Midlertidig anvendelse af grønne områder

Den nye planlov er trådt i kraft og indeholder noget, som mange kommuner længe har savnet, nemlig en adgang til at meddele dispensation til midlertidig anvendelse af ubebyggede arealer, selvom det strider mod den anvendelse, der er lokalplanlagt for.

Bestemmelsen, der findes i planlovens § 19, stk. 1, omfatter også ubebyggede arealer i form af grønne områder og fælles friarealer.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der kan for eksempel meddeles midlertidig dispensation til parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter og midlertidige studieboliger. Man kan således sagtens forestille sig, at et grønt område midlertidigt ”inddrages” til parkering, studieboliger eller måske en hytte til brug for de lokale spejdere. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at anlæg, konstruktioner el.lign., som er selvstændigt lokalplanpligtige ikke kan være omfattet af en midlertidig dispensation, og sådanne anlæg mv. skal endvidere have egentlig midlertidig karakter.

Ønsker kommunen at meddele dispensation, skal kommunen iagttage de samme procedureregler, som gælder ved dispensationer fra lokalplaner m.v. Det betyder bl.a., at kommunen skal gennemføre en naboorientering. Det kan formentlig give anledning til højlydte protester, hvis en kommune vil tillade, at et grønt område anvendes til fx parkering eller studieboliger, også selvom anvendelsen er tidsbegrænset i 3 eller 10 år.

Det grønne område har en rekreativ funktion og fungerer måske som ”buffer” i forhold til byens støj og larm. Mange naboer vil formentlig også frygte såkaldte gener i form af for eksempel støj, forringet udsigt, indbliksgener samt øget risiko for hærværk og indbrud.

Hvis kommunen meddeler dispensation til en midlertidig anvendelse på trods af naboernes protester, er der altid en risiko for, at naboerne vil forsøge at få erstatning for ulemperne forbundet med den midlertidige brug. Denne situation er ikke reguleret i planloven, men i naboretten.

Naboretlige tålegrænse

Selvom kommunen har fulgt alle spillereglerne i planloven, kan naboerne have krav på erstatning, hvis den såkaldte naboretlige tålegrænse er overskredet.

Hvis en nabo retter et erstatningskrav mod en kommune på naboretligt grundlag, er der tre gode hovedregler:

1. Det naboretlige erstatningsansvar påhviler skadevolder. Kommunen bliver kun ansvarlig efter naboretten, hvis det er kommunen, der udøver den forulempende virksomhed.

2. Der skal meget til, før den naboretlige tålegrænse er overskredet, og det er naboerne, der skal dokumentere, at tålegrænsen er overskredet.

3. Det er også naboerne, der skal dokumentere, at de er blevet påført et økonomisk tab, hvilket kan være vanskeligt, navnlig hvis der er tale om midlertidige gener.

Som nævnt har mange kommuner savnet muligheden for at dispensere til midlertidig anvendelse af ubebyggede arealer, men udnyttes muligheden ved grønne områder og fælles friarealer, kan det give anledning til protester.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Partner

Hanne Mølbeck

Bech-Bruun

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Midlertidig anvendelse af grønne områder

Naboretlige tålegrænse

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper