KTC opfordrer til synlig og faglig ytringsfrihed

Bevæbnet med en opdateret vejledning fra Justitsministeriet opfordrer KTC-formand Søren Gais Kjeldsen embedsmænd til at levere fakta og vurderinger til offentligheden. Altid på et sagligt og fagligt grundlag og uden at lade sig kyse af det tryk, som let kan opstå.

- I KTC lægger vi vægt på at være faglige, saglige og synlige. Vi er faglige og saglige, for kommunerne rummer stor faglighed, og på mange af vores områder er det kun kommunerne, der har fagligheden. Derfor har vi også forpligtelsen til at være synlige, altså at gøre vores viden og indsigt tilgængelig, blandt andet ved at udtale os i medierne.

Det siger Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC og desuden direktør for Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune. Baggrunden er flere sager, hvor KTC-medlemmer er kommet i klemme efter offentlige udtalelser – og en vejledning fra Justitsministeriet om ytringsfrihed for offentligt ansatte, udsendt af daværende minister Søren Pind (V) i efteråret lige før regeringsudvidelsen.

- Jeg tror, at KTC er blevet lidt mere synlig i medierne, og så har vi nok ramt nogle ømme tæer i ny og næ, vurderer Søren Gais Kjeldsen.

Bæredygtigt landbrug - markante i medierne

Det er ingen hemmelighed, at de lokale bølger mange steder kan gå særligt højt, når det drejer sig om landbruget – som også de to cases her på siderne viser. Måske i højere grad end de fleste andre erhverv bliver rammerne for landbruget både påvirket af lovgivning fra Christiansborg og af lokale beslutninger, når love, direktiver og bekendtgørelser skal udmøntes ude i landet. Den traditionelle paraplyorganisation, Landbrug & Fødevarer (tidligere Landbrugsraadet), fik i 2010 konkurrence af Bæredygtigt Landbrug, der har fået flere tusinde medlemmer, ofte ved at være meget synlig og ret kontant i medier og på andre platforme.

Set med KTC-øjne er risikoen for konflikter øget, fordi de sociale medier efterhånden fylder meget og kan sprede debatter og kritik bredt, også af navngivne embedsmænd.

Formanden glæder sig over vejledningen, som er en fornyet version af en vejledning fra 2006, opdateret med mere enkelt sprog og indholdsmæssigt fx med sociale medier.

- Helt overordnet bliver det fastslået, at offentlige ansatte også har ytringsfrihed, men selvfølgelig hverken må overtræde tavshedspligten eller udtale sig injurierende. Og jo tættere man sidder på ledelsen i et område, desto højere grad af loyalitetsforpligtelse har man.

Skelne mellem faglig redegørelse og holdning

Søren Gais Kjeldsen anbefaler i udtalelser til medier og i andre offentlige indlæg at skelne meget klart mellem faglige redegørelser eller vurderinger og så egentlige synspunkter eller holdninger:

- Det er vigtigt, at man enten holder sig helt til det faglige og saglige. Ellers må man tydeligt sige, at man udtaler sig på egne vegne og ikke tegner arbejdspladsen eller kommunen.

I februar hejste to professorer et advarselsflag til landspolitikerne i en Berlingske-kronik med overskriften ”Ingen ytringsfrihed uden tryghed i ansættelsen.” Niels Kærgård, tidligere overvismand, og Peter Andersen, tidligere næstformand for Det Frie Forskningsråd, argumenterede, at de mange åremålsansættelser til forskere – modsat den tidligere norm om faste stillinger – dels kan give danske universiteter et dårligt ry i udlandet, dels begrænse forskeres lyst til at deltage i medierne, særligt i kontroversielle sager.

Professorduoen får støtte fra KTC-formanden:

- De to kronikører peger desværre på noget, som i mine øjne er helt rigtigt. De mange løsere ansættelser gør, at forskerne ikke helt har samme frihed og uafhængighed som før i tiden. I Danmark skal vi værne om ytringsfriheden for forskere og andre eksperter i det offentlige, det gælder på universiteterne, og det gælder ude i kommunerne.

Foto øverst af Søren Gais Kjeldsen. Fotograf: Ruddi Hansen, 2016.

Case 1: Retssag over fire år

Hanne Stensen Christensen måtte vente længe på at blive frifundet for injurier og stort erstatningskrav

I efteråret 2011 skrev Hanne Stensen Christensen, dengang kontorchef og senere centerchef i Næstved, en mail til en fremtrædende landmand om en verserende miljøsag med en lokal godsejer. Hun nævnte blandt andet, at godsejerens advokat havde opfordret landmænd til at ”tæppebombe” myndigheder og politikere, til at begå selvtægt i miljøsager og til ”personlig forfølgelse af medarbejdere” på rådhusene.

Den slags udsagn kan skade forretningen, mente advokaten, som i forsommeren 2012 anlagde injuriesag og krævede 250.000 kroner i erstatning fra Hanne Stensen Christensen.

Hun blev frifundet af byretten, men advokaten ankede. Og først i februar 2016 – efter næsten fire år – blev sagen afgjort med en stadfæstelse i Østre Landsret af frifindelsen.

Dommerne i både by- og landsret mente, at de ting, Hanne Stensen Christensen havde nævnt i mailen, var offentligt kendte. Advokaten havde nemlig selv fortalt om det på et stormøde for landmænd i 2011, og hans udtalelser var siden blevet omtalt af flere medier.

- Jeg opfattede sagen som ren chikane, og for mig er det en vigtig værdi, at jeg bliver opfattet som en hæderlig person. Jeg bliver vred over, at man går efter folk personligt og vil miskreditere offentligt ansatte, men det skal man ikke lade sig kyse af, siger Hanne Stensen Christensen.

Hun roser Næstved Kommune, som straks gik ind og førte hendes sag – også da hun havde skiftet arbejdsplads til Lejre Kommune, hvor hun har været direktør siden november 2015.

På stormødet havde advokaten blandt andet fortalt, at han og hans kontor altid foretog baggrundstjek af de medarbejdere, som behandlede miljøsager. Den omtalte tæppebombning gik på, at involverede landmænd igen og igen skulle kontakte sagsbehandlere – og eventuelt gå højere op i embedssystemet eller til det politiske niveau.

Hanne Stensen Christensens sag blev omfattende beskrevet af Magisterbladet kort efter dommen, som også blev omtalt på KTC’s hjemmeside.

Case 2: Søslag om vandløb

Bjarne Bringedal Svendsen kom i høj sø, da han skrev en faglig artikel om vandløb

I november 2015 skrev Bjarne Bringedal Svendsen, miljøchef i Køge Kommune, en artikel om vandløb på portalen Altinget, der dækker politik og den offentlige sektor. I artiklen satte Svendsen, der er medlem af KTC-faggruppen om natur og overfladevand, lup på ni udbredte myter om vandløb og gav KTC’s vurdering af, hvad der er fup og fakta.

Han skrev blandt andet, at den såkaldte grødeskæring – hvor bundplanter bliver skåret over og taget op af vandet – kun kortvarigt og med begrænset effekt kan øge vandgennemstrømningen på grund af genvækst som på en græsplæne og dermed mindske risikoen for oversvømmelser.

Især dén vurdering udløste reaktioner, og Bjarne Svendsen blev hårdt kritiseret i flere indlæg fra personer i Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer og i artikler fra fagmediet Effektivt Landbrug. Både KTC og Bjarne Svendsen blev flere gange beskyldt for at politisere.

- Jeg oplevede, at nogle af indlæggene gik personligt på mig og hele min integritet, men jeg fik også støtte fra forskellig side. Som embedsmænd ligger vi inde med viden, og den har vi pligt til at bringe i spil, fx i offentligheden og over for politikerne; vi udgør demokratiets motorrum. I kommunerne har vi den største viden på mange tekniske områder, siger Bjarne Bringedal Svendsen.

Den oprindelige artikel fra miljøchefen i Køge blev bragt i november 2015, og den til tider hårde debat bølgede frem og tilbage i mange måneder. Flere indlæg blev enten bragt eller refereret på KTC’s hjemmeside.

Log ind for at kommentere