Kommune og universitet planter ny skov

Ved Fløjstrup syd for Aarhus rejser Aarhus Kommune og Aarhus Universitet i fællesskab en skov. Som forskningsområde skal skoven i de kommende år afsløre, hvordan nye skove hurtigt kan få et lige så varieret naturindhold som naturlige skove.

I dag er de fem hektar jord ved Fløjstrup syd for Aarhus blot en gold mark. Men i løbet af de næste år vil en skov skyde op. Vel at mærke ikke en helt almindelig skov. For forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge forskellige skovrejsningsmetoders indflydelse på naturudviklingen, og derfor vil skovrejsningen foregå på fire forskellige måder som led i et storstilet forsøg. Samtidig har Aarhus Kommune en ambition om, at skovrejsning, udover at beskytte grundvandet, også skal understøtte mangfoldigheden af dyr og planter og byde på en varieret naturoplevelse for borgerne.

- En naturlig skov tager mange år om at skyde op fra bar mark. Derfor skal dette forsøg vise, om vi ved alternative skovrejsningsmetoder kan fremme en naturlig skovudvikling og på den måde skyde genvej til en mere naturlig skov med højere naturværdi, forklarer biolog i Aarhus Kommune, Peter Søgaard.

Danske skove er plantager

Men hvorfor overhovedet fokusere på naturlig skov, når man i skovbruget langt hurtigere kan etablere en bevoksning af træer, som samtidig kan producere tømmer?

Ifølge lektor på Bioscience på Aarhus Universitet, Anders Barfod, er naturlig skov og produktionsskov meget forskellige.

- I Danmark har man typisk rejst skov som plantager. Det betyder, at man planter træer, som alle er lige gamle og lige store – en ”søjlehal”. Den type skov er god til at producere tømmer, men rummer desværre ikke mange levesteder for dyr og planter, fordi den er så ensartet. Den naturlige skov udvikler sig langsommere, men er til gengæld langt mere dynamisk, fordi kronelaget består af mange forskellige arter af træer i forskellige aldre og størrelser, siger han.

Den naturlige skov er levested for et stort antal planter og dyr. Derudover udgør den et sundt og stabilt økosystem, som er langt mere modstandsdygtig over for eksempelvis fremtidige klimaforandringer.

- Faktisk kan ekstreme vejrbegivenheder medvirke til at øge dynamikken i skoven og skabe den mosaik af tilgroningsfaser, som er så karakteristiske for naturskoven, siger Anders Barfod.

Universitet laver skovdesign

Det er Aarhus Universitet, der står for det overordnede forsøgsdesign, hvor man vil afprøve fire forskellige måder at etablere skov på. En behandling indebærer, at man ingenting gør, og prøvefladerne får lov til at springe i skov af sig selv. På andre prøveflader maskinplantes træerne i lige rækker ligesom ved rejsning af produktionsskov. På den tredje type prøveflade vil mange forskellige træer blive plantet manuelt ind imellem hinanden for at skabe et naturligt varieret miljø. På den sidste type prøveflade vil man sprede en blanding af frø fra mange træer tilfældigt og overlade frøplanterne til sig selv og konkurrencen med markukrudtet.

Forventningen er, at tydelige forskelle mellem de fire typer prøveflade vil kunne observeres inden for ti år.

- Men i princippet vil det tage mange trægenerationer – op til 300 år før en naturlig skovdynamik er etableret med dens store variation i livsbetingelserne for dyr og planter, siger Anders Barfod.

Skov er vigtig for grundvandet

Aarhus Kommune har sammen med Aarhus Vand A/S i en årrække opkøbt landbrugsjord og plantet skov typisk ovenpå grundvandsressourcer, så man på den måde sikrer, at grundvandet ikke bliver forurenet. Den kommunale skov anlægges og drives uden brug af pesticider. Desuden har kommunen en interesse i at finde metoder til skovrejsning, som på samme tid optimerer beskyttelsen af grundvandet, biodiversiteten og borgernes friluftsinteresser. Læs mere på www.gogreenwithaarhus.dk

Samarbejde gennem virksomhedsplan

Samarbejdet, som nu har ført til fælles skovrejsningsprojekt, har været i gang i cirka to år. Det begyndte med en henvendelse fra Aarhus Universitet, der var interesserede i at vide mere om, hvad Aarhus Kommune gør for at fremme biodiversitet.

- Den henvendelse resulterede i et projekt i vores virksomhedsplan, som skulle afsøge mulighederne for samarbejde med Aarhus Universitet. Og første milepæl i dette samarbejde blev sat den 23. november 2014, da vi sammen med Aarhus Universitet og en stor flok borgere i lokalområdet igangsatte skovrejsningsprojektet, siger Peter Søgaard.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Hans Christian Bugge

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommune og universitet planter ny skov

Danske skove er plantager

Universitet laver skovdesign

Skov er vigtig for grundvandet

Samarbejde gennem virksomhedsplan

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper