Artikel - Artikel 0

20. marts 2015 - 8:00

Fremtidsforsker Anne Skaare

PAS PÅ kompleksitetens sump!

Digitalisering er IKKE fjenden. Det er et meget vigtigt budskab, ifølge fremtidsforsker Anne Skare. Digitalisering skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Digitale ledere, skal derfor have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Risikoen for at drukne i ”kompleksitetens sump” er altid snublende nær - hvis ikke man passer meget på. Teknik & Miljø mødte den glødende engagerede fremtidsforsker til et øjenåbnende interview, der i den grad rusker op i cementrede forestillinger – med et kærligt ’nudge’ til teknik- og miljøfagfolkene.

- Selvkørende biler. Ja, det er faktisk et scenarie der vil ramme os – lige om lidt. Og tænk, hvor bliver alt da bare meget nemmere. Forestil dig, at du skal fra Silkeborg til København. Så programmere du bilen til at køre til Kongens Nytorv. Imens tager du dig en lur, ser TV eller arbejder på din PC. Det er da smart, ik? forklarer den veloplagte fremtidsforsker Anne Skare. Hun smiler og forlænger tanken:

-Når du så ankommer til Kongens Nytorv, hvad gør du så? Spørgsmålet hænger lidt i luften.

- Så, kører den vel hen og parkerer selv? svarer jeg, en smule desorienteret.

- Nej, den kører da taxi. Rundt og henter andre mennesker, der skal køres fra A til B. Det er lidt sjovt, for det svarer alle unge mennesker, instinktivt, når jeg spørger dem. De lidt ældre tænker først i at finde en parkeringsplads! Taxi-princippet åbner jo pludselig op for andre muligheder og perspektiver: Så er der ikke længere brug for parkeringspladser i indre by. Og forestil dig, at vi kan ’abonnere’ på en bilpark! Så kan du lige bestille en varebil, hvis du skal transportere et skrivebord, eller en lille minivan, hvis du skal sende ungerne til fodbold – og du kan blive hjemme og lave lasagne!

SÅDAN. Anne Skare, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, stormer ind i samtalen – som en tyfon, med fremtidsforestillinger, uden den mindste dystopiske efterklang. Hun er Ikke angst for kaste futuristiske metavisioner på bordet. Men samtidig er hun meget ydmyg over for sin opgave som fremtidsforsker.

– Folk siger, at det er svært at spå - især om fremtiden. Men det passer ikke. Det har aldrig været nemmere at forudse fremtidens vilkår. En gymnasieelev, en af vores medarbejdere havde med i en workshop for nyligt, fangede det spot on: “det bliver ikke svært at forudse fremtiden, men det bliver sværere at forudse fremtidens paradokser og dilemmaer”. Det er sguda godt set! Fremtidsforskning handler om at kunne visualisere en ny helhed. Et nyt og bedre billede af verden, der motiverer for konstruktivt samarbejde. I dag er der mange der tror, at den der skeptiske holdning, der signalerer “ja, jeg har forstået problemet, men jeg har ikke tid til at gøre noget ved det, for det er for komplekst” ikke koster noget. Det passer ikke. Den er både dyr og dum. Hvis vi skal løse verdens problemer i dag, så skal der en helt ny visionær tankegang til: en der ikke handler om at “overleve”, eller “holde hjulene i gang”. Men som i stedet tager udgangspunkt i at vi har alt, hvad vi skal bruge for bevidst at skabe de succeser vi gerne vil. I at sige “hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”. “Hvordan kan jeg skabe gensidig værdi?”. “Hvilke personer bliver vi til, hvis vi vælger at lave disse løsninger fremfor disse løsninger?”.

Fra ’leadership’ til ’followership’

Teknik & Miljø har sat Anne Skare i stævne, for at høre, hvad hun kan fortælle om fremtidens digitale ledelse. Hvad digitale ledere i kommunerne skal være opmærksomme på – og pejle mod - for at blive gode til at skabe ’followers’. En betegnelse Anne Skare bruger til at beskrive fremtidens ledere:

-Vi går fra det klassiske ’leadership’ til det nye ’followership’, hvor man kun kan blive leder, hvis der er nogen der følger efter en – ellers er man jo bare ude og gå en tur!.. Og her kommer vi så til et af de centrale paradigmer i den ’nye’, digitale tid, hvor udfordringen hos ledelsen ikke handler om ’mere’, men om ’BEDRE’. Førhen handlede det jo om at vinde, så de andre tabte, ligesom i matador. For at understøtte det, kommer digital ledelse til at handle om at få overblik og koordinere. At gøre tingene simple og overskuelige. Og i sidste ende kommer det til at handle om, hvilken positiv indflydelse vi har på andres menneskers liv.

Anne Skare Nielsen (født 1971 i Vejle) er fremtidsforskere, forfatter og partner i Future Navigator.

Hun er uddannet biolog og cand.scient.pol. Hun sidder i Unicef Danmarks præsidium, Kaospiloternes pædagogiske råd, advisory board for Dansk Rugby Union, TEDx Øresund og Folk & Forsvar. Endvidere er hun bestyrelsesmedlem i The Organic Company og Spinderihallerne. Hun har tidligere været medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriet IKT-forum.

I 2007 var Anne Skare Nielsen sammen med Preben Mejer og Martin Thorborg dommer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste ide”.

I en del år har hun vendt ord og begreber i DR’s populære radioprogram Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden. Hun har ligeledes indgået i vurderingspanelet for Kloge m2, der er et sponsorat under Realkredit Danmark.

Hun har skrevet adskillige artikler om fremtiden og bidraget til en lang række bøger og essays.

God digital ledelse – en velsiddende BH

Hvad bliver det vigtigste for de digitale ledere i fremtiden – hvad skal de bruge tid på at fortælle?

- Digitalisering er IKKE fjenden. Digitaliseringen skal hjælpe os til at blive bedre. Dygtigere. Skabe mere værdi og substans. Ledere, også digitale ledere, skal have grundig forståelse for deres egen faglighed og egne udfordringer. Dygtige digitale ledere ved, at man ALTID først skal forenkle og forsimple, før man begynder at digitalisere. God digital ledelse skal være som en god og velsiddende BH. Når man arbejder med IT er man intet andet end en god BH…

Anne Skare holder en lille pause og fortsætter: -Ja, det kan godt være der er nogle chefer ude i teknik- og miljøafdelingerne som synes det lyder lidt sært og måske lidt poppet: Det digitale skal løfte og bære indholdet. Støtte og forme. IT er ikke branchen man skal vælge, hvis man har behov for folkelig anerkendelse og ros. Vi tager for givet, at det virker og brokker os, hvis det ikke gør. Hvis IT-folket endelig får ros, så er det i formen “ej, tak gutter, der blev tingene da lige mindre bøvlede. Aaaah”. Den dag der kommer gratis trådløst internet i hele Danmark, med ordentligt blæs på, vil folks reaktion være “det var sguda også på tide”. Og det skal man ikke være ked af.

Kompleksitetens hængedynd

-I dag fylder IT meget på agendaen, men IT er bare meget mere spændende i back office. Der hvor man trækker i trådene, og kan opnå en uhyggelig vidtrækkende magt. Lederne skal derfor lære at lytte HØJERE. Lige nu er tiden til: ”Bare gør det mindre bøvlet”. Tænk i adgang til i stedet for at bygge noget, der allerede findes. Et bibliotek vil fx aldrig kunne slå Google i søgefunktionalitet. Så hvorfor ikke bruge alt, det der er gratis tilgængelig? På grund af sikkerhed, vil man sikkert svare. Men sikkerhed ligger ikke kun i ’kram’ længere. Den ligger meget mere i ’paskram’, dvs. i at kunne vælge de bedste byggeklodser og så få dem puslet sammen. I dag tror folk at teknologien gør det hele for os. Alt skal løses med en app, og så glemmer man den menneskelige faktor, fx at få adfærden med i sit ’paskram’. Vi risikerer derfor, specielt ude i kommunerne, at synke ned i ’kompleksitetens sump’, hvis ikke vi gør os nogle grundige overvejelser. Og det, der er egentlig bare skal til, er kortere vej mellem den person der skaber værdi, fx sygeplejersken, og den visionære – fx en virksomhed der udvikler nye, elektroniske dimser. Hele dette hængedynd, hvor alt skal ned og sumpe i lang tid, forhindrer rigtig meget innovation og udvikling. Og, ja, hængedyndet er også de tekniske afdelinger ude i kommunerne – og juristerne, som politikerne i kommunerne gerne vil have flere og flere af, NETOP fordi alt bliver så komplekst

Lange, sunde konfliktfyldte forhold

Hvad mener du, bliver afgørende for, at fremme udvikling og innovation? -Der er ikke er nogen mennesker, der vil få succes, ved at stå alene i fremtiden. Dedikerede fællesskaber bliver meget, meget vigtige.

Hvad er et dedikeret fællesskab?

-I et dedikeret fællesskab sætter folk pris på dig, som du er – og du skaber værdi gennem det menneske, du er. Det er også kendetegnet ved lange, SUNDE konfliktfyldte forhold til andre mennesker. Du udvikler dig jo ikke, hvis det hele er harmonisk og glat. Du har brug for modstand. Du har brug for at støde ind i ’idioter’, som du VED, inderst inde, har ret i deres kritik – og som derfor er hamrende irritierende. Specielt for ledere er det en vigtig kompetence at kunne opsøge irritation – for irritation er altid et budskab om, at man skal lave om på sin grundlæggende verdensopfattelse.

Men hvorfor er det så vigtigt at give slip på det gamle og det kendte? HVOR forandringsparate skal vi egentlig være? Hvor går grænsen for menneskelig fleksibilitet – før man mister sig selv?

- Jamen, hvis du ikke vil lære noget eller udvikle dig, så kan du lige så godt sætte dig hen i hjørne og holde op med at trække vejret... Nogle gange, når man møder mennesker, kan man godt tænke: ”Når du taler, så lyder det som om din hjerne kører på som Windows 98”. Der er slet ikke noget galt med Windows 98. Det var jo helt fint, tilbage i 1998, men der er sket rigtigt meget siden. Derfor er det vigtigt at opdatere sin ’hjerne software’, så den hele tiden passer til den aktuelle virkelighed - og til den ny virkelighed der er på vej.

Faggrænser er i dag under voldsomt pres. Det betyder at man – både som medarbejder og leder – er nødt til at give slip på eneretten til sit eget fagområde og i stedet tænke mere professionelt. Den næste digitaliseringsbølge kræver, at vi går fra professions-tænkning til professionalisme. Altså væk fra at tænke i titler og hårdt optrukne faggrænser – mod at tænke i helheder og dedikerede fælleskaber. Du kan også sige det sådan: enten reproducerer du det gamle og kæmper for det, der gav dig magten i går. Eller også giver du slip, og gør dig fortjent til at få magten i morgen.

High tech kræver high touch

Hvordan mener du, vi kan bringe ”touch” – det menneskelige - ind i high tech´en?

-Det er supervigtigt, at vi tænker over ”High Tech – High Touch”, som er en trend fra 1980´erne. Jo mere ”tech” verden bliver – des mere har vi brug for ”touch”, for berøring, for menneskelighed. Det er derfor vi skal spørge os selv – midt i processen – om vi ønsker at sidde i passagersædet på teknologien? Når vi får selvkørende biler, vil der ikke gå mange år, før det bliver forbudt at køre selv, fordi vi ikke har tilstrækkelig føling - touch - med at køre bil. Har vi lyst til at overlade styringen til teknologien, uden menneskelige relationer? Nej, selvfølgelig har vi ikke det. Vi skal kunne rumme kompleksiteten. Du skal slappe af i det og siger ”digitalisering er min ven”, det er allerførste skridt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny