KTC Grundfortælling
KTC ønsker at være en fremsynet forening, som bidrager til løsninger af centrale samfundsudfordringer med fokus på værdiskabelse.
Den nye mission og vision, som blev vedtaget under generalforsamlingen i oktober 2024, er ledetråd for medlemmerne i KTC, faggrupperne og de chefer i kommunerne med tilknytning til foreningen.
Missionen, visionen og værdierne sætter retning for, hvad det er for nogle aktiviteter, roller og tilstedeværelse, vi i KTC vil prioritere, og hvilke beslutninger der skal træffes.
KTC’s mission og vision
Mission
KTC er kommunernes foretrukne platform til videndeling, samarbejde og faglig interessevaretagelse inden for klima, teknik og miljø. KTC bidrager med løsninger til samfundsaktuelle udfordringer nationalt og lokalt. I fællesskab med landets 98 kommuner og andre væsentlige aktører sætter vi rammerne for kommunal opbygning af viden og erfaringsudveksling – med borgerne i fokus.
Vision
KTC vil tage aktiv del i den bæredygtige udvikling, og vi stræber efter løsninger, som skaber en grønnere fremtid og understøtter livskvalitet og velfærd.
“Vi kan af gode grunde ikke komme gennem alt på et år, men vi går fremad og bruger grundfortællingen som afsæt til at sætte strategiske indsatsområder og dermed som prioriteringsværktøj. Vores grundfortælling, med den nye mission og vision, er et godt afsæt til at arbejde videre med foreningen.”
Michel van der Linden, bestyrelsesforperson i KTC
Tilblivelsen af grundfortællingen
Du kan læse om, hvordan KTC’s Grundfortælling blev til i artiklen, som blev bragt i Teknik & Miljø i september 2025.
