Klimaprojekter i klemme

Kommuner og forsyninger er ved at få etableret bedre samarbejde om klimaprojekter på vandområdet. Men samarbejdet udfordres fortsat af rammerne for finansieringen som styres med hård hånd og bureaukratisk detailstyring fra Forsyningssekretariatet.

Udskilningen af vand- og spildevandsforsyningerne i egentlige selskaber skete med den målsætning at effektivisere og at få adskillelse mellem de kommunale kasser og de brugerfinansierede forsyninger. Alt sammen angiveligt til fordel for forbrugere og virksomheder. Selskaberne er stadig kommunalt ejede og er ikke i en konkurrencesituation, men til gengæld har man etableret Forsyningssekretariatet, der ved fastlæggelse af det såkaldte prisloft for hver selskab bl.a. skal sikre omkostningseffektivitet og at takstfinansierede midler ikke flyder til uvedkommende formål. Alt dette er velkendt for de fleste.

Konstruktionen får løbende mærkelige konsekvenser; nyligt er sagen om det såkaldte vejbidrag begyndt at dukke op i retssalene med afsæt i, at Forsyningssekretariatet tolker, at en lang række kommuner i en årrække har betalt for lidt i vejbidrag; betalingen for afledning af regnvand fra de kommunale veje til rør og anlæg ejet og drevet af forsyningerne. Det sidestilles med, at kommunerne ulovligt har trukket penge ud af selskaberne.

Klima-bureaukrati

Tilsvarende er der skrappe krav til finansieringen af projekter, der går på tværs af kommunernes og forsyningernes ansvarsområder. Penge må ikke flyde fra selskaberne til projekter som ikke er omfattet af formålet. Udfordringen er selvfølgelig, at klimaprojekterne netop er kendetegnet ved at gå på tværs og at synergien mellem de investeringer som forsyninger og kommuner foretager giver de bedste resultater, fx i form af nye byrum eller renoverede parker.

KTC og FRI konkluderede i efteråret, at det er blevet sværere at varetage den fornødne helhedsplanlægning efter, at forsyningsselskaberne blev udskilt:

Konflikterne spidser til de steder, hvor man ikke kan finde enighed om, at spildevandsplanlægningen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af såvel byområder, det åbne land som vandløbsindsatsen. Rådgiverbranchen og de kommunaltekniske chefer er derfor enige om, at det er til skade for helheden og for at opnå de bedste løsninger for samfundet

KTC-formand Søren Gais Kjeldsen og FRI-formand Jesper Nybo Andersen

Vellykkede projekter på trods..

Teknik og Miljø skriver løbende om vellykkede projekter, for dem er der også mange af. Blandt andet om Vandplus-projekterne som blev præsenteret tilbage i januar måned. De er gode eksempler på, at meget kan realiseres, men ved den lejlighed blev frustrationerne også luftet fra nogle af de mange deltagere fra kommuner og forsyninger og flere var sandhedsvidner på, at klimatilpasningsprojekter, der kombinerer naturgenopretning, regnvandshåndtering og klimasikring ikke sættes i gang, fordi bureaukratiet omkring det simpelthen er for bøvlet. Blandt andre afdelingschef Charlotte Moosdorf, Odense Kommune, der undrede sig over det bureaukratiske bøvl, når projekter skal godkendes af Forsyningssekretariatet. Også direktør i Frederikssund Forsyning Arne Kirt Hansen var kritisk. Han pegede på, at der er for meget silotænkning i forbindelse med klimaprojekterne og gråzone over, hvad man må udføre. Skatte-dimensionen er en særlig udfordring, der kan undergrave medfinansierings-projekterne.

Det er jo indlysende og logisk, at projekterne, hvor både kommuner og forsyninger har interesser, koordineres. Det blev understreget af Venstres miljøordfører Henrik Høegh.

-Det er vigtigt, at forsyninger og kommuner taler sammen, for der er kun én arbejdsgiver og det er de folkevalgte politikere, sagde Henrik Høegh.

Vandsektorlov

Lovgrundlaget, i form af vandsektorloven, er sat på den politiske dagsorden, men forhandlingerne brød sammen i december 2014 og i den anledning var formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen, ude med en udtalelse.

-De nuværende regler er en barriere for udviklingen af sektoren og for et effektivt samspil mellem kommuner og selskaber. Det er alt for omstændeligt for kommuner og vandselskaber at administrere reglerne, som de er nu, sagde Jørn Pedersen.

Der er behov for nogle bedre definitioner af, hvad der kan takstfinansieres, ligesom skelnen mellem spildevandstekniske anlæg og åer og rekreative områder bør ses efter. Det vil lette Forsyningsselskabets kontrol af klimatilpasningsprojekter. Kontrollen bør imidlertid begrænses til at efterse, at takster ikke anvendes til andre formål end afledning af vand.

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Prisloft

Hvert vandselskab får tildelt et individuelt prisloft, som angiver den øverste ramme for prisen på henholdsvis levering af vand og behandling af spildevand. Prisloftet fastsættes en gang om året, baseret på faktorer som den forventede mængde vand, omkostninger, investeringer samt effektiviseringskrav. Prisloftet bliver fastsat af Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Klimaprojekter i klemme

Klima-bureaukrati

Vellykkede projekter på trods..

Vandsektorlov

Prisloft

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper