Artikel - Artikel 0

20. marts 2015 - 8:00

Smart City

Vores mål er bedre livskvalitet

Københavns Kommune sætter livskvalitet i centrum for sit Smart City-arbejde. De teknologiske og digitale initiativer skal alle munde ud i konkrete forbedringer for borgere og virksomheder.

Definitioner er et spørgsmål om temperament, men pointen med at definere Smart City er at afgrænse, hvad der er indenfor og udenfor skiven. Ellers er der risiko for, at alt bliver Smart City, og hvis hele kommunens virke kan samles under begrebet, bliver det jo både praktisk og organisationsmæssigt uinteressant. Så hvad er det nye?

Til at starte med var Smart City et enkelt koncept, med fokus på at drive byen effektivt og reducere CO2-aftrykket ved hjælp af digitalisering og renere teknologi.

Den definition blev for spinkel, og tendensen gik i retning af en bredere definition med udgangspunkt i Boyd Cohens Smart City begreb, der er væsentlig mere vidtrækkende. Samtidig er Smart City blevet et populært begreb, som mange gerne vil ses som en del af. Det skaber et ekstra pres for en udvidet definition.

Nu er der ved at tegne sig et fælles billede med tre karakteristika, der alle skal være til stede, for at man kan kalde en aktivitet for Smart City:

1.Det handler om at bruge digital teknologi,

2.til at skabe tværgående løsninger,

3.til gavn for borgere og virksomheder.

Den forståelse hviler stadig på de grundlæggende tanker om udvikling af en mere effektiv drift med mindre CO2- aftryk. I mange definitioner er der også fokus på, at løsningerne skal indeholde en forbedret borgerinddragelse og dialog. Og at skabe løsninger nedefra i øjenhøjde med brugerne, fx hvor det er borgerne, der leverer indholdet som Wikipedia eller Open Street Map.

Til gavn for borgere og virksomheder

Kernen i definitionen er det sidste punkt: Det handler om at Smart City skal være til gavn for borgere og virksomheder. Det smarte eller teknologien er ikke målet i sig selv. I Københavns Kommune arbejder vi på at sætte livskvalitet i centrum for vores Smart City arbejde. Netop for at signalere, at de tekniske discipliner skal munde ud i konkrete produkter og forbedringer, som gør en forskel for borgerne og virksomhederne.

Det er klart, at der under motorhjelmen er en række aktiviteter, der handler mere om teknik, fx om at få standarder for kommunikationen og at få elektroniske målere og andre dimser til at snakke sammen, men det er som nævnt mere et middel til at nå målet, end målet i sig selv.

Det fine ved at definere arbejdet med udgangspunkt i livskvalitet er, at det giver retning og skarphed til at vurdere, om et initiativ hører med eller ej.

Tværgående løsninger

Tanken om tværgående løsninger skal forstås bogstaveligt. Fokus er dels at tænke løsninger på tværs af forretningsområder, dels at tænke på tværs af teknologi. Eksempelvis bør data fra trafikmålinger kunne genbruges og spille sammen med data om belysning, trængsel, forurening, skybrud etc. for at give et dækkende billede af situationen. Gerne koblet med data fra sociale medier - hvad tales der om lige nu? FN har vist eksempler på, at data fra Twitter kan vise reelle udviklinger, fx i fødevarepriser og arbejdsløshed. Måske kan vi også lære noget om, hvad borgerne synes om byen?

Løsninger tænkes på tværs, fx ved at samle data på én server i stedet for flere, genbruge kabler og routere til at håndtere flere løsninger samtidig, så udviklingsmidlerne kan anvendes der, hvor de virkelig gør en forskel.

Samtidig kan der være et økonomisk incitament i at se løsninger på tværs, da ikke alle investeringer betaler sig selv. Men hvis flere behov dækkes på tværs af forretningsområder, kan business casen se helt anderledes ud.

Et andet element er at tænke på tværs af administrationer, idet mange problemer er uberørte af administrative grænser. Trafikken forsvinder jo ikke ved bygrænsen, og ved et skybrud bevæger vandet sig efter højdekurver og ikke efter postnumre. Så også her ligger en ide om at tænke på tværs og løse fælles behov.

Privacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. I Københavns Kommune er det politiske signal helt enstemmig; at det skal være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden bliver registreret.

Digital teknologi

For at kunne tale om Smart City er det et krav, at løsninger indeholder digitale systemer. Derudover skal der også være en vis slagvægt i forhold til at drive byen mere effektivt. Dvs. at mere basale ændringer, fx at nye digitale blanketter ikke er Smart City, selvom det er en fornuftig løsning, isoleret set.

Tanken er, at åbne data ses som en mulighed for at få helt nye løsninger og problemer defineret og løst. Det sker ved at lægge data ud til offentligheden og til private virksomheder, der på den baggrund kan skabe nye løsninger, men også skabe en fornyet baggrund for dialog og borgerinddragelse.

Endelig er der en særskilt pointe i at bruge historiske data og statistik til at foregribe en udvikling eller lave prognoser for, hvordan udviklingen vil være.

Privacy – privatlivets fred

Privacy er ikke en del af definitionen, men har fået meget opmærksomhed. I Københavns Kommune er det politiske signal helt unisont, at det skal være muligt at bevæge sig rundt, uden at ens færden bliver registreret. Det forhold bør alle, der arbejder med Smart City tage stilling til og vurdere, selvom persondataloven er overholdt. Videre vil det være klogt at sørge for, at der er generel åbenhed om, hvad der opsamles, hvordan det behandles, hvor det lagres, etc. På den måde kan man også her have en reel dialog med borgerne om, hvad der foregår på et fælles oplyst grundlag. Muligvis skal der også være en politisk dialog om, hvad der opsamles, så der er fælles grund og forståelse.

I København etablerer vi nu et rådgivende udvalg, som skal hjælpe os med at have fokus på privacy i vores Smart City arbejde.

Styring og forankring af arbejdet

I Københavns Kommune har vi forsøgt at skabe en struktur, hvor der er sikret opbakning fra hele forvaltningen gennem et fælles projektråd af direktører. Samtidig tilstræber vi en tæt politisk kobling, så vi løbende fortæller om og afprøver, om vi er det rette sted.

Vi har senest etableret Copenhagen Solutions Lab som en innovativ indgang til kommunen for parter, der gerne vil noget med Smart City og data. Det skal være et mødested og sikre koblingen til det forvaltningsmæssige bagland samt koordinere arbejdet med Smart City i København.

Det helt afgørende er at få skabt nogle løsninger og et fundament, som giver mening lokalt for borgerne, virksomhederne og politikerne, dvs. løser nogle af de udfordringer, som er i fokus.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Winn Nielsen

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny