvis vi vil have stærke miljøvirksomheder, skal vi også have ambitiøse miljøkrav. Og så handler det jo grundlæggende om miljøbeskyttelse og sikring af biodiversiteten i vores land, der er meget intensivt opdyrket, lød budskabet fra hende.

Administrationen halter

Flere peger dog på, at administrationen af regler forankret i EU-lovgivningen i mange tilfælde er for rigid. Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne, kom med en række eksempler på dette.

– En fødevarekontrol tager fire timer i Hamborg Havn, men fire dage i en dansk havn, og så er det jo forståeligt, at man vælger at lægge til i Hamborg og transportere varerne over land til Danmark, sagde han.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Implementering af EU-regler er politik

Interesser og politik

Sårbar natur og intensivt opdyrket land

Administrationen halter

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper