Artikel - Artikel 0

20. oktober 2016 - 9:00

Byudvikling

Ny guide ruster lokalbyer til fremtiden

I krydsfeltet mellem de små landsbyer og større provinsbyer findes en bytype, som er gledet under radaren: Lokalbyen. Ny guide inspirerer til genfortolkning af lokalbyen, så den også i fremtiden er levedygtig og attraktiv.

Landets over 700 lokalbyer med mellem 500 og 5.000 indbyggere har historisk været centrum for liv og handel i landdistrikterne. I dag er det her 20 pct. af danskerne bor, og lokalbyerne er stadig en vigtig drivkraft lokalt. Men bytypen kæmper også med udfordringer på flere fronter: Mens landsbyerne i det store billede oplever affolkning, og befolkningen rykker sammen omkring de store byer, er begge tendenser til stede på én gang i lokalbyerne – folk flytter fra landet mod lokalbyen, og andre fravælger den til fordel for de større byer.

Lokalbyerne står altså midt i en omstillingsproces, hvor deres funktionelle og betydningsmæssige berettigelse har ændret sig, og hvor byernes selvopfattelse og identitet som et lokalt centrum ikke længere er så tydelig. Hvordan håndteres det, og hvad skal lokalbyen i fremtiden?

Stort behov for omstilling

Hvor lokalbyen tidligere var kendetegnet af en karakteristisk struktur med hovedgaden og stationen som det funktionelle og identitetsmæssige centrum, mister det historiske centrum i dag kraft i forhold til byens identitet. Det er ofte bystrukturer med stor historisk værdi, der nu tømmes for funktioner. Tendensen i lokalbyen er, at hverdagslivet nu foregår omkring boligen og det liv, der opstår omkring skolen, hallen og fritidsområder, som udgør byens nye centre. Lokalbyen udfordres dermed både udefra og indefra: Udefra af den regionale konkurrence mellem byer, hvor beliggenhed i enten et vækst- eller yderområde kan være afgørende. Og indefra af ændringer af byfunktioner, der skifter fra det historiske centrum til periferien.

Det er ikke en afvikling af lokalbyen, der foregår i øjeblikket, men en omstrukturering med både muligheder og udfordringer. Lokalbyerne er langt fra en ensartet masse, og byerne står over for forskelligartede udfordringer, der kalder på forskellige måder at omstille på. Hver lokalby har særlige fysiske, sociale og identitetsmæssige potentialer, der hver kan være nøglen til omstilling.

Hver lokalby har særlige fysiske, sociale og identitetsmæssige potentialer, der hver kan være nøglen til omstilling.

Tre internationale eksempler på omstilling

Når selve lokalbyens bystruktur ændres, er der behov for aktivt at fremme en fysisk omstilling. Et eksempel på det finder vi i lokalbyen Ringebu i Norge på 1.350 indbyggere, hvor tilgangen viser, at lokalbyens urbane kvaliteter kan fastholdes gennem planlægning. Bystrukturen har ligget fast siden etableringen af jernbanen i 1899, hvor landsbyboerne ønskede sig en ”bymæssig bebyggelse”, og der arbejdes fortsat efter disse kvaliteter.

I 1995 blev den centrale Jernbanegata omlagt til gågade, og i 2008 blev gågaden fornyet, så den nu fremstår af høj kvalitet med respekt for gågadens eksisterende træhuse, hvor specialbutikker, faste markeder og festivaler lokker oplandet til. Som følge af udviklingen er der siden 2008 sket en 30 pct. stigning i detailhandlen pr. indbygger. Tilgangen i Ringebu har sikret en fast bystruktur med bymidten som et bo- og arbejdssted, der tiltrækker både handlende og besøgende.

Borgere får hollandsk lokalby til at blomstre

Det sociale fællesskab i lokalbyen kan også være en stærk driver for en langsigtet, positiv og forankret omstillingsproces. Et eksempel på den tilgang ses i lokalbyen Klosterbuuren i Holland på 700 indbyggere, hvor et borgerinitiativ har banet vejen for et sundere lokalmiljø med højere livskvalitet.

Byen var, ligesom resten af kommunen, præget af gradvis affolkning, men et borgerinitiativ ved navn SintJan Kloosterburen har taget udfordringen op. Initiativet opstod i en gruppe af forældre til børn med udviklingsforstyrrelser, der i 2003 tog initiativ til i fællesskab at finde nye løsninger på bolig og pleje til deres børn. Siden er projektet blevet til hele byens, hvor målet er at skabe livskvalitet for alle byens borgere ved hjælp af en integreret plan for sundhed, jobskabelse, kulturliv og økologi. Tilgangen i Kloosterburen viser, hvordan borgerinitiativer kan skabe nye samarbejdsformer og idéer, så livskvaliteten i landsbyen igen kan blomstre.

Smelteværk bliver til isklatrecenter

Selve lokalbyens identitet kan nytænkes med det formål at opnå en fælles vision og målsætning for udvikling. Et eksempel på, at det kan betale sig at satse på det overraskende, finder vi i lokalbyen Kinlochleven i Skotland på 1.000 indbyggere. Her er et tidligere smelteværk blev til et succesfuldt isklatrecenter, der har skabt en ny identitet og destination i byen.

Med smelteværkets lukning i 1996 fulgte tabet af beboere, virksomheder og handelsliv, hvormed fremtiden så usikker ud for byen. I dag er byen blevet verdenskendt for noget andet: The Ice Factor. Et klatrecenter placeret i de funktionstømte bygninger med verdens største indendørs isklatrevæg. Visionen var at gøre ekstremsport tilgængeligt og sjovt, og med centrets 130.000 årlige besøgende og markante betydning for den lokale økonomi har The Ice Factor vundet op til flere priser inden for både turisme og miljø.

Tilgangen i Kinlochleven viser, at funktionstømte bygninger kan tilbyde rammer til funktioner, der skaber en overraskende attraktion og ny identitet i lokalbyen.

Eksemplerne viser, hvordan en omstilling kan tage udgangspunkt i lokalbyens potentialer, og hvordan tilgangen afhænger af lokale vilkår og ressourcer.

Eksemplerne viser, hvordan en omstilling kan tage udgangspunkt i lokalbyens potentialer, og hvordan tilgangen afhænger af lokale vilkår og ressourcer. Den nødvendige omstilling af lokalbyen kan altså have mange former, anledningen kan være forskellig, og initiativet kan komme både oppefra og nedefra. Men målet er det samme for over 700 byer: At omstille og udvikle lokalbyen, så den også i fremtiden er attraktiv for over en million danskere.

Læs mere:

Guiden ’Omstilling af lokalbyen’ samler viden om lokalbyens situation, udfordringer og muligheder og giver gennem 12 eksempler international inspiration til dens fornyelse. Guiden er udviklet i samarbejde med Esbjerg, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Skive og Vejle kommuner, og udgivet med støtte fra Landdistriktspuljen under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Ringebu skal være en by med urbane kvaliteter; et sted hvor folk har lyst til at bo og arbejde, og hvor butikscentrene ikke trækker kraften ud af byen. Foto: Ringebu Kommune.

Projektet i Kloosterburen, der stadig er i sin vorden, er blevet udnævnt som et af de ti bedste projekter imod affolkning i Hollands provinser. Foto: Sintjan Kloosterburen.

The Ice Factor i Kinlochleven med en 15 meter høj indendørs klatrevæg, har siden åbningen i 2003 tilføjet udendørs aktiviteter, hvor man bl.a. kan komme på guidede ture og kurser i de omkringliggende bjerge. Foto: The Ice Factor.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

seniorrådgiver

Esben Dannemand Frost

BARK Rådgivning A/S

Bragt i

Teknik & Miljø - November 2015

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny