Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 337393 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af AF Møller - P00... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
3. november 2016 - 10:50
Bosætning

Ny model kan forudse familiers valg af bopæl

Forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning har udviklet en model, der analyserer og kortlægger, hvad familier lægger vægt på, når de bosætter sig i et urbant område - herunder infrastruktur og kollektiv trafik. Nyttig viden i en enhver politisk beslutningsproces.

Ifølge den klassiske teori på området for byudvikling har huspriser, lokale lønninger og pendlingsafstande afgørende betydning for en husholdnings valg af bopæl. I de seneste årtier er forskere desuden begyndt at medregne faktorer som lokalt kulturliv, tilstedeværelsen af smukke gamle bygninger og monumenter, parker, natur, samt transportinfrastruktur, når en husholdning skal vælge bopæl.

En ny model

Med forskningsprojektet ”Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn” har forskerne fra Kraks Fond Byforskning, DTU og VU Amsterdam udviklet og anvendt en såkaldt ligevægtsresidential-sorting-model (efterspørgselsmodel), der kan analysere, hvad forskellige typer af husholdninger lægger vægt på, når de vælger, hvor de vil bosætte sig i et urbant område. En nyttig viden, som bør indgå i enhver politiske beslutningsproces om udvikling og planlægning af fremtidens byer.

 

En efterspørgselsmodel af denne type har ikke tidligere været estimeret på danske data. De analyser, der typisk er gennemført på danske forhold, er foretaget med udgangspunkt i en hedonisk prismodel, der forklarer prisen på en bolig i et område med bestemte karakteristika. Det giver begrænsede anvendelsesmuligheder, idet en hedonisk prismodel ikke kan bruges til at analysere eller forudsige, hvilke typer af husholdninger, der ønsker at bo hvor. Den nye efterspørgselsmodel kan beskrive og forudsige forskellige tiltags indflydelse på en husstands valg af boligkvarter, boligtype og bilejerskab. Kendskabet til netop de forhold er af stor betydning for, hvilke effekter forskellige byudviklingsprojekter får.

Vigtigste resultater

Resultaterne viser bl.a., at områder med relativt mange beboere med høj uddannelse og et stort antal fredede bygninger bliver vurderet som mere attraktive. Tilgængeligheden til arbejdspladser via kollektiv transport og adgang til metrostationer er vigtige parametre for husholdningerne uden bil. Resultaterne viser også, at mere velhavende husholdninger er mindre følsomme over for adgangen til kollektiv transport, når de ikke har bil. Relativt rigere er overaskende mere følsomme over for højere boligpriser, men værdisætter tilstedeværelsen af højtuddannede mere.  Kombinationen af et hus og en bil bliver også mere attraktiv, jo højere indkomst en husholdning har. Adgangen til kollektiv transport såvel som bilejerskab bliver mindre vigtigt med alderen, mens husholdninger med børn har stærkere præferencer for biler og huse.

Den vigtigste egenskab ved den nyudviklede efterspørgselsmodel er, at den kan analysere store politiske tiltag. Med modellen er det muligt at analysere, hvordan specifikke faktorer og ændringer i disse påvirker byudviklingen. Forskningsprojektet ”Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn” illustrerer modellens anvendelse ved at analysere, hvad der sker med bosætningen og bilejerskabet, når Københavns metro udvides med city-ringen i 2019. Modellen kan forudsige beboersammensætning i forskellige områder, ændringer i boligpriserne samt ændringer i bilejerskabet som følge af metroudvidelsen.

Metro-city-ringen reducerer bilejerskab

Modellen forudser, at antallet af bilejere vil blive reduceret med 2,3 pct. som følge af metro-udvidelsen. Det betyder, at nogle husstande vil opgive en bil, hvis de kan flytte til områder med forbedret metroadgang. Det er imidlertid værd at bemærke, at disse fald gælder for det samlede Storkøbenhavn. Der sker store ændringer i de enkelte områder, og reduktionerne i bilejerskabet er særligt store i områderne tæt ved udvidelsen. Der er også områder i Storkøbenhavn, hvor modellen forudser stigningen i bilejerskabet, fx i Hedehusene i Høje Taastrup Kommune og Ganløse og Slagslunde i Egedal Kommune. 

Metroudvidelsen forstærker opdeling

Et kvarters attraktivitet påvirkes af dets beboersammensætning. Beboersammensætningen bliver løbende påvirket af de til- og fraflytninger, som sker i kvarteret. Sociologien har påvist, at folk foretrækker at interagere med folk, der minder om dem selv. Det er også påvist i byøkonomi, hvor det er fundet som en væsentlig effekt i lokaliseringsvalg, at folk vil bo blandt nogle, som ligner dem selv. Storkøbenhavn afviger ikke fra teorien.

Modellen forudser, at boligpriserne vil stige i områderne tæt ved den nye metrolinje og dermed gøre disse områder mere attraktive, mens områder langt væk fra den nye metrolinje risikerer fald i huspriser og attraktivitet. Modellen forudser, at metroudvidelsen især vil tiltrække flere relativt rigere og højere uddannede husholdninger til områderne nær metroen.

Metroudvidelsen stiller alle bedre

Modellen forudsiger også, at de storkøbenhavnske husholdninger kan forvente at blive bedre stillet efter metroudvidelsen. Modellen kan nemlig bruges til at beregne velfærdseffekter af metroudvidelsen. I modellen er alene set på betydningen af den færdige metro-city-ring, og der er altså set bort fra anlægsomkostninger samt gener i anlægsfasen, ligesom formueeffekter ignoreres.

Den gennemsnitlige velfærdsgevinst for en husholdning er beregnet til lidt over 10.000 kr. pr. år. Betragter vi udelukkende de husholdninger, som bor i et af de områder, hvor den nye metroudvidelse løber igennem, bliver effekten dobbelt så stor. Således viser modellen, at metroudvidelsen stiller alle husholdninger i Storkøbenhavn bedre sammenlignet med den nuværende situation.

Et nyt redskab

Den nye model er et vigtigt redskab til at analysere de forskellige tiltag og den udvikling, politikere og byplanlæggere sætter i gang. Med forskningsprojektet har beslutningstagerne fået et nyt værktøj, der kan kortlægge og forudsige sammenhængen mellem byplanlægning og bosætningsmønstre lokalt.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Ismir Mulalic
Senior Fellow på Kraks Fond Byforskning og Lektor på DTU Management Engineering

Bragt i

Teknik & Miljø - November 2016

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - September 2024 LÆS ONLINE
  • Tilmeldingen til KTC ÅRSMØDE er nu åben
  • KTC Faggruppekonference 2025
  • KTC ÅRSMØDE 2024 - TILMELDINGEN ER ÅBEN
  • Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse - et studieeksempel
  • Skoler i Odense Kommune får fodgænger- og cykelzoner
  • Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme inviterer til konferencen UD PÅ TUR - en konference om rekreativ infrastruktur
  • Placering af transformerstationer indenfor bevaringsværdige lokalplan
  • Temadag om energifællesskaber i et kommunalt perspektiv
  • Nye værdikæder i partnerskaber

Faglige emner

Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Elisabeth Gadegaard Wolstr.. - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - P008786

Ballerup Kommune - 2754

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 · e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt