Vi skal genindføre fælles ansvar

Der god grund til at starte en proces, hvor vi genopdager det delte ansvar. Det er vejen frem til en grøn omstilling og mere engagerede og aktive borgere, mener Samsø Energiakademis direktør, Søren Hermansen.

Forvaltningen som institution er demokratiets forlængede arm, der praktisk udfører de fælles opgaver, et samfund tidligere selv på et meget lokalt plan havde ansvar for. Med indførelse af en kommunestruktur har vi også indført et bureaukratisk system med ansvar for fællesskabsaktiviteter.

Det er bekvemt og i demokratiets navn et godt projekt. Men hvad med det folkelige engagement? Er vi med på det delte ansvar? Er vi med på, at vi stadig er ansvarlige for de ting, vi gør, og de effekter vi har på det miljø, vi bor i og har indflydelse på? Eller er vi så spolerede, at vi ikke længere tænker på, at ”nogen” rydder op efter os, ”nogen” tager hånd om spildevand, affald, snerydning, veje, gadelys, hjemmepleje, offentlig transport, vand og klimatilpasning?

Vi brokker os

Vi brokker os gerne over mangler i denne fællesskabspulje. Dårlig offentlig transport, (vi tager hellere bilen), bøvl med affaldshåndtering /kildesortering (det bliver alligevel blandet sammen), rygning (skodder)og tyggegummi overalt i det offentlige rum (det er vores ret).

Når det til gengæld gælder sager, der er meget nær os selv, er det helt anderledes og vigtigt. Vi forholder os til de ting, vi er mest glade for, og mindst til det der har karakter af pligt. Det er

der egentlig ikke noget galt i, men det gør noget ved helheden og måden, vi ser vores samfund på.

Hvis vi skal lave en grøn omstilling, og vi samtidig vil engagere borgerne i en mere aktiv rolle, er der god grund til at starte en proces, hvor vi ser på det delte ansvar.

Protester trods gennemsigtighed

Når en offentlig institution som for eksempel en kommune laver en plan der vedrører borgerne, er der et regelsæt, der træder i kraft. Der laves et første projektforslag, der sendes i høring. Folk reagerer, måske. Derefter tiltrædes planen i kommunalbestyrelsen, og der kommer nogle protester. Men stadig ikke megen respons. Når planen til sidst annonceres som vedtaget og til snarlig udførelse, starter problemerne. Protester dukker op - sure borgere, der lige har opdaget, at ”nogen” vil ændre på verden lige uden for ens gadedør.

Derved opstår der et klar skel mellem den gode løsning set fra administrationens side og den gode løsning set fra borgerens side. Der er ikke nødvendigvis konsensus mellem de to sider, selv om vi snakker om et åbent demokratisk system med gennemsigtighed og borgerinddragelse. Også det er blevet systemisk og ikke personligt.

Folkeligt skal alt nu være

Der er brug for en decentralisering og en personificering af dilemmaerne. Den gode hensigt skal veksles til den gode proces og det personlige ansvar. Det går ikke længere at skyde på politikere og ”dovne vejmænd” (offentligt ansatte).

Vil man ændre NIMBY (not in my backyard) til IMBY, så skal der ansvar og lokal betydning til.

”Folkeligt skal alt nu være” er en god sanglinje, som også indikerer, at der er mening bag. Vi vil ikke holdes for nar i skue-demokratiske øvelser, men have medansvar for den næste svære skolelukning eller nødvendige grønne forandring i vores lokale samfund.

Vi skal genindlære ansvar og beslutningsdygtighed.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Søren Hermansen

Samsø Energiakademi

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi skal genindføre fælles ansvar

Vi brokker os

Protester trods gennemsigtighed

Folkeligt skal alt nu være

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper