Når borgere indsamler data

Danmarks Miljøportal har over syv millioner artsfund i Naturdatabasen, men der findes mange flere indsamlede data i regi af frivillige organisationer og virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan de offentlige myndigheder skal prioritere at bruge ressourcer på at sammenstille data fra borgere og virksomheder i forhold til andre indsatsområder – herunder hvor stor værdi har data, der er indsamlet af borgere og virksomheder, og hvor kvalitetssikrede skal de være?

Miljøportalens databaser er autoritative inden for miljø- og naturområdet i Danmark. Datagrundlaget er opbygget gennem en effektiv miljø- og naturovervågning i mere end 40 år med den grundtese, at data skal være frit tilgængelige uden regionale forskelle. Den centrale databaseinfrastruktur gør Danmark unik. Den giver et godt afsæt for at bringe data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder, hvilket er til gavn for miljøet og naturen i Danmark.

Artsportal på vej

Den eksisterende Naturdatabase er opbygget, så den er målrettet overvågningsprogrammernes behov for inddatering af data. Den opgave løfter databasen godt, men der er udfordringer, når data skal bruges til andre formål. Kommunerne, regionerne og staten har derfor fundet finansiering til at starte på en gradvis oprydning i Naturdatabasen, så det bliver markant lettere at få adgang til data. Den omlægning betyder samtidig, at Naturdatabasen i højere grad bliver i stand til at rumme borgergenerede data og data fra virksomheder.

Eksempelvis er Naturstyrelsen i gang med et projekt om etablering af en Artsportal.

- Artsportalen skal styrke borgeres og interessenters engagement i arbejdet med at indberette arter. Det er intentionen over tid og ved at samarbejde på tværs af myndigheder, NGO’er, universiteter og med hjælp fra borgere at samle langt mere viden om arternes forekomst i Danmark. Hvis det lykkes, vil det skabe stor værdi til gavn for de frivillige organisationer, de offentlige myndigheder, borgere og ikke mindst naturen, siger Helle Pilsgaard, kontorchef i Naturstyrelsen.

Samtidig er Danmarks Miljøportal i dialog med en række andre aktører. Eksempelvis har energinet.dk og Rambøll indgået aftaler om at levere og indberette data uden ekstra omkostninger for Danmarks Miljøportal.

- Vi finder det naturligt, at miljødata skal være offentlig tilgængelige og dermed indberettes centralt. Derfor har vi i indgået en frivillig aftale med Danmarks Miljøportal, siger Thomas Andreasen Boldsen, energinet.dk.

Det har hidtil været en tese, at data fra virksomheder, NGO’er og borgere vil skabe værdi, men giver de værdi uden at være kvalitetssikrede? Hvor stor er værdien reelt i forhold til naturdata indsamlet af professionelle? Hvordan prioriteres ressourcer på at sammenstille data fra borgere og virksomheder set i forhold til andre indsatsområder? De aspekter skal undersøges nærmere.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Formand for den miljøfaglige følgegruppe for natur, Danmarks Miljøportal

Ann Ammitzbo

Favrskov Kommune

sekretariatsleder

Nils Høgsted

Danmarks Miljøportal

Faglige emner

Natur og overfladevand›Naturvejledning/Formidling

Natur og overfladevand›Søer og vandløb›Vandløb

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Når borgere indsamler data

Artsportal på vej

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper