Offentlige myndigheder skal vise risikovillighed

Grøn omstilling står højt på den politiske dagsorden. Staten og kommunerne ønsker at understøtte omstillingen gennem ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger og dermed medvirke til at skabe nye grønne arbejdspladser. Det udfordrer dog myndighedernes traditionelle forvaltningsmodel og myndighedsroller. Derfor er grøn omstilling også en forvaltningsmæssig omstilling.

Vi skal inden for de lovgivningsmæssige rammer kunne forstå og tilgodese borgeres og virksomheders behov, samtidig med at der fortsat skal være fokus på at beskytte miljøet og forvalte gældende regler

De offentlige forvaltninger har en central rolle, når der skal gennemføres tiltag, som fremmer grøn omstilling. Der skal gives tilladelser, godkendelser og dyrkes samarbejder, som er nødvendige for at understøtte omstillingen. Derfor er det en stor og vigtig opgave for de offentlige organisationer i staten, regionerne og kommunerne at se og udnytte de muligheder, der opstår, når man indbyder til at tænke nyt i et tæt samarbejde mellem forvaltning, borgere og virksomheder.

Vi har formuleret to centrale spørgsmål, som vil blive drøftet på konferencen Natur & Miljø 2015, hvor natur- og miljøforvaltere, planlæggere fra staten, regionerne og kommunerne, samt interesseorganisationer og andre interesserede mødes.

• Kan den offentlige forvaltning støtte grøn omstilling og hvordan gør den det?

• Hvordan kan der skabes synergi mellem den grønne omstilling og forvaltningen af naturen og miljøet?

Der er efter vores opfattelse ikke tvivl om, at myndighederne skal gå foran og vise risikovillighed for at fremme nye løsninger. Vi skal inden for de lovgivningsmæssige rammer kunne forstå og tilgodese borgeres og virksomheders behov, samtidig med at der fortsat skal være fokus på at beskytte miljøet og forvalte gældende regler. Men det udfordrer naturligvis politikere og offentlige organisationer at arbejde på denne måde frem for som traditionel myndighed. Vi diskuterer med hinanden på kontorerne, hvad der sker med myndigheden, når man ændrer de vante arbejdsgange og indbyder til dialog frem for at træffe en myndighedsafgørelse på traditionel vis.

Det udfordrer myndighedernes rolle også at skulle være en slags vejleder, der kan afdække muligheder, frem for alene at varetage en myndighedsopgave med et konkret svar på henvendelsen.

Spændende perspektiver

Set fra medarbejdernes synsvinkel er der spændende perspektiver, men også udfordringer i denne tilgang. Hvordan skal medarbejdere og ledere agere, når der skal arbejdes på tværs af de traditionelle fagområder og organisatoriske skel? Opstår der et habilitetsproblem? Hvad kommer det til at koste i en tid, mens der ikke kommer flere ressourcer? Kan ressourcer, der bruges på dialog og samarbejde føre til tilsvarende besparelser i færre klager og politikerhenvendelser og utilfredse borgere og virksomheder?

Det er masser af den slags dilemmaer, der bliver sat til debat på Natur & Miljø 2015.

Myndigheden udfordres af den opfattelse, at myndighedens opgaver og helhedstænkning, nyudvikling og dialog er modsætninger. Men er der en reel modsætning? Arbejder vi ikke alle frem mod et velfungerende samfund, hvor de forskellige interesser afvejes intelligent?

Der er ingen tvivl om, at ledere og medarbejdere er nødt til at kombinere deres faglighed med helhedstænkning. Det gælder i hvert eneste fagområde, fra vandmiljø, vådområder og Natura 2000-områder, over virksomhedsmiljø, til et behov for en helt ny planlægning af det åbne land. Derfor har alle chefer og medarbejdere, fra stat og styrelser, over regioner til kommunale myndigheder brug for at debattere ’Grøn omstilling og helhed i forvaltningen’ set som en udfordring til nytænkning og helhedstænkning.

Vi ser samarbejdet mellem KTC og EnviNa, KL, Danske Regioner, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, Dansk Byplanlaboratorium, DCE og Københavns som en åben mulighed for at udvikle forvaltningstænkningen og dermed være med til at fremme fx grøn omstilling.

Log ind for at kommentere