Høring over faglig udregning om grødeskæring i vandløb

Bilag

Høring:

Høring over faglig udregning om grødeskæring i vandløb

Generelle bemærkninger:

Rapporten fremhæver, at grødeskæring har end dog betydelig virkning på et vandløbs miljøtilstand. Jo hårdere, jo hyppigere og jo større del af grøden i profilet, der skæres, desto større vil den negative natur- og miljømæssige effekt være.

En stikprøve foretaget af KTC for nylig i en række vandløb viste, at omkring halvdelen af drænudløbene i mange vandløb var placeret med udløb mindre end 30 cm over vandløbsbunden. Dette giver dataproblemer.

Det bør fremgå, at alle vandløb er i privat eje uanset status af offentlige eller private.

Af afsnit 1.2 fremgår

Der findes ca. 70.000 kilometer vandløb i Danmark, heraf er ca. 75 % private og ca. 25 % offentlige.

I afsnit 8.1 omtales små vandløb som følger:

Vandløb med primært afvandingsinteresser kan afgrænses til små (type 1) vandløb, som ikke er omfattet af hverken Naturbeskyttelsesloven,Lov om Vandplanlægning eller beliggende i Natura 2000 områder og derfor omfattet af Habitatdirektivet. De fleste af disse små vandløb er i privat eje.

Det bør fremgå, at alle vandløb er i privat eje uanset status af offentlige eller private. De ejes af bredejerne uanset størrelse. Det er en udbredt misforståelse, at offentlige vandløb er offentligt ejendom.

Miljøeffekten af grødeskæring

Ændret grødeskæringspraksis er ikke et virkemiddel til at opnå bedre miljøtilstand:

Afsnit 2.1.2 - Ændret grødeskæring indgår således ikke som et specifikt virkemiddel til at nå miljømålene, idet det i 2014 blev besluttet, at ændret vandløbsvedligeholdelse ikke skal indgå som aktivt virkemiddel i vandområdeplanen for anden planperiode.

Denne rapport godtgør i adskillige afsnit at grødeskæring har end dog betydelig virkning på et vandløbs miljøtilstand.

Af afsnit 2.3.1 fremgår f.eks. I nogle af de små vestjyske vandløb med sandbund kan vandplanternes tilstedeværelse være forudsætningen for at stabilisere bunden og forhindre omfattende sandvandring og dermed ødelæggelse af bundens smådyrssamfund og fiskenes gyde- og opvækstområder.

Her påpeges potentiel ødelæggelse af vandløbsbunden som en effekt i visse vandløb

Af afsnit 2.7.1 påpeges en negativ natur og miljømæssig effekt:

Da grøden skæres i en bred bane, efterlader det en betydelig del af vandløbsbunden uden grøde. Her er der begrænsede levemuligheder for planter, smådyr og fisk. Jo hårdere, jo hyppigere og jo større del af grøden i profilet, der skæres, desto større vil den negative natur- og miljømæssige effekt være.

Tilsvarende i afsnit 2.7.7:

Det kræver dygtige åmænd med sans for vandløbets liv at gennemføre selektiv grødeskæring og det tager naturligt nok længere tid. Men resultatet for miljøet kan være stort, idet man kan skabe et meget fint vandløb, i modsætning til den dårlige miljøtilstand, som efterlades ved de mere grove metoder.

Grove metoder skader vandløbet.

I afsnit 4.1 påpeges, at grødeskæring gennemføres udelukkende med henblik på at forbedre afvandingen. Der er altså ikke tale om en indsats for at gavne natur og miljø men udelukkende dyrkningsinteresser. Videre påpeger rapporten:

I dag spiller dårlige fysiske forhold i vandløbene en stadig større rolle for den økologiske tilstand. Reguleringen af flertallet af danske vandløb (flere end 90 %) kombineret med tidvise opgravninger af vandløbsbunden fastholder vandløbene i en tilstand, hvor ensartede fysiske forhold dominerer. Kombineret med gentagne grødeskæringer mange steder, har det skabt forringede levevilkår for de arter af planter, smådyr og fisk, som kendetegner uregulerede vandløb.

Videre fastslår rapporten i afsnit 4.3, at Derudover forringer grødeskæring vandløbene som levested for smådyrene, da der sker en homogenisering af det fysiske vandløbsmiljø som følge af skæringerne.

Samlet set taler rapporten således for, at grødeskæring og vedligeholdelse er et kraftigt indgreb i et vandløbs miljø og derfor bør være et virkemiddel – helst undgå det , hvis det er muligt – et resultat, som KTC kan støtte både ud fra en miljømæssig og en økonomisk synsvinkel. Sidstnævnte fordi vandløbsvedligeholdelse er et bekosteligt serviceområde inden for miljøområdet.

Afvanding og dræning

Rapporten giver en glimrende gennemgang af drænings betydning for plantevækst. Imidlertid bærer rapporten præg af at tage sit udgangspunkt i lærebogsstof og videnskabelige udredninger og ikke faktuelle forhold. Rapporten beskriver med andre ord ikke faktiske forhold men kun principper for afvanding. Det bør klart fremgå, at der er tale om sådanne principper, og at data og faktuelle forhold fra virkelighedens verden ikke indgår i rapporten. Ligeledes savner rapporten juridisk ophæng – især afsnittene om dræning, der helt forbigår vigtige juridiske forhold.

Således kan rapporten på visse punkter opleves som løsrevet fra faktiske forhold. Eksempler på dette følger hermed.

I afsnit 6.2.1 henvises til lærebogsteori som følger:

Drænudløbets placering fastsættes efter, at drænene har frit udløb i forhold til middelvandstanden i vandløbet i marts (Aslyng, 1980)1, og med en forventning om, at vandstanden kun kortvarigt oversvømmer drænudløbene, både vinter og sommer.

Af samme afsnit fremgår videre:

Et simpelt kriterium for, at afdræningen ikke er påvirket af vandstanden i vandløbet, kunne være, at disse oprindelige designkriterier for drænene overholdes. På meget flade arealer kan det evt have været vanskeligt at overholde designkriterierne, hvorfor drænenes udløb kan være lavere end det er optimalt.

Formuleringen indikerer, at rapportens forfattere antager, at lærebogskriterier for projektering af dræn på nær få særlige steder generelt er overholdt og dette derfor skal tages som udgangspunkt. Dette er imidlertid forkert, og KTC kan anbefale, at viden om faktiske forhold hidrørende fra kommunale og amtskommunale data inddrages. Det vil give et retvisende billede af de faktiske forhold.

Formuleringen indikerer også, at forfatterne ikke i tilstrækkelig grad er bekendt med vandløbsjuraen. Anvisningen om middelvandstanden i marts som projekteringsgrundlag kan ikke stå alene. Der mangler oplysning om, at denne middelvandstand skal være fastlagt i forhold til den vandføringsevne, som er gældende ifølge regulativet, og som ofte vil adskille sig fra den eventuelt målte.

I 1983 blev en revideret vandløbslov tiltrådt med en bestemmelse om, at samtlige regulativer skulle revideres (§ 17 i bek. Om klassifikation og registrering af vandløb ….). Som led i dette arbejde opmålte landets amter og kommuner hovedparten af de offentlige vandløb herunder koter på samtlige drænudløb. Her kunne det konstateres, at et betydende antal drænudløb er placeret så lavt, at de nødvendigvis må være dykkede i lange perioder i strid med ovennævnte principper. Endvidere viste opmålingerne, at mange vandløb var overuddybede, hvilket i øvrigt er i strid med vandløbsloven. En stikprøve foretaget af KTC for nylig i en række vandløb viste, at omkring halvdelen af drænudløbene i mange vandløb var placeret med udløb mindre end 30 cm over vandløbsbunden – en del sågar under vandløbets bund.

De beskrevne teorier om dræns placering bygger ydermere på, at der har eksisteret hydrometrisk data for middelvandstanden, som har kunnet bringes i spil i datidens projektering af dræn. Det gør der som hovedregel ikke. Derfor stemmer virkelighedens kendsgerninger ikke overens med de teorier, som rapporten beskriver.

Der kan naturligvis have været enkelte strækninger, hvor der har eksisteret måledata. Her vil næste problem så være, at disse data sandsynligvis ikke vil afspejle de regulativmæssige vandføringsevne, som er det reelle dimensioneringsgrundlag. Som nævnt viser opmålinger, at det har været sædvanligt med vandløb, som har opnået en forbedret men ikke godkendt vandføringsevne grundet overdreven vedligeholdelse.

Anbefalinger

Rapporten slutter med at anbefale grødeskæring afstemt efter forventet nedbør:

Følgevirkninger (herunder økonomiske):

Tidspunktet for grødeskæring bør i højere grad planlægges efter afdræningsbehovet, således at der i højere grad er tale om behovsbestemt grødeskæring, der tager hensyn til forholdene i de enkelte år.

Denne anbefaling indebærer, at der er tilstrækkeligt mandskab og maskinel til rådighed til at håndtere sådanne begivenheder, og det er der næppe. Rapporten burde forholde sig til dette.

Helhedsindtryk:

Generelle bemærkninger:

Detaljerede bemærkninger:

Generelt

Af afsnit 1.2 fremgår

Der findes ca. 70.000 kilometer vandløb i Danmark, heraf er ca. 75 % private og ca. 25 % offentlige.

I afsnit 8.1 omtales små vandløb som følger:

Miljøeffekten af grødeskæring

Ændret grødeskæringspraksis er ikke et virkemiddel til at opnå bedre miljøtilstand:

Afsnit 2.1.2 - Ændret grødeskæring indgår således ikke som et specifikt virkemiddel til at nå miljømålene, idet det i 2014 blev besluttet, at ændret vandløbsvedligeholdelse ikke skal indgå som aktivt virkemiddel i vandområdeplanen for anden planperiode.

Denne rapport godtgør i adskillige afsnit at grødeskæring har end dog betydelig virkning på et vandløbs miljøtilstand.

Her påpeges potentiel ødelæggelse af vandløbsbunden som en effekt i visse vandløb

Af afsnit 2.7.1 påpeges en negativ natur og miljømæssig effekt:

Tilsvarende i afsnit 2.7.7:

Grove metoder skader vandløbet.

Videre fastslår rapporten i afsnit 4.3, at Derudover forringer grødeskæring vandløbene som levested for smådyrene, da der sker en homogenisering af det fysiske vandløbsmiljø som følge af skæringerne.

Afvanding og dræning

Således kan rapporten på visse punkter opleves som løsrevet fra faktiske forhold. Eksempler på dette følger hermed.

I afsnit 6.2.1 henvises til lærebogsteori som følger:

Af samme afsnit fremgår videre:

Et simpelt kriterium for, at afdræningen ikke er påvirket af vandstanden i vandløbet, kunne være, at disse oprindelige designkriterier for drænene overholdes. På meget flade arealer kan det evt have været vanskeligt at overholde designkriterierne, hvorfor drænenes udløb kan være lavere end det er optimalt.

Anbefalinger

Rapporten slutter med at anbefale grødeskæring afstemt efter forventet nedbør:

Tidspunktet for grødeskæring bør i højere grad planlægges efter afdræningsbehovet,

således at der i højere grad er tale om behovsbestemt grødeskæring,

der tager hensyn til forholdene i de enkelte år.

Denne anbefaling indebærer, at der er tilstrækkeligt mandskab og maskinel til rådighed til at håndtere sådanne begivenheder, og det er der næppe. Rapporten burde forholde sig til dette.

Følgevirkninger (herunder økonomiske):

Yderligere foranstaltninger:

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

KTC faggruppe for Natur- og overfladevand NOV

Ansvarlig formand:

Ansvarlig tovholder:

Primære faneblade

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper

Bilag
høringsbrev(pdf)
rapport(pdf)