Odense beskytter grundvand med skov

Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration, og om 80 år skal ca. en fjerdedel af landets areal være dækket af skov. Odense Kommune gør sit for at bidrage til Det Nationale Skovprogram fra 2002 ved at igangsætte Danmarks største skovrejsning i nyere tid.

Det er ikke blot et spørgsmål om at plante nogle millioner træer, når en kommune vil etablere næsten 500 ha ny, bynær skov. Odense Kommune og dens samarbejdspartnere har forberedt kæmpeskoven siden 2001, og den nye Elmelund Skov er allerede vokset til 350 ha i Odenses sydlige udkant. Samarbejdspartnerne Odense Kommune, Naturstyrelsen og forsyningsselskabet VandCenter Syd indgik i 2001 den første aftale om at beskytte vigtige drikkevandsressourcer ved at etablere en bynær og rekreativ skov. Men grundvandsbeskyttelsen og skoven skal øges endnu mere, og derfor har de tre parter i efteråret indgået en ny aftale om yderligere 140 ha skov i det, der er Danmarks største skovrejsningsprojekt i nyere tid.

- Vi ville ikke være her i dag, hvis ikke det var for de dedikerede og engagerede medarbejdere hos både vores samarbejdspartnere og i kommunen, sagde by- og kulturrådmand Jane Jegind, da hun bød velkommen og formelt igangsatte projektet ved et arrangement for pressen.

Skov stopper menneskeskabt forurening

Ildsjæle, der brænder for skov og natur, for rent vand og en kommunal vilje til at tænke mere langsigtet end til næste valg. Det er dén treenighed, der skal til for at realisere et skovrejsningsprojekt af den størrelse, som tilfældet er i Odense.

Nye skove bidrager til CO2-reduktion, til øget biodiversitet og mulighed for spændende rekreative oplevelser i naturen. I Odense vejer beskyttelsen af grundvandet også særdeles tungt. Vand og skov er tænkt sammen, så skov forhindrer menneskabt forurening i at nå ned til grundvandet.

Allerede i 1853 byggede Odense Danmarks første vandværk. Samme år som den store koleraepidemi hærgede København. Sygdommen kom senere til andre byer, men Odense gik fri, bl.a. fordi odenseanerne fik rent vand.

- Grundvandet, der indvindes fra grundvandsmagasinerne under Elmelund Skov, leverer ca. en tredjedel af drikkevandet til Odense. Grundvandet indvindes på to forskellige kildepladser, Eksercermarken og Bolbro Kildeplads, der blev sat i drift i 2013, fortalte projektchef Troels Kjærgaard Bjerre fra VandCenter Syd, da de forsamlede pressefolk nåede én af de seks indvindingsboringer på Bolbro Kildeplads.

Historien om vandet skal fortælles

Historien forpligter. Og historien skal fortælles. Derfor er historien om Odenses vand og forbindelsen til skoven fastholdt på plancher til glæde for de skovvandrere, der går ad ’Vandvejen’ eller bruger andre af skovens mange muligheder.

Vandvejen følger vandledningen, da der ikke må plantes træer omkring ledningen. Derfor giver det god mening at placere hovedstien ovenpå ledningen, og at ledningens tracé er planlagt ud fra landskabet, så hovedfærdselsåren i skoven bugter sig forbi de kønne steder. Ledningen er således lidt længere, end den lige vej fra A til B. Men omvejen giver til gængæld skovvandrerne mulighed for både at nyde naturen og at blive klogere på vandets historie og på, hvordan det kommer fra skovens undergrund til hanerne i de odenseanske hjem.

De tilstedeværende journalister fik dog aldrig mulighed for at smage på rent grundvand, som det ellers var stillet i udsigt. Lige netop dén dag var der slukket for boringen.

- Det gør nu heller ikke noget. For grundvand smager meget af jern, og derfor er vandet i vores haner også iltet og behandlet, så noget jern og mangan er fjernet, fortalte Troels Kjærgaard Bjerre.

Skoven skal bruges

Anni Borup fra Naturstyrelsen påpegede, at skoven skal bruges, og derfor har borgere, foreninger og interesseorganisationer deltaget aktivt i det kreative planlægningsarbejde, som ad åre skal gøre Elmelund Skov til ét stort sammenhængende skovområde på 500 ha.

Anni Borup viste tegninger med stier med særlige temaer, en hjertesti lavet i samarbejde med Hjerteforeningen, stier til mountainbikere, ryttere, motionister, naturelskere eller andre, der bare holder af at færdes i en skov. Der er steder til picnic, grill og madpakkespisning, områder til orienteringsløb, til jagt, pladser til udsigt og leg og et indhegnet område til hundeluftning, hvor hundene kan løbe frit. Derudover velkomstområde, P-pladser, toiletter, shelters og hvilepladser med bænke.

Langsigtet planlægning

Borgernes og de lokale mediers aktive medvirken og engagement under tilblivelsesprocessen af skoven kan meget vel vise sig at bære frugt, når næste etape af projektet for alvor skal realiseres.

En del af den jord, hvor de næste 140 ha af Elmelund Skov skal stå, er landbrugsjord, og derfor afhænger projektet af, at lodsejere er villige til at sælge. Måske er viljen større, når det drejer sig om et projekt, som nyder positiv bevågenhed blandt borgere, interesseorganisationer og politikere.

Ingen ved endnu, om lodsejere vil afhænde deres jord til skov. Men forhandlingerne foregår i en positiv stemning, fortæller ’vandrørene’. Det er ikke muligt at ekspropriere til skovrejsning, så handler skal foregå til markedsprisen, og velvilje bliver derfor et nøgleord.

Læren af skovrejsningen i Odense Kommune er, at det ikke er nok at bevilge en sum penge til at erhverve jord og træer for. For at et projekt skal lykkes, må borgerne inddrages, så der kommer fokus på, hvordan de kan få glæde af den nye skov. Samarbejde skal der også til – og gerne med organisationer og mennesker, der brænder for sagen og kan se synergien.