Varmeplaners juridiske betydning

Den kommunale varmeplanlægning har eksisteret lige så længe, som Danmark har haft en energipolitik. De senere år er der stillet spørgsmålstegn ved varmeplanens retlige status i kommunernes energipolitiske planlægning: Er varmeplanen blevet overflødig?

Det påhviler kommunalbestyrelsen som planmyndighed på varmeområdet
at varetage kommunens overordnede varmeplanlægning. Kommunen er forpligtet til at planlægge, men kan frit vælge i hvilken form planlægningen skal ske. Kommunen er dog under alle omstændigheder forpligtet til at inddrage forsyningsselskaber og andre berørte parter i varmeplanlægningen.

Uanset i hvilken form og under hvilken betegnelse den overordnede plan udføres (fx varmeplan, varmestrategi m.v.), er sådanne planer eller strategier ikke juridisk bindende, hverken for kommunen, borgere, forsyningsselskaber eller virksomheder. Det betyder bl.a., at der ikke kan stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal realisere eller håndhæve kommunens varmeplan. Varmeplanen har dermed i høj grad karakter af en hensigtserklæring eller et politisk styringsredskab, der angiver de overordnede rammer for kommunens varmeplanlægning.

JURIDISK RELEVANS

Selvom varmeplanen ikke er juridisk bindende, er varmeplanen ikke uden juridisk relevans. Varmeplanen er et styringsredskab, som skal indgå i kommunens stillingtagen til konkrete varmeprojekter. Kommunalbestyrelsen kan, efter en konkret vurdering af fordele og ulemper ved et varmeprojekt, meddele afslag på projektgodkendelse med henvisning til, at projektet er i strid med kommunens varmeplan. Kommunen er tilsvarende berettiget
til at udsætte behandlingen af et projektforslag med henblik på at udarbejde en samlet varmeplan for kommunen.

Selvom varmeplanen ikke er juridisk bindende, er varmeplanen ikke uden juridisk relevans. Varmeplanen er et styringsredskab, som skal indgå i kommunens stillingtagen til konkrete varmeprojekter.

ET STYRINGSINSTRUMENT

Varmeplanen kan være et værdifuldt politisk styringsredskab for kommunen. En kommunal varmeplan kan give kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning
overblik over bl.a. varmebehov, varmeforsyningsmetoder, brændselsvalg, forsyningsområder, distribution, lokalisering af særligt varmeforbrugende og varmeproducerende virksomheder og potentielt samarbejde mellem flere byer i kommunen og/eller andre kommuner. Kommunalbestyrelsens behandling af varmeplanen sikrer en politisk diskussion om bl.a. kommunens valgmuligheder for bæredygtig omstilling. Med varmeplanen har kommunen et redskab til løbende at analysere og afstemme de større investeringer, der skal foretages i net og produktion.

STATUS PÅ VARMEPLANER

Det er langt fra alle kommuner, der har en varmeplan. Den seneste undersøgelse fra 2006, foretaget af Syddansk Universitet, viste, at ud af 162 adspurgte kommuner havde 57 udarbejdet en varmeplan. De senere års udvikling peger dog i retning af, at flere – især større – kommuner vælger at udarbejde en overordnet varmeplan som et politisk styringsinstrument. Med varmeplanen har kommunen et politisk styringsinstrument, som kan skabe sammenhæng og udnytte potentialet i kommunens varmeforsyning.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Advokat

Agnete Nordentoft

Bech-Bruun

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2016

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Varmeplaners juridiske betydning

JURIDISK RELEVANS

ET STYRINGSINSTRUMENT

STATUS PÅ VARMEPLANER

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper