Artikel - Artikel 0

20. juli 2017 - 8:00

Nyt inspirationskatalog

Servicetjek af kommunernes lokalplanlægning

KL og 11 kommuner har gennem det seneste år arbejdet med en række tiltag, der kan fremme kvaliteten og effektiviteten i den kommunale lokalplanlægning. Konklusionerne er samlet i et inspirationskatalog, som uddeles på KL’s Teknik og Miljø ´17 i Horsens d. 25 og 26. april.

KL har sat planloven til debat med det mål at sikre mere decentral indflydelse på planlægningen. Med de kommende lovændringer gives der bl.a. nye muligheder for lokalt at tilpasse høringsperioderne og optimere planprocessen. De nye redskaber er samtidig en mulighed for kommunerne til at give deres planpraksis et servicetjek.

Ny lovgivning giver nye muligheder

- I KL har vi gennem længere tid udfordret den måde, planloven regulerer de aktuelle planlægningsmæssige udfordringer, vi oplever i byudviklingen, i det åbne land, i forhold til udviklingen af kysterne mv. Dette kunne måske foranledige nogen til at tro, at vi i kommunerne slet ikke kan lide planloven. Det er dog meget langt fra sandheden. Planlægning og særligt lokalplanlægning er faktisk et af de allervigtigste redskaber, kommunerne har til at skabe gode rammer for vækst og udvikling, siger Marie Louise Madsen, kontorchef for KL’s kontor for Teknik og Miljø.

- For eksempel mener vi, at lokalplaner er et stærkt kommunalt styringsredskab, som vi gerne vil styrke og udvikle. Derfor er jeg også meget glad for, at vi nu sammen med 11 kommuner kan præsentere et katalog med 25 konkrete anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune kan optimere sine processer og skabe mere kvalitet i lokalplanlægningen. Der er fx forslag til, hvordan man anvender de nye muligheder, der kommer med forårets lovrevision, men kataloget giver også eksempler, som allerede er implementeret i kommunerne, fortsætter Marie Louise Madsen.
Hun mener, at selvom lokalplanlægning er en kompleks og vanskelig disciplin, er der helt klart ting, der sagtens kan gøres bedre i kommunerne.

- Blandt andet syntes jeg, vi må spørge os selv, om vi altid bruger lokalplanredskabet, hvor det er relevant, men uden at overbruge det? Er vi effektive nok i vores processer? Har vi nok fokus på de bestemmelser, der skaber værdi og på at skære det overflødige fra? Og får vi sikret det nødvendige ejerskab til planerne blandt borgerne? Med dette katalog vil vi gerne opfordre kommunerne til at kaste et kritisk blik på egne processer og arbejdsgange, samtidig med at vi giver konkret inspiration til, hvordan man (også) kan gribe tingene an, siger Marie Louise Madsen.

Jeg tror, at kommunerne er nødt til at kigge på den tid, der bruges på politisk behandling i lokalplansagerne og blive bedre til at bruge delegeringsmuligheden. Det må selvsagt ikke gå ud over den politiske forankring.

Effektivitet er kvalitet

Af kataloget fremgår det blandt andet, at der er et væsentligt effektiviseringspotentiale i at delegere beslutningskompetencen i lokalplanlægningen. I 2012 vedtog Folketinget en ændring af planloven, der gav kommunalbestyrelsen mulighed for at delegere lokalplanbeslutninger til udvalg eller forvaltning. Alligevel er hovedparten af alle lokalplaner igennem op til fire politiske behandlinger undervejs. Samlet set kan den politiske beslutningsproces udgøre op til tre til seks måneder af en lokalplanproces.

- Jeg tror, at kommunerne er nødt til at kigge på den tid, der bruges på politisk behandling i lokalplansagerne og blive bedre til at bruge delegeringsmuligheden. Det må selvsagt ikke gå ud over den politiske forankring. Men det handler om at finde den rette balance mellem politisk ejerskab og involvering og så det at kunne tilbyde vores investorer en effektiv og smidig lokalplanproces, siger Marie Louise Madsen.

Mariagerfjord, Kolding og Gribskov kommuner benytter sig allerede i dag af muligheden for at delegere. Metoderne er forskellige, men det handler om at identificere de planer, hvor der er politisk energi og interesse og adskille dem fra de planer, hvor der ikke er nogle umiddelbare politiske dilemmaer eller borgerindsigelser. Erfaringen fra de tre kommuner er, at der kan spares fra 1-2½ måned af en normal lokalplanproces, når delegeringsredskabet anvendes, og det er noget, der har stor betydning for en bygherre.

Høringsperioder

Kataloget behandler også de nye muligheder for at differentiere lokalplanens høringsperioder, som følger af den igangværende lovrevision. Lovgivningen lægger op til en høj grad af kommunalt skøn i vurderingen af, hvornår hvilke høringslængder er relevante. Derfor kan det være en god ide som kommune fx at etablere en fast og gennemsigtig administrationspraksis for, hvordan man ønsker at anvende de nye muligheder. Viborg Kommune har via et frikommuneforsøg allerede erfaring med, hvordan man kan differentiere mellem planerne og tilpasse høringsfristen efter tyngden i den enkelte lokalplan. Casen fra Viborg er uddybende beskrevet i kataloget.

- I KL er vi rigtig glade for denne nye mulighed for differentierede høringsfrister, fordi det giver kommunerne mulighed for yderligere effektivisering af lokalplanprocessen. Men vi er også glade, fordi vi har brug for en større fleksibilitet i lovgivningen, så vi kan allokere vores ressourcer til borgersamarbejdet i de planer, hvor der er stor offentlig interesse, siger Marie Louise Madsen.

Samarbejdet med bygherrer og borgere

Netop borgerinddragelse og planhøringer debatteres jævnligt i medierne, også i forbindelse med den aktuelle planlovsrevision. I kataloget anbefales det, at kommunerne laver ´intelligent´ borgerinddragelse, hvilket bl.a. indebærer, at man fra sag til sag overvejer, hvilken slags borgerinddragelse der er relevant og nødvendig for det konkrete projekt.

- Der er skrevet mange tykke bøger om forskellige måder at inddrage borgerne i planlægningen. Her giver vi ikke gode råd om, hvilken metode der er bedst, men vi slår til lyd for, at man som kommune træffer nogle bevidste valg i sin borgerinddragelse. Altså grundigt overvejer, hvilken slags inddragelse der er relevant hvornår og på hvilket tidspunkt i lokalplanprocessen. Især er det vigtigt, at vi tilstræber at spørge borgerne til råds, når der er reel indflydelse at få på kommunens planlægning. Og dét er langt fra altid i den allersidste fase i lokalplanlægningen, hvor de formelle høringskrav er placeret, siger Marie Louise Madsen. En anden helt central aktør i lokalplanprocessen er bygherrer og developere.

- Her ved vi, at en tidlig forventningsafstemning, respekt for hinandens interesser, en klar arbejdsdeling samt åbenhed om fremdrift er helt centrale forudsætninger for et godt samarbejde, siger Marie Louise Madsen.

I Odense Kommune indgår man fx en samarbejdsaftale mellem bygherre og kommunen, hvor det tydeligt fremgår, hvad planens formål er, hvad parterne hver især leverer, samt hvilken tids- og procesplan der lægges til grund. Modellen har særligt vist sig værdifuld, når kommunen skal samarbejde med mindre bygherrer, der kun sjældent er involverede i lokalplanprocesser.

Vi venter fortsat på byzonetilladelserne

- Nu har vi fremlagt vores bud på, hvor man som kommune kan kaste blikket hen, såfremt man ønsker at give sin lokalplanlægning et servicetjek. Jeg håber meget, at kommunerne tager bolden. På den korte bane ser vi i KL også meget frem til, at de sidste frikommuneforsøg med bl.a. byzonetilladelser, generelle dispensationer til lokalplaner samt mere smidig overførsel fra land- til byzone udbredes til samtlige kommuner, som det er besluttet af regeringens økonomiudvalg. Får vi dem ind i planloven, synes jeg, at kommunerne har fået væsentlig bedre forudsætninger for at levere en mere kvalitetsbaseret og effektiv lokalplanlægning, afslutter Marie Louise Madsen.

Der vedtages ca. 600-700 lokalplaner om året, hvilket er mere end en halvering siden 2006, hvor de økonomiske konjunkturer toppede. Der laves flest boliglokalplaner, som udgør omtrent 1/3 af alle planer. Lokalplaner til erhvervsformål er faldet med 15 pct. siden 2006, og lokalplaner til feriefritidsformål er faldet med over 30 pct. i samme periode. Til gengæld er der sket en stigning i lokalplaner til blandet bolig og erhverv, butiksformål samt tekniske formål som fx vindmøller, varmeværker og biogasanlæg.

Udviklingsprojektet ”Kvalitet og effektivitet i lokalplanlægningen” er udarbejdet i et samarbejde mellem 11 kommuner og KL.

Rapporten er udarbejdet af COWI. Kommunerne er: Odsherred, Køge, København, Randers, Viborg, Favrskov, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord Svendborg og Aarhus.

Læs mere om projektet samt download inspirationskataloget på www.kl.dk/bedrelokalplaner

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Centerchef

Berit Mathiesen - P000037

Ishøj kommune - 4045

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2017

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny