Permanent genopdyrkningsret

Det er blevet lettere for Danske landmænd at gøre en indsats for den lysåbne natur, uden at risikere at miste retten til opdyrkning. Et flertal i Folketinget har netop vedtaget, at genopdyrkningsretten gøres permanent.

Landmænd, som laver natur på deres arealer, behøver ikke længere at være bange for at miste retten til at dyrke arealerne igen senere.

Som reglerne har været hidtil, har genopdyrkningsretten haft virkning i 15 år. Det vil sige, at landmændene kunne risikere at miste retten til at genopdyrke et areal, som var blevet lagt ud som halvkultur eller udyrket areal, efter 15 år. Det har betydet, at flere landmænd har været tvunget til at genopdyrke eller oppløje et areal inden for tidsfristen på de 15 år - for ikke at risikere, at arealet blev omfattet af beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Men fra 1. juli er den regel slut, da et lovforslag om genopdyrkningsretten i dag blev 3. behandlet og vedtaget i Folketinget.

- Vi ønsker ikke at skræmme landmænd væk fra at lave natur, fordi de risikerer at miste retten til at bestemme over egen jord. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis landmænd opdyrker naturarealer alene fordi, de har en frist hængende over hovedet, som truer med at tage genopdyrkningsretten fra dem. Nu får de retten til egen jord permanent tilbage, og det giver forhåbentlig også mere natur, udtaler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i enn pressemeddelelse.

Fakta:

Ændringen er en del af Aftale om Naturpakke, der skal gøre det mere attraktivt for landmænd at lægge landbrugsjord ud til natur. Den permanente genopdyrkningsret vil gælde både for nye og for allerede anmeldte arealer.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Log ind for at kommentere

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Permanent genopdyrkningsret

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper