Mere sund fornuft i håndtering af affald

Miljø er permanent på den politiske dagsorden. Havne spiller en central rolle for at indfri de politiske ambitioner om folkesundhed og et renere hav, når det handler om modtagelse af affald og bæredygtig skibsfart. Det kræver sunde investeringer og mere fornuft i, hvem der betaler for at rydde op i havnene.

Kort og godt, er havnes rolle i forhold til at skabe incitament til mere bæredygtig skibsfart dels økonomisk ved ”no special fee” for affald, dels ved at have faciliteter til nemt og effektivt at kunne aflevere affald i havnen samt sikre adgang til alternative brændstoffer. Fra havnens side bør de økonomiske incitamenter og afgifter, som havnen stilles overfor, derfor tænkes ”cirkulært” og ikke lineært som i dag.

Et område, der trænger til mere sund fornuft, er afgifter, der hæmmer miljøtiltag, og en anerkendelse af havnes rolle som havets skraldemænd

Havne tager også skraldet

Der er både regler for, at skibe skal aflevere deres affald, og at havne skal modtage det. Danske havne har faciliteter, hvor skibe frit kan levere deres affald. Det sker uden udgift for skibene.

Danske Havne forventer, at havne vil modtage større mængder affald på grund af politisk fokus. Det kræver en mere smidig håndtering og samarbejde mellem havn og myndigheder. Et område, der trænger til mere sund fornuft, er afgifter, der hæmmer miljøtiltag, og en anerkendelse af havnes rolle som havets skraldemænd.

Færre miljøsyndere

Havne modtager driftsaffald og lastrester fra skibe ved stort set hvert anløb. Skibe afleverer olie, spildevand og husholdningsaffald, men også farligt affald. ”No special fee”-systemet anvendes i danske havne og indebærer, at skibe har ret til at aflevere skibsgenereret affald uden en særskilt betaling, når der er tale om rimelige mængder affald, både med hensyn til skibets størrelse og dets normale fart.

Skibe skal sortere deres affald ud fra internationale regler, men de danske kommuner har andre systemer. Det betyder, at havnen får en ekstra omkostning, når det allerede sorterede affald skal sorteres om, så kommunen kan tage imod det. Effektiv ressourceudnyttelse bør også være at undgå spild af tid.

Fiskerihavne tager også imod det affald, fiskerne får i nettet. Det er en ekstraudgift for havnene, og den bliver ikke mindre af, at havnen skal betale affaldsafgift for det herreløse, opfiskede affald. Hvis havne og fiskere løfter en opgave med at fjerne affald, der ellers vil skylle i land på strandene, er det ikke rimeligt, at de oveni skal straffes med en afgift for at komme af med affaldet til forbrænding eller deponering.

Omkostninger til statsafgift udgør i øvrigt kun ca. ti pct. af de totale omkostninger til håndtering af landet affald. Havnene vil derfor fortsat have omkostninger til at håndtere og sortere affaldet, hvis statsafgiften bortfalder, hvilket havnene er helt indstillede på.

Østersølandene arbejder på regler for krav til aflevering af spildevand fra alle passagerskibe i Østersøen. Det lægger unægtelig pres på kloaksystemets evne til at pumpe spildevand fra færger og krydstogtskibe hurtigt hen til kommunens rensningsanlæg. Heri ligger en stor opgave for kommune og havn.

Foto: Jan Kofod Winther

Hvis havne og fiskere løfter en opgave med at fjerne affald, der ellers vil skylle i land på strandene, er det ikke rimeligt, at de oveni skal straffes med en afgift for at komme af med affaldet til forbrænding eller deponering.

Ren luft i havnebyder - svovl reduceret med 60 pct.

Nordsøen, Øresund og Østersøen er et særligt emissionsområde. Siden den 1. januar 2015 har der været krav til et maksimalt indhold på 0,1 pct. svovl i skibes brændstof. En rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet viser, at luftens indhold af svovl samlet set er reduceret med op mod 60 pct. siden årsskiftet.

Danske havne ligger dør om dør med byer. Renere luft samt en bedre folkesundhed og arbejdsmiljø er klart i havnes interesse. Men historisk lav oliepris betyder, at rederier ikke søger mod bæredygtige alternativer som el-drift (landstrøm), flydende naturgas (LNG) og røggasrensere (scrubber), der vasker svovl ud af udstødningen med vand. Skal skib, havn, stat eller kommune investere for at skabe markedet?

Investering med omhu

Vigtigst er, at når en havn investerer i nye faciliteter og ny infrastruktur, er der en fornuftig og bæredygtig forretningsplan for den enkelte investering, som forholder sig til det marked, som havnen agerer i.

Tag eksempelvis landstrøm. Forretningsmodellen skal tage højde for etablering af anlæg, drift og vedligehold, indkøb af el, statsafgifter på el og omformning af vekselstrøm (EU 50 Hz, USA 60 Hz).

Af usikkerheder er der først og fremmest efterspørgsel i form af antal anløb, finansieringen, investering på skib og i havn til omformning af vekselstrøm, forsyningsnet fra elværk til havn, pris på el og strafbetaling hvis den indkøbte strøm ikke bruges.

Nogle EU-lande har haft succes med at gøre landstrømmen afgiftsfri. I 2014 satte Danmark afgiften ned fra 83,3 øre/kWh til EU’s minimumssats på 0,4 øre/kWh. Afgiften er ikke fjernet, men rederiet kan søge om refusion. Danske Havne mener, at afgiften helt burde fjernes for at ligestille el med olie som ægte incitament til at skifte teknologi.

Økonomiske incitamenter og afgiftsregler bør tænkes ”cirkulært” frem for lineært, så de ikke hæmmer bæredygtig skibsfart. Med de rigtige rammer og samarbejde mellem myndigheder, redere og havne sikrer vi, at søtransport fortsat er fremtidens mest miljørigtige transportform. Og ikke mindst at vi holder havet rent.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Erhvervskonsulent

Bjarne Løf Henriksen

Danske H

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Mere sund fornuft i håndtering af affald

Havne tager også skraldet

Færre miljøsyndere

Ren luft i havnebyder - svovl reduceret med 60 pct.

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper