Kommunale perspektiver på den nye vandsektoraftale

Et bredt politisk forlig på Christiansborg, om en ny regulering af den danske vandsektor, blev indgået den 29. april. Et længe ventet forlig, som kommunerne hilser velkomment, men med ønsker til det videre arbejde.

Et godt forlig?

Det har været en lang politisk proces, at nå til den aftale, der nu ligger. KL og KTC har fulgt processen hele vejen og det endelige resultat er væsentligt bedre end nogle af de første udmeldinger.

Så ja, det er grundlæggende en god aftale. Den imødekommer overordnet set de tre hovedønsker, som KL fra starten havde: Afbureaukratisering og forenkling - Bedre kommunale styringsredskaber - Bedre mulighed for at understøtte klima- og miljømål. Men der er også plads til forbedring.

Afbureaukratisering og forenkling

Et af de store kritikpunkter af den eksisterende vandsektorlov har været, at den er voldsomt bureaukratisk. Det bliver nu lettet. Der skal fortsat være årlig kontrol af selskabernes overholdelse af prisloftet, men den skal ske på et mere overordnet niveau. Det bliver vigtigt, at den endelige model bliver udviklet tro mod aftalens mål, om administrativ forenkling.

Reguleringen bliver også ændret fra et-årige til fire-årige prislofter. Det er en væsentlig forbedring. Det handler nemlig om, at give vandselskaberne mere fleksibilitet i deres planlægning. Det har været efterlyst, fx til håndtering af større klimatilpasningsprojekter.

For kommunerne er det også interessant, at det nu gøres mindre økonomisk sårbart at fusionere kommunalt ejede vandselskaber.

Kommunale styringsredskaber

Det er i aftalen klart præciseret, at det er kommunerne, der har myndigheds og planlægningsansvaret for vand og spildevandsforsyningen. Samtidig står der, at kommunens styringsmuligheder i sektorlovgivningen skal sikres. Det lyder jo meget godt. Men værktøjerne halter bagefter.

KL og KTC havde gerne set, at den nye aftale havde givet kommunerne endnu bedre muligheder for at forpligte selskaberne. Vi har spillet ind med et forslag om at kommunerne årligt fik til opgave at godkende vandselskabernes tids- og investeringsplaner. I aftalen er forslaget kun blevet til et krav om en årlig drøftelse mellem kommune og vandselskab.

I den hyppige situation, hvor kommune og vandselskab har et godt samarbejde, er en årlig drøftelse ganske givet tilstrækkelig. Der, hvor der er uenighed, kan selskabet sige nej – og hvad gør kommunen så? Et årligt møde, kombineret med en kommunal godkendelse af planerne, tager både afsæt i et dialogbaseret samarbejde og i en reel styringsmulighed. Det synes vi, vil være den bedste kombination.

Perspektiver for klimatilpasning

I 2015 skal klimatilpasningsindsatsen evalueres. Der er i aftalen nogle positive elementer i forhold til at gøre samarbejdet om klimatilpasning mellem kommuner og vandselskaber lettere. Blandt andet bliver nogle klimatilpasningsopgaver fremover defineret som vandselskabernes hovedvirksomhed.

Der har dog sneget sig en usikkerhed ind, da det kun er miljø- og klimakrav ”som medfører væsentligt øgede udgifter”, der kan medføre løft af prisloftet. Hvordan dette skal omsættes er endnu ikke aftalt. Fra KL’s side så vi gerne, at det var alle relevante krav, der gav mulighed for prisloftforøgelse.

Generelt håber vi, at vandsektoraftalens fokus på afbureaukratisering og regelforenkling, samt pointering af vandselskabernes rolle i forhold til at sikre miljø- og klimahensyn, må smitte af på evalueringen af klimatilpasningsindsatsen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Konsulent, KL

Susanne Lykke Jakobsen

Faglige emner

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommunale perspektiver på den nye vandsektoraftale

Et godt forlig?

Afbureaukratisering og forenkling

Kommunale styringsredskaber

Perspektiver for klimatilpasning

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper