Smart City er endnu ikke opdaget af alle borgere

Kommunernes bestræbelser på at gøre byerne smartere er gået mange danskeres næse forbi, viser en ny måling. Det skyldes, at mange projekter stadig er i den spæde start. Og at vi skal lære at gentænke begrebet by, mener forskningschef.

Trods fast plads på mange kommunebudgetter og initiativer som gratis wifi
og intelligente skraldespande har over halvdelen af befolkningen endnu ikke lagt mærke til den digitale revolution kaldet ”Smart City”. En måling, som Megafon har foretaget for energiselskabet NRGi, viser, at 64 pct. af danskerne ikke har bemærket de smarte løsninger i bybilledet, der skal gøre livet lettere som borger.

- Overordnet set befinder vi os stadig i den spæde del af udviklingsfasen, hvor det endnu kan være svært for danskerne at opleve den fulde effekt i byerne, siger Søren Sørensen, adm. dir. i NRGi.

Langt de fleste af initiativer er desuden sat i søen inden for afgrænsede områder, hvor man endnu ikke kender virkningen på lang sigt, lyder det fra Mirko Presser, forskningschef på Alexandra Instituttet.

- Der er rigtig mange initiativer i gang, hvor forskellige interesseorganisationer og eksperter er ved at udbrede forståelsen for ”Smart City” blandt borgere, politikere og erhvervsliv, så danskerne skal nok mærke mere til omstillingen i fremtiden. Men lige nu er vi stadig et stykke fra visionen og fra at få løsningerne i mål, siger han.

Ifølge Mirko Presser er den intelligente by mere end bare intelligent affaldshåndtering og gadebelysning, der slukker selv. Det handler om at blive en del af et større økosystem, hvor datamængder og informationsflow er med til at skabe jobs, skære i CO2-udledningen og ikke mindst lægge beslutningskraften over til den enkelte borger.

Det betyder, at vi skal gentænke vores forståelse af begrebet by.

- Byer skal forstå, hvad det betyder at fungere i det 21-århundrede. Væksten i samfundet er ikke længere baseret på fysiske varer. Nogle af de hurtigstvoksende virksomheder er baseret på digitale ydelser, siger han. Han nævner Uber som eksempel.

- Det er lidt den samme udfordring byerne står overfor. De skal se på, hvordan de kan tilbyde services uden faktisk at levere den fysiske infrastruktur. Det handler meget om en ledelsesmæssig forandring, siger Mirko Presser.

SÅ LANGT FREMME ER DANSKE BYER, DER SATSER PÅ INTELLIGENT BYUDVIKLING

AARHUS:

Gratis internet, RFID-chips i cyklerne og brugerinvolvering i bydelene er nogle af eksemplerne på, hvordan Smart Aarhus er i gang med intelligent byudvikling. Byen er med i EU-projektet “Organicity”, der sammen med London og Santander sætter mennesker i centrum for udviklingen af fremtidens byer. Her er borgerinddragelse lige så vigtig som teknologiske løsninger. Der er afsat 1,8 mio. euro til borgerdrevne eksperimenter. Aarhus har også etableret en Open Data Aarhus, der giver borgerne mulighed for at udforske data og udvikle services.

SØNDERBORG:

Fik i efteråret 50 mio. kr. fra EU til grøn omstilling. I samarbejde med Aalborg Universitet, boligforeninger samt virksomheder skal Sønderborg Forsyning afprøve smarte løsninger, der kan reducere energiforbruget og dermed CO2-udledningen fra boligmassen og transport.

AALBORG:

Byen har flere projekter i gang, herunder et Open Data Lab, hvor man tænker store datamængder ind i nye anvendelser for at skabe vækst og udvikling. Desuden vil man i højere grad understøtte digital infrastruktur til borgere og virksomheder. Projektet “Den grønne Aalborgenser” skal understøtte grøn adfærd gennem rådgivning til bolig- og grundejerforeninger om bl.a. sortering af affald.

KØBENHAVN:

København vandt i 2014 World Smart City Award for planen Copenhagen Connecting, der går ud på at bruge big data fra telefoner og sensorer til at mindske trafikbelastningen og reducere forurening. Byen vil være CO2-neutral i 2025 og spare op mod én milliard kroner årligt i varme og elektricitet. Fx ved at satse på grøn transport og genanvendelse af energi i det nye Nordhavns-distrikt. Via dataportalen www.data.kk.dk.dk er tusindvis af dataset tilgængelige, fx kort over parkering, offentlige toiletter og simulering af trafikken. I samarbejde med japanske Hitachi har kommunen etableret en dataplatform, der skal hjælpe med at gøre det muligt for bl.a. virksomheder at udvikle smarte løsninger og mobilapps, der kan øge bæredygtighed og livskvalitet.

ALBERTSLUND:

Kommunen har etableret wifi i bycentret, skabt en digital infrastruktur med sensorer, der dækker hele kommunen og udskiftet gadebelysningen med intelligente gadelamper. Sidstnævnte sker i samarbejde med DTU og er blevet Europas største laboratorium for gadebelysning.

VEJLE:

Vejle er medlem af netværket “100 Resilient Cities”, der er finansieret af The Rockefeller Foundation og handler om at gøre byer mere modstandsdygtige. Altså, hvor gode er borgere, institutioner og erhvervsliv til at tilpasse sig trusler som oversvømmelser, vandmangel eller arbejdsløshed. Vejle deltog i konkurrence om at blive en af de 100 byer og vandt og har netop lanceret sin robusthedsstrategi.

ODENSE:

Odense er på vej ind i en stor byomdannelse med anlæggelse af ny letbane, og derfor handler strategien om at tænke smart city ind i nye bygninger og infrastruktur. Indsatsen koncentreres især om data, forsyning og mobilitet. Det
betyder fx, at skraldespande kalder på tømning, når de er fyldt, og lyskryds selv måler trafikken og indstiller grøn-tiden efter trafikflowet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Anders Rasmussen

NRGI

Sebastian Cappelen

Alexandra Institut

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Smart City er endnu ikke opdaget af alle borgere

SÅ LANGT FREMME ER DANSKE BYER, DER SATSER PÅ INTELLIGENT BYUDVIKLING

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper