Planstrategierne nærmer sig

De fleste kommuner er godt i gang med at udarbejde nye kommuneplanstrategier, der som bekendt skal vedtages og offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, altså inden udgangen af 2023.

Der er en række formelle krav til planstrategierne, som har skrivebordskarakter. Det drejer sig om kravet om oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanerne. Det er oplysninger, som udgør et centralt grundlag for kommunalbestyrelsernes beslutninger om den fremadrettede planlægning, og som derfor er en vigtig del af planstrategierne. Men det er som oftest ikke her, den største politiske interesse ligger.

Videre skal kommunalbestyrelserne tage stilling til, hvorvidt kommuneplanerne skal revideres i deres helhed, eller om der blot skal foretages en revision af kommuneplanerne for særlige emner eller områder i kommunerne. Heller ikke dette giver som oftest anledning til de store politiske drøftelser. Det gør derimod kravet om, at planstrategierne skal indeholde kommunalbestyrelsernes vurderinger af og strategier for udviklingen i de enkelte kommuner - og med rette. For planstrategierne er jo ikke blot en strategi for disponeringen af kommunernes arealer, men ifølge planloven tænkt til at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunernes udvikling. Det vil sige, at planstrategierne ideelt set rummer kommunalbestyrelsernes visioner og mål for kommunernes udvikling i sin helhed f.eks. erhvervsudviklingen i de enkelte kommuner og (plan) strategier for, hvordan man kommer derhen. Det betyder også, at de arealrelaterede dele af strategierne vil pege ind i kommuneplanarbejdet, mens andre dele af planstrategierne vil skulle følges op i arbejdet med erhvervsudviklingen, skoleområdet etc. i fagudvalgene og administrationen.

" Planstrategierne er jo ikke blot en strategi for disponeringen af kommunernes arealer, men ifølge planloven tænkt til at kunne rumme en bred og langsigtet tilgang til kommunernes udvikling"

Det giver mulighed for en reel tværgående helhedstænkning i arbejdet med planstrategierne, som mange kommuner selvfølgelig er sig bevidst og allerede arbejder med. Men store aktuelle og politisk varme emner har det med at overtage hovedrollen i mange planstrategier. Aktuelt kunne et sådant emne f.eks. være kommunernes arbejde med klimaet – et absolut vigtigt emne, som griber ind i mange andre områder, og bør indtage en central plads i planstrategierne, men som ikke bør betyde, at f.eks. at arbejde med levende bymidter, det at skabe gode betingelser for børn og unge etc. forsømmes.

Engang var planstrategierne i mange tilfælde nogen, som man klarede i byplanafdelingerne. Men med den øgede fokus på nødvendigheden af at tænke de enkelte fagområder meget tættere sammen end tidligere, bør planstrategierne måske nok forankres i byplanafdelingerne, men ellers løftes ud af disse, så arbejdet inddrager alle dele af kommunerne og relevante eksterne parter.

Foto øverst: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Sven Koefoed-Hansen

KTC Bestyrelse

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2023

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Planstrategierne nærmer sig

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper